Så meget skal du spare op til din pension måned efter måned

Du skal lægge 2000 pensionskroner til side hver eneste måned resten af dit arbejdsliv, hvis du ikke skal være afhængig af andre supplerende sociale ydelser, når du trækker dig fra arbejdsmarkedet. Beregninger fra ATP viser, at en tredjedel af de erhvervsaktive i dag ikke sparer så meget op.

  Foto: istockphoto.com  

PENSION

Ifølge en ny analyse fra ATP skal du sætte 23.240 kr. ind på en pensionsordning hvert eneste år. Beløbet er fra 2012 og vil svare til ca. 24.000 kr. om året i dag.

24.000 nutidskroner bliver i løbet af et arbejdsliv ca. 70.000 kr. værd, når de udbetales igen som en livslang ydelse.

Indbetaler du pengene, der svarer til 2000 kr. om måneden, undgår du at havne i den såkaldte restgruppe sammen med den tredjedel af danskerne, der ser ud til at blive afhængige af offentlige ydelser ud over folkepensionen.

Sådan finder du ud af hvor meget du skal indbetale

Det er svært at sige, præcist hvor mange penge du løbende bør indbetale til din pension. Beløbet er naturligvis betinget af dine personlige krav til livet som pensionist.

Dog bør det nævnes, at danskerne i gennemsnit har 15 pct. mindre at betale regninger med, når de går på pension. I det gennemsnit gemmer sig en grum sandhed om, at mange går markant længere ned i indkomstniveau.

Arbejder du 37 timer om ugen, indbetaler du 3400 kr. om året til ATP alene. Er du på overførselsindkomst, indbetales der det dobbelte fra det offentlige.

I en meget anvendt arbejdsmarkedspensionsordning indbetaler din arbejdsgiver 8 pct., mens du selv bidrager med 4 pct. af din løn.

Med en månedsløn på 30.000 kr. indbetales der efter denne ordning altså 3600 kr. om måneden.

På pensionsinfo.dk kan få et overblik over, hvor meget du har indbetalt til pension, og hvor meget du kan forvente at få udbetalt.

Det kan – nok – ikke betale sig at lade det offentlige betale dit otium

Indbetaler du de minimum 2000 kr. om måneden, mister du retten til offentlige tillægsydelser – ud over folkepensionen.

Men selv hvis det lyder fristende at bruge dine lønkroner nu og lade det offentlige betale for din pensionstilværelse, er det vigtigt at være opmærksom på, at tingenes tilstand nok ændrer sig.

Pension er en varm politisk kartoffel, og regeringen har i forbindelse med 2025-forhandlingerne, som forventes genoptaget i år, lagt op til en pensionsreform, som netop skal sikre, at det kan betale sig at indbetale til sin arbejdsmarkedspension.

De 2000 er nutidskroner og skal indbetales i 50 år

Vær opmærksom på, at de 2000 kr. er baseret på nutidskroner. Beløbet stiger i takt med almindelig lønudvikling. De er også baseret på, at du indbetaler beløbet gennem et helt arbejdsliv på cirka 50 år. Hvis du ikke har indbetalt til arbejdsmarkedspension – ud over den tvungne ATP – og kun har 40 år eller måske blot 20 år tilbage på arbejdsmarkedet, er 2000 kr. ikke nok.

Hvis du indbetaler til pension i 40 år, er det 10 år og 20 pct. mindre end et helt arbejdsliv.

  • På grund af renters rente-effekten skal du indbetale mere end 20 pct. ekstra for at nå samme niveau, som hvis du indbetaler i 50 år.

Jo tidligere du indbetaler pengene, jo mere får du ud af renters rente-funktionen og de afkast, som dit pensionsselskab sikrer dig gennem investeringer.

Fordel pengene til hele pensionistlivet

Der findes fire typer arbejdsmarkedspensioner:

  1. Livrente
  2. Ratepension
  3. Aldersopsparing (tidl. kapitalpension)
  4. ATP

Det er kun først- og sidstnævnte, som er livsvarige. Ratepension udbetales over en årrække, mens aldersopsparingen udbetales som et engangsbeløb.

For at de 2000 kr. skal række til hele pensionisttilværelsen, skal pengene udbetales løbende. Så hvis du har en ratepension, skal du selv sørge for at fordele den.

En hel pensionisttilværelse er beregnet ud fra den forventede levealder, som i dag er ca. 83,5 år for mænd og 86 år for kvinder. Hvert tiende år stiger den forventede levealder ca. med et år.

 

 Pensionsalder

 

2016

2059

Middel-levetid

65 år

Mænd

18,5

24

 

 

Kvinder

21,1

25,4

Vær opmærksom på, at fremskrivning af pension er en svær disciplin, der er behæftet med en del usikre faktorer. Det gælder bl.a. den politiske dagsorden og den samfundsøkonomiske udvikling.

Sådan så de 64-åriges pensionsopsparinger ud i 2013 (nyeste tal fra ATP):

66.000 ud af 67.000 havde en opsparing, når ATP tælles med.

39.000 af dem havde sparet minimum en million kr. op – 65 pct. af mændene og 54 pct. af kvinderne.

Mænd havde i gennemsnit opsparet 2.200.000 kr., mens kvinderne havde sat 1.700.000 kr. ind på pensionsbogen.

Sammenhængen mellem uddannelsesbaggrund og pensionsformue var – og er - markant. Kun hver

tredje med grundskole som højeste uddannelse var pensionsmillionærer, mens det gjaldt næsten 9 af 10 med en lang videregående uddannelse.

 

Pension afhænger primært af:

1-      hvor stor en andel af løn, der indbetales

2-      hvor høj, lønnen er

3-      hvor mange år, der indbetales

4-      Administration

5-      Forrentning

Kilde: ATP

Tags

Anbefalede artikler