Vælg ny strategi for pensionen

Nye krav til pensionsselskaber sætter de garanterede afkast under pres. Mange kunder bør vælge markedsrente i stedet for traditionelle, garanterede ordninger.

PENSION

Selv om vi ofte bilder os det modsatte ind, kan vi ikke forudsige fremtiden. Især fordi vi jo ikke kan tænke det utænkelige – bare tænk på terrorangrebet på USA i 2001, finanskrisen, tsunamien i Japan og den helt “utænkelige” statsbankerot, der truer Grækenland og de øvrige gældsramte europæiske lande.

Derfor er det stærkt problematisk at afgive garantier, der rækker årtier frem, sådan som pensionsselskaberne har gjort med deres rente- og ydelsesgarantier. Tilbage i 1982, da renten lå og skvulpede over 20 procent, blev pensionsselskaberne og Finanstilsynet enige om, at selskaberne kunne tilbyde kunderne en garanteret rente på 4,5 procent. Det var et markedsføringstrick, der skulle give kunder tryghed. For der var dengang ingen, der kunne tænke det utænkelige, nemlig at vi et kvart århundrede senere skulle ligge og rode med en rente på et par procent.

Tænk på, at du i dag vil kunne skræmme en flexlåner fra hus og hjem ved at forudsige, at renten på hans lån kan blive 10 eller 15 procent. Jeg tør slet ikke tænke på de 23 procent, som var toppen i 1982. Det vil give massedød på boligmarkedet.

Garantierne koster

I dag er den garanterede rente, du kan få i et pensionsselskab på en nytegnet ordning, en halv procent. Den lave sats viser bagsiden af garantier – nemlig at garantier koster. Selskabet skal tilrettelægge sin investeringspolitik, så den med størst mulig sikkerhed kan levere den garanterede rente. Det betyder investering i kedelige obligationer på trods af, at investeringshorisonten er lang. Og det koster afkast på lang sigt.

Derfor er garanteret rente godt for personer med kort tid til pensionering – og markedsrente godt for personer med mere end cirka 7 år til pensionering. Garantier er også noget bras, fordi garantier ikke er stærkere end dem, der stiller dem. Jeg vil til enhver tid stærkt anbefale alle, der har pensionsgarantier på 4,5 procent, at holde fast i dem. For den tid, der er gået godt, kommer ikke dårligt tilbage, og en rente på 4-5 procent er meget attraktiv i disse tider. Men vær ikke naiv og tro, at garantier er evige og uomtvistelige.

Højere risiko - mere kapital

Dykker vi ned i det, der skal bære garantierne hjem, er det forventede afkast på aktier, obligationer og andre aktiver historisk lavt, og samtidig balancerer verdensøkonomien på en knivsæg, så risikoen er høj. Det har myndighederne indset og har nu fremsat krav om ekstra polstring i form af Solvens II-reglerne, der træder i kraft i 2013. Reglerne betyder, at pensionsselskaber skal have meget mere kapital at stå imod med.

Sampension, der tidligere på året måtte erstatte deres rentegarantier med en hensigtserklæring, har beregnet, at de skulle have tilført cirka 14 milliarder kroner for at kunne leve op til kravene. De penge kunne/ville de ikke finde, derfor måtte de opgive garantien eller gå konkurs. Andre selskaber har lagt restriktioner ind på deres garantier, så de er blevet betingede. Men betingede garantier er ordgas, for garantier skal ikke betinges. Så er de jo netop ikke garantier.

Vælg markedsrente

Kravet til nutidens pensionskunde må derfor være at erkende virkelighedens utænkelighed og placere sine penge i et markedsrenteprodukt, der netop følger virkeligheden. Individuelt bør du kompensere for usikkerheden gennem andre typer opsparing og længere tid på arbejdsmarkedet. Det er virkeligheden.
[emediate]

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display