Formand for Djøf: Advokat og håndværker skal have samme pensionsalder

Akademikere bør ikke have et længere arbejdsliv end andre grupper, fordi de bliver uddannet senere

  Foto: istockphoto.com  

PENSION

Folketinget er i disse uger ved at behandle en ny aldersgrænse for, hvornår man kan gå på pension, hvis man er født efter 31. december 1962. I takt med at vi lever stadig længere, har Folketinget tidligere vedtaget, at pensionsalderen skal følge med. Ifølge lovforslaget hedder den nye pensionsalder 68 år for alle, der er født i 1963 og senere.

Det har igen rejst spørgsmålet om, hvorvidt vi skal begynde at differentiere pensionsalderen, så nogle faggrupper kan trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end andre. Vi hører ofte, at akademikere først begynder at arbejde i slutningen af tyverne, hvorfor det vil være rimeligt, at vi har en højere pensionsalder end andre, der måske er startet på arbejdsmarkedet i en tidligere alder.

Mere pension: Pensionisternes tricks: Sådan undgår de modregning i folkepensionen

 

Jeg vil kraftigt advare imod, at vi begynder at forskelsbehandle forskellige fag- og uddannelsesgrupper. Selvom man har en lang uddannelse, ender man med at lægge det samme antal arbejdsår – eller flere – inden man går på pension.

Langt de fleste studerende er allerede aktive på arbejdsmarkedet i studietiden med et studiejob ved siden af. Det skal vel også tælles med? Og hvad med håndværkerens ledighedsperioder eller sosu-assistentens deltidsjob – skal det også trækkes fra, når vi udregner antal arbejdsår?

68 år kan være en høj alder

Om man har helbred og kræfter til at arbejde, til man er 68 år gammel, er meget individuelt og afhænger helt af, hvilket arbejdsliv man har haft – og hvilket liv man i øvrigt har levet.

Jeg anerkender fuldt ud, at 68 år kan være en høj alder, hvis man har haft et hårdt fysisk arbejdsliv, og knæ, skuldre og ryg er slidte. Men det er det også for en akademiker, der måske har haft et stressende og psykisk opslidende arbejde gennem mange år. Antallet af henvendelser til Djøf fra medlemmer med et dårligt psykisk arbejdsmiljø er steget med over 450 procent siden 2008.

Mere pension: Så meget får ministrene i pension

 

Med velfærdsforliget fra 2006, tilbagetrækningsreformen fra 2011 og reformen af førtidspensionen og fleksjob i 2013 er der rørt godt og grundigt rundt i gryden af muligheder for at trække sig tilbage før folkepensionsalderen. Meget tyder på, at kriterierne for at få seniorførtidspension er alt for skrappe, og alt for få får adgang til at bruge ordningen.

Det vil være oplagt at få en evaluering af, om reformerne virker efter hensigten, eller om der er nogle utilsigtede konsekvenser for nedslidte – med kort, mellemlang, videregående eller slet ingen uddannelse. Det burde være et oplagt emne til de forestående trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Vi skal undgå nedslidning

Vi burde også arbejde sammen for at sikre et bedre arbejdsmiljø, så vi undgår nedslidning, uanset om det er fysikken eller psyken, der bliver slidt. I det lys er det beskæmmende med de store nedskæringer på den forebyggende arbejdsmiljøindsats, som er indeholdt i næste års finanslov.

Endelig burde vi samarbejde om en mere gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i takt med alderen – dårligt helbred eller ej. Mange vil gerne fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet, men trappe lidt ned i tid, i takt med at alderen stiger. Desværre er mulighederne på langt de fleste arbejdspladser meget lidt fleksible. Det er alt eller intet, og det bør vi kunne gøre bedre.

Mere pension: Få mere ud af pensionen

 

Pensionsalderen

Politikerne har løbende hævet vores pensionsalder. Der er politisk flertal for at hæve den til 68 år for dem, der er født efter 1962.

I dele af fagbevægelsen ønsker man, at der er forskellig alder for tilbagetrækning alt efter antal af år på arbejdsmarkedet eller erhverv.

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display