Skal - skal ikke

Der kan være mange gode grunde til at indgå ægteskab. Men hvis det alene drejer sig om økonomi, har vi her listet 12 grunde til at gifte sig - og 6 grunde til at lade være.

PENSION

‘Side 1: Skal – skal ikke’

De 12 gode grunde


1. Du kan udnytte ægtefællens frikort
Har din ægtefælle ingen indkomst, kan du udnytte hans eller hendes personfradrag (frikort) på 41.000 kroner i 2008. Afhængigt af skatteprocenten i din kommune giver det en besparelse omkring 16.000 kroner årligt. Det kræver blot, at I er gift ved indkomstårets udløb.

Potentiel gevinst: Op til cirka 16.000 kroner.

2. Du slipper for mellemskat

Du kan overtage din ægtefælles bundfradrag ved beregning af mellemskatten, hvis ægtefællen ikke udnytter fradraget fuldt ud. Efter AM-bidrag er bundfradraget 279.800 kroner i 2008.

Har din ægtefælle ingen indkomst, kan du altså tjene 279.800 kroner ekstra, som du ikke skal betale mellemskat på seks procent af. Det giver en skattebesparelse på op til 16.788 kroner. Forudsætningen er blot, at I er gift ved indkomstårets udløb. Bundfradrag i relation til topskatten har man desværre ikke mulighed for at overføre til sin ægtefælle.

Potentiel gevinst: Op til 16.788 kroner.

3. Du får lavere skat på aktier

Aktieindkomst er avancer fra aktiehandel og udbytter. I 2008 skal du kun betale 28 procent af aktieindkomst op til 46.700 kroner. Men udnytter din ægtefælle ikke grundbeløbet, slipper du med 28 procent helt op til 93.400 kroner. Det udmønter sig i en besparelse på 7.005 kroner.

Som ugift betaler du 43 procent i skat af aktieindkomst mellem 46.700 og 102.600 kroner (2008-satser) og 45 procent af indkomst, der overstiger det beløb.

Igen kan du som gift benytte ægtefællens uudnyttede grundbeløb, så du først rammer de 45 procent i skat ved aktieindkomst over 205.200 kroner. Det giver en besparelse på yderligere 1.118 kroner. Den eneste forudsætning er, at I er gift ved indkomstårets udløb.

Potentiel gevinst: Op til 8.123 kroner.

4. Du kan udnytte ægtefællens rentefradrag

Har din samlever en meget lille indkomst, men store rentefradrag, eksempelvis fordi I har købt bolig sammen, og begge navne står på skødet, gør I klogt i at gifte jer. De uudnyttede rentefradrag hos den ene part vil dermed blive overført til den anden.

Potentiel gevinst: i princippet intet loft.

5. Du får lavere skat på kapitalindkomst

Har din ægtefælle negativ kapitalindkomst, eksempelvis renteudgifter, bliver den automatisk modregnet i din kapitalindkomst, hvis den er positiv. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis du har renteindtægter fra obligationer. Denne modregning kan give en pæn skattebesparelse.

Din ægtefælles rentefradrag har nemlig kun en skatteværdi på 33 procent, mens du risikerer at blive beskattet med op til 59 procent. Takket være modregningen kan der altså spares op til 26 procent i skat. Har du eksempelvis renteindtægter på 30.000 kroner, og din ægtefælle renteudgifter på 30.000 kroner, bliver besparelsen altså cirka 7.800 kroner, hvis du betaler topskat!

Forudsætningen er dog, at man er gift ved indkomstårets udløb. Har ægteskabet varet hele året, sker der automatisk en sammenlægning af din og din ægtefælles kapitalindkomst, når topskatten skal beregnes. Det er som i eksemplet ovenfor glimrende.

Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, kan det dog give bagslag, som vi gennemgår under ulemper ved ægteskab.

Potentiel gevinst: I princippet intet loft.

Set ud fra et privatøkonomisk synspunkt, vil det at gifte sig være en god beslutning, man slipper nemlig billigere i skat.

6. Du kan få nedsat ejendomsværdiskat

Er din ægtefælle folkepensionist, er der mulighed for pensionistrabat på 0,4 procent ved beregning af ejendomsværdiskat. Rabatten kan dog maksimalt udgøre 6.000 kroner for helårsboliger og 2.000 kroner for fritidsboliger. Rabatten reduceres gradvist ved samlet indkomst over 259.800 kroner.

Potentiel gevinst: Op til 6.000 kroner.

