Cepos: Pensionister har 30-40 pct. flere penge end for 22 år siden

Der er fremgang i levestandarden for mange befolkningsgrupper, heriblandt pensionisterne. Det viser en ny undersøgelse fra Cepos.

  Foto: istockphoto.com  

PENSION

Den borgerlig-liberale tænketank Cepos er netop udkommet med en analyse af levestandarden for forskellige befolkningsgrupper. Analysen Fordelingspolitisk Redegørelse afslører, at pensionisterne siden 1994 har taget et relativt pænt økonomisk spring fremad, og det samme har LO-familierne.

Pensionisters rådighedsbeløb er på 22 år steget et sted mellem 30 og 40 pct., alt efter om man bor til eje eller leje, alene eller med en samlever.

En enlig pensionist med ATP-opsparing har nu ca. 9000 kr. om måneden, mens par har knap 15.000 kr. Denne stigning er selvfølgelig glædelig for pensionisterne, men der er et stykke op – og endnu længere end i 1994 – til de rigeste i samfundet.

De rigeste er blevet endnu rigere

Familier med direktører og privatansatte funktionærer involveret har øget deres rådighedsbeløb med ca. 50 pct. 

En direktørfamilie med to børn i institutioner har i gennemsnit 60.000 kr. om måneden til rådighed, mens private funktionærer har i omegnen af 42.000 kr.

Studerende - der arbejder igennem - tager største hop

Højdespringeren i Cepos’ undersøgelse er dog den enlige, udeboende studerende, som bor til leje og har arbejde ved siden af studierne. En sådan studerende har ifølge Cepos i dag næsten 10.000 kr. om måneden mod 5000 kr. (målt i nutidskroner) tilbage i 1990erne.

De studerendes gazelle-spring beror dog på den antagelse, at de tjener over 7000 kr. om måneden efter skat på erhvervsarbejde ved siden af studierne. Det svarer til, at den studerende skal arbejde ca. 80 timer om måneden til en timeløn på 150 kr.

Når lønindkomst tages ud af ligningen, har Cepos regnet sig frem til, at studerende har knap 2600 kr. om måneden til sig selv.

Tilbagegang for unge på overførselsindkomst

En enlig dagpengemodtager under 25 år, som bor til leje og ikke har forsørgerpligt, har i dag langt færre penge til rådighed efter regningerne er betalt. 

I midten af 1990erne ville vedkommende have et rådighedsbeløb på 91.600 kr. I dag er beløbet reduceret med mere end 50 pct. til 43.600 kr. - svarende til 3633 kr. om måneden.

Enlige kontanthjælpsmodtagere har 15 pct. mindre i dag, mens par på kontanthjælp har 19 pct. mere.

Ifølge Cepos skyldes tilbagegangen for dagpengemodtagerne en reform gennemført af Poul Nyrup Rasmussen-regeringen, mens Helle Thorning-Schmidt-regeringens kontanthjælpsreform har gjort pengene mindre for denne befolkningsgruppe.

Også migranter er blevet fattigere

Folk på integrationsydelse, typisk migranter som f.eks. krigsflygtninge, har også markant færre penge til mad, tøj og så videre, end tilfældet var i 1994.

En enlig på integrationsydelse har i dag 27.900 kr. om året efter skat og faste udgifter. For 22 år siden ville vedkommende have haft 49.300 kr. målt i nutidskroner.

Par på integrationsydelse og med to børn i institutioner har ca. 32 pct. færre penge til forbrug i dag, nemlig 107.700 kr., eller hvad der svarer til 9000 kr. om måneden.

Ifølge Cepos' cheføkonom, Mads Lundby Hansen, er den lavere integrationsydelse et resultat af Lars Løkke Rasmussen-regeringens indførelse af ydelsen. Tidligere fik migranter kontanthjælp.

Uligheden er steget

Som tallene indikerer, er uligheden steget i Danmark de seneste par-og-tyve-år, og det skyldes i høj grad udviklingen på bolig- og aktiemarkedet.

”Stigende boligpriser kan forklare omkring 1/3 af stigningen i uligheden siden 1994, mens aktieindkomsterne siden 1994 også har bidraget til den øgede ulighed,” siger Mads Lundby Hansen.

 

Tags

Anbefalede artikler