Det betyder regeringens nye pensionsplan for dig

Arbejd længere og spar mere op. Regeringens nye pensionsudspil skal gøre det mere attraktivt at arbejde og lægge penge til side. Få det store overblik over, hvad det nye udspil kan komme til at betyde for dig og din pension.

  Foto: istockphoto.com  

PENSION

Du skal blive længere på arbejdsmarkedet og spare mere op til pensionen. Det er hovedpointerne i de 13 tiltag i det nye pensionsudspil, regeringen har fremlagt.

"Arbejdsmarkedet har brug for seniorerne, og det har samfundsøkonomien også. Hver gang en dansker vælger at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, er det med til at styrke holdbarheden af pensionssystemet til glæde for dem, der har behov for at trække sig tilbage," siger finansminister Kristian Jensen i forbindelse med offentliggørelse af planen.

Planen indeholder i alt 13 tiltag. Nogle skal gøre pensionssystemet bedre, mens andre har til formål at gøre det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet.

Her de 13 tiltag i regeringens nye pensionsudspil

  1. Mulighed for at spare mere op uden modregning – målretning af aldersopsparing.

For mange – især dem, der er tæt på pensionsalderen - kan det i dag ikke betale sig at spare op til pension, fordi du bliver modregnet i folkepensionen. Det skal dette tiltag løse.  

Du vil få mulighed for at indbetale op til 55.000 kr. efter skat på en aldersopsparing, der ikke modregnes i folkepensionen i de sidste 5 år op til folkepensionsalderen. Beløbet svarer til knap 90.000 kr. før skat for en ikke-topskatteyder og betyder, at du kan indbetale godt 20 pct. af din løn på ordningen.

Det betyder samtidig, at du kan flytte alle dine pensionsindbetalinger til en aldersopsparing – også hvis du har en arbejdsmarkedspension med høje bidragssatser.

  1. Pulje til håndtering af samspilsproblemet

Regeringen vil afsætte en pulje på 2,5 mia. kr., som skal være med til at løse samspilsproblemet, der betyder, at det ikke kan betale sig at indbetale til en pensionsordning, hvis du har en lav- eller mellemindkomst.

Med puljen vil regeringen sikre, at der er en skattemæssig fordel af den marginale pensionsopsparing i alle indgåede overenskomstaftaler med pensionsindbetalinger.

  1. Obligatorisk pensionsopsparing for lønmodtagere og overførselsmodtagere

Med Regeringens udspil bliver du tvunget til at spare op til din alderdom, hvis du ikke allerede indbetaler mindst 6 procent af din indtægt til pension. Regeringen foreslår, at det obligatoriske bidrag begynder med 0,25 pct. i 2019 og stiger gradvist til 6 pct. i 2026.

  1. Pensionsudbetalingsalderen harmoniseres med efterlønsalderen for nye kontrakter

Du kan med det nye udspil først trække penge ud af din pensionsordning tre år før folkepensionsalderen. Med de nuværende regler kan du begynde at bruge af pensionsopsparingen fem år før, men med regelændringen vil det, ligesom tidligere, matche tidspunktet, hvor du kan gå på efterløn.

  1. Forhøjelse af udbetalingsperioden for ratepensioner med 5 år til 30 år

Regeringen vil ændre udbetalingsperioden for ratepensioner, så du kan få udbetalt din ratepension over maksimalt 30 år, hvorimod maksimalperioden nu er på 25 år. Forslagets formål er at tilpasse ratepensionsordningen til, at vi alle sammen lever længere.

  1. Frivillig skattefri udbetaling af efterlønsbidrag

Forslaget giver dig mulighed for at få udbetalt din efterløn skattefrit i 2018. Er du over 50 år og har indbetalt efterløn i 18 år, vil det kunne give dig en skattefri indtægt på 105.647 kr. Samtidig mister du retten til at gå på efterløn.

  1. Mulighed for hurtigere udbetaling af opsat pension

Hvis du vælger at arbejde videre, når du når folkepensionsalderen, kan du, som reglerne er i dag, få din ”opsparede” folkepension i tillæg til den almindelige folkepension, når du trækker dig tilbage udregnet efter din forventede levealder. Regeringen vil i stedet lade dig vælge at få den ekstra pension udbetalt over de første 10 år. I runde tal betyder det, at din ekstra pensionsbonus vil blive dobbelt så stor hver måned.

  1. Opstramning af optjeningskrav for fuld ret til folkepension

I dag skal du have boet 40 år i Danmark, fra du var 15 år, for at modtage fuld folkepension. Regeringens nye udspil lægger på grund af den senere tilbagetrækningsalder op til, at reglerne ændres til 9/10 af perioden. Det betyder, at du med en folkepensionsalder på 65 år skal have boet i Danmark i 45 af de seneste 50 år.

  1. Opstramning af optjeningskrav for fuld ret til supplerende pensionsydelse (ældrecheck)

Samme regler som ovenstående gælder også for ældrechecken. Hvis du har boet i Danmark i en kortere periode end 9/10 af perioden, vil både ældrechecken og folkepension blive udbetalt som en brøkpension, der udregnes efter forholdet mellem det antal år, du har boet i Danmark, og det antal år, det kræver at få fuld pensionsudbetaling.

  1. Opstramning af optjeningskrav for fuld ret til førtidspension

Reglerne for førtidspension tilpasses, så de svarer til de nye regler for folkepensionen. I dag skal du for at kunne modtage fuld førtidspension have boet 4/5 af perioden siden du var 15 år i Danmark. Med det nye udspil ændres dette til 9/10.

  1. Målrettet indsats for fastholdelse af ældre medarbejdere

Regeringen ønsker, at du bliver længst muligt på arbejdsmarkedet. Derfor vil den afsætte 250 mio. kr. frem til 2025 til, at du kan få og modtage information om reglerne og de økonomiske fordele ved at udskyde din tilbagetrækning. Regeringen vil blandt andet nedsætte et ekspertudvalg, der skal kigge på, hvordan arbejdsmiljøet tilpasses og forbedres for ældre medarbejdere.

  1. Nedsættelse af integrationsydelsen med 2 procent

Integrationsydelsen er et alternativ for personer, der ikke er berettiget til kontanthjælp, fordi de har opholdt sig mindre end syv af de seneste otte år i Danmark. Regeringen vil nedsætte ydelsen med 2 pct. for at få flere i arbejde.

  1. Afskaffelse af dansktillægget og indførelse af danskbonus

Personer på integrationsydelse kan i dag få et tillæg for at have bestået en danskprøve. Men da integrationsydelsen plus tillægget i nogle tilfælde er højere end en almindelig kontakthjælp, lægger regeringen i udspillet i stedet op til, at tillægget omlægges til en éngangsbonus på 6000 kr.

Du kan læse hele regeringens udspil her.

Anbefalede artikler