7. Du kan give større pengegaver

At forære gaver væk er en personlig ting, men ikke mere personlig, end at skattevæsenet blander sig i, hvor meget man må give væk, før der skal betales gaveafgift. Således skal du som papirløs samlevende principielt betale indkomstskat af gaver fra din samlever.

Når I har boet sammen i to år, er reglerne mere lempelige. Så kan I give 56.800 kroner til hinanden kvit og frit (2008-sats), mens der skal betales gaveafgift på 15 procent af beløb derover. Helt økonomisk smertefrit bliver det dog først, når I gifter jer.

Så kan I overdænge hinanden med penge og gaver uden at betale afgift. Det gælder også, selv om gaven bliver modtagerens fuldstændige særeje. Ved et gavebeløb på eksempelvis 100.000 kroner opnår I altså en afgiftsbesparelse på 6.480 kroner i forhold til, hvis I havde levet papirløst sammen i mere end to år.

Potentiel gevinst: intet loft. Jo større gave, jo større besparelse.

8. I opnår indbyrdes arveret

Er I ikke gift, skal I oprette testamente for at sikre hinanden – ellers arver I ikke en krone, hvis samleveren dør. Det problem er I ude over, hvis I gifter jer. Ægteskabet er ubetinget den mest enkle og effektive måde at sikre sin udkårne på økonomisk.

Dermed får den længstlevende automatisk hele formuen, hvis der ikke er børn, og halvdelen af den afdødes formue, hvis afdøde havde børn.

Potentiel gevinst: I sikrer hinanden. Jo større arv, jo større gevinst.

9. Du slipper med lavere boafgift

Boafgiften (den tldligere arveafgift) er afskaffet for ægtefæller. For ugifte samlevende, der har boet sammen i de sidste to år før dødsfaldet, er boafgiften på 15 procent af boet, der i 2008 overstiger bundfradraget på 255.400 kroner.

Ved en arv på eksempelvis 500.000 kroner giver det altså dig eller din ægtefælle en sparet boafgift på 36.690 kroner. Helt galt går det med afgiften, hvis I har boet sammen i mindre end to år og ikke har fået papir på hinanden. Så løber bo- og tillægsboafgiften op i 36,25 procent.

Potentiel gevinst: intet loft. Jo større arv, jo større besparelse.

10. I kan sidde i uskiftet bo

Er I gift, kan den længstlevende meget ofte sidde i uskiftet bo og dermed helt slippe for at udrede arv og skifteomkostninger. Denne mulighed har I ikke som ugifte, og det kan blandt andet få den kedelige konsekvens, at den længstlevende bliver tvunget til at sælge boligen for at rejse tilstrækkeligt med penge til at udrede arv til de øvrige arvinger.

Potentiel gevinst: I undgår besvær – og betaling af arv kan udskydes.

11. Du opnår en skiftefordel

Den længstlevende i et ægteskab får automatisk en række skiftefordele, som ikke gælder for ugifte par. Den vigtigste fordel er retten til at udtage hele boet, hvis den samlede nettoformue er mindre end 600.000 kroner. I disse tilfælde er der altså ikke andre arvinger – heller ikke tvangsarvinger – der skal tilgodeses på nogen måde.

Potentiel gevinst: Du får hele beløbet ved en arv under 600.000 kroner.

12. Du får del i pensioner og forsikringer

Bliver I gift, har I de bedste muligheder for at få glæde af hinandens pensioner. Har den afdøde ægtefælle en såkaldt kollektiv pensionsordning, kan den længstlevende få ægtefællepension.

Mange pensionskasser giver dog mulighed for at etablere samleverpension. På samme måde vil den længstlevende automatisk få udbetalt livsog ulykkesforsikringssummer samt kapital- og ratepensionskonti, hvis I gifter jer og anvender den nærmeste begunstigelsesklausul »nærmeste pårørende«. Ugifte samlevere kan falde ind under begrebet “nærmeste pårørende”, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Begunstigelsesindsættelsen er foretaget efter den 31. december 2007, og de sammen venter, har eller har haft barn sammen, eller har levet sammen på fælles bopæl i ægteskabslignende forhold de sidste to år før dødsfaldet.

Potentiel gevinst: I kan få glæde af hinandens pensioner.

Artiklen er lavet i samarbejde med advokat Jørgen U. Grønborg (www.familieadvokaten.dkk)

‘Side 2: Skal – skal ikke’

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display