Hvad er livrente?

En livrente er en livslang forsikring forklædt som pension. Du får pensionsydelser, så længe du lever. Lever du længe, får du mere, end du har indbetalt. Lever du kortere, får du mindre. Dine arvinger får intet.

  Foto: istockphoto.com  

PENSION

Du kan betragte livrenten som en kollektiv pensionsordning, hvor de, der dør tidligt, betaler en del af ydelsen for dem, der dør i en høj alder.

Størrelsen af ydelserne beregnes, når udbetalingen begynder, og er nogenlunde lige store fra start til slut.

Mindre månedlig udbetaling end ratepension

Vælger du en livrente, får du mindre udbetalt hvert år, end du får med en ratepension, hvor du har sparet det samme beløb op. Går du for eksempel på pension som 65-årig, og har du sparet halvanden million kroner op, vil du med en livrente få cirka 100.000 kroner før skat udbetalt hvert år, så længe du lever. En ratepension på halvanden million og en udbetalingstid på 15 år, vil give dig cirka 20 procent mere om året – men altså kun i 15 år.

Bedst hvis du bliver gammel

Livrente er derfor den bedste løsning, hvis du bliver meget gammel. Men hvor gammel, du bliver, kan være svært at vide den dag, du skal træffe valget mellem ratepension og livrente.

Overvej tilkøb af garantiordning

Udbetalingerne på din livrente stopper, når du dør, men du har tit mulighed for at købe en garanti, så udbetalingerne fortsætter til eksempelvis din ægtefælle. Læs mere her om, hvordan livrenten kan fordeles til efterladte.

Ophørende livrente minder om ratepension

Der findes en særlig livrentetype, ”ophørende livrente”, hvor udbetalingerne ophører efter en årrække. Denne type behandles i skattesammenhæng som en ratepension. Derfor skal pensionen også udbetales over mindst 10 år og højst 25 år, og der er grænser for, hvor meget du kan indbetale med fradrag i din indkomst.

Udsæt udbetalingen og hæv større ydelser

Der er ingen aldersgrænse for at oprette en livrente. Du kan tidligst begynde at få udbetalinger fra livrenten 5 år før folkepensionsalderen. Jo længere, du venter med at sætte udbetalingerne i gang, jo højere bliver ydelserne.

Indbetalingerne til livrenten kan komme fra din arbejdsgiver, eller du kan oprette en privat livrente.

Ingen grænse for indbetaling

De beløb, din arbejdsgiver indbetaler til livrenten, bliver du ikke beskattet af det år, de indbetales. Hvis du indbetaler via dit arbejde, er der ingen grænser for, hvor meget du kan sætte ind om året, og beløbet behøver ikke at være det samme i alle år. Indbetalingerne skal dog kunne rummes i din løn.

Få skattefradrag for indbetalinger

Hvis du indbetaler på en privat ordning, får du fradrag i din skattepligtige indkomst - også i topskatten. Her gælder dog nogle særlige regler for, hvor meget der kan fradrages i de enkelte indkomstår. Hvis du vil indbetale mere end 49.300 kroner om året, skal du forpligte dig til at betale det samme beløb i mindst 10 år, for at hele beløbet kan trækkes fra i skat, det år du indbetaler. Beløbet 49.300 kr. gælder for 2017 og reguleres årligt.

Regneeksempel

Sætter du 300.000 kr. ind som et engangsbeløb eller 60.000 kr. ind om året i fem år, kan du trække 30.000 kroner fra hvert år i 10 år. Men da du må trække op til 49.300 kroner fra om året, kan du i stedet trække 49.300 kroner fra i seks år (6 × 42.000 = 295.800) og trække de resterende 4.200 kroner fra i det syvende år. 

Selvstændige

Der er særlige regler for selvstændig erhvervsdrivende, der opretter en privat opsparing, da selvstændige ikke har mulighed for at oprette en pensionsordning med arbejdsgiverindbetalinger. Selvstændige behøver ikke at betale det samme beløb i mindst 10 år, men kan hvert år indbetale det beløb, de ønsker – dog ikke mere end 30 procent af virksomhedens overskud. 

Du kan ikke få din livrente udbetalt på én gang eller i rater i en årrække.

Du skal betale indkomstskat af dine løbende udbetalinger.

Kilde: Forsikring & Pension, maj 2017

Tags

Anbefalede artikler