Sådan får du success som iværksætter

Har du en rigtig god idé og brændende lyst til at få din egen virksomhed? Så må du indstille dig på, at det i første omgang er noget helt andet, der tæller, når du søger finansiering til iværksætteri i Vækstfonden. Her interesserer man sig først og fremmest for menneskene bag ideen. Mød vicedirektør Rolf Kjærgaard og læs, hvordan du bedst får fod under eget bord.

KARRIERE

“Vi vil hellere investere i en middelmådig idé med et klasse A personteam, end et klasse A-koncept med et middelmådigt team.” Sådan siger Rolf Kjærgaard, vicedirektør i den statslige investeringsfond Vækstfonden, der i 2010 forventer at medfinansiere næsten 500 lovende danske virksomheder. Den vægtigste årsag til prioriteringen mellem klasse A-team og ditto koncept er, at førstnævnte har størst sandsynlighed for succes.

For uanset hvor god en idé er, har den ingen gang på denne jord uden dygtige folk til at håndtere hvert punkt i en virksomheds fødekæde. Én person skal kunne udvikle ideen og sætte den i produktion. En anden skal kunne markedsføre og sælge. Nogle skal kunne tænke strategisk og holde virksomhedens fokus på en ting ad gangen. Og andre igen skal stå for det administrative og bevare overblikket.

“Det vigtigste for en iværksætter er at blive helt skarp på, hvad han kan, og hvad han ikke kan. Og så finde de mennesker, der kan det, han selv mangler. Jeg har endnu ikke mødt ham – eller hende – der kan det hele,” siger Rolf Kjærgaard.

Ideen alene gør det ikke

Og det kommer som en overraskelse for nogle iværksættere, at Vækstfondens fokus er på andet end dippedutten eller konceptet, som iværksætteren har udviklet, fortæller vicedirektøren. De meget begejstrede idémagere taler højt og længe og entusiastisk om deres produkt, udbreder sig gerne om alle tekniske specifikationer og detaljer og har regnet nøjagtigt ud, hvor mange procent produktet er bedre end konkurrerende varer på markedet.

“Men når vi så spørger, hvem der skal købe produktet, og hvilken konkret merværdi kunderne får fra dette produkt, så er det måske ikke noget, iværksætteren har tænkt så meget over. Derfor er det en væsentlig del af processen fra idé til virksomhed at matche håbefulde iværksættere med mennesker, som har de andre kompetencer, " siger Rolf Kjærgaard.

Et eksempel er firmaet Playdead. Det udsprang af to unge mænds computerspil “Limbo”, som handler om en lille gut, der bevæger sig rundt i farefulde landskaber. Det særlige ved computerspillet er, at universet er sort/hvidt og kun har to dimensioner. Limbo bliver i branchen kaldt computerspillenes pendant til dogmefilmen.

“For de knalddygtige udviklere var spillet et con amore-projekt, som kunne lægges gratis til rådighed på nettet. Men det viste sig, at den første lille teaser blev downloadet langt mere end andre spil. Udviklerne fik kontakt med en person, der lagde en forretningsplan for dem. Med den i hånden kom de til Vækstfonden, og vi investerede direkte i virksomheden. I sommer kom spillet på markedet til Microsofts Xbox-spillekonsol,” fortæller Rolf Kjærgaard og understreger, at blandt andet udviklernes ydmyghed over for andres kompetencer banede vejen for succesen.

Egenrådige idémagere får et nej

Idémagere, der kommer til Vækstfonden alene for at få penge – og ikke vil høre på fondens eller andre investorers erfaringer og anbefalinger – får et pænt nej. Det samme gælder iværksættere, som henvender sig for tidligt i processen. De anbefales at gå til et af de regionale væksthuse for i første omgang at få hjælp til at tilrettelægge processen, få kontakt til patentadvokat, revisor eller andre rådgivere.

Senere i processen er de velkomne til at vende tilbage. “Vi siger nej til vrangvillige iværksættere, der ikke vil tage mod gode råd. Og vi må indimellem også sige nej til virkelig gode ideer, fordi iværksætteren insisterer på at holde virksomheden helt på egne hænder uden bistand fra personer med de nødvendige kompetencer,” siger Rolf Kjærgaard .

Et eksempel på en sådan rigtig god idé var tredimensionelt ansigtsgenkendelsessoftware, der potentielt kunne sælges til både lufthavne, stormagasiner, banker og posthuse. "Opfinderen bad os kautionere for et mindre lån. Vi mente imidlertid, at risikoen ved projektet var for stor til lån. I stedet ville vi drøfte muligheden for at skyde egenkapital ind i projektet. Det sagde han nej til, fordi han ville være eneejer af virksomheden, " siger Rolf Kjærgaard.

En sidste gruppe, som Vækstfonden er forbeholden overfor, er personer, der skifter branche. »"Jeg forstår den menneskelige lyst til at sadle helt om. Men brancheskift er svært. Vi har eksempler på personer fra eksempelvis uddannelsessektoren, som gerne vil have foden under eget bord og brændende ønsker sig et hotel. Det går tit galt. Og vi har også tabt penge på den slags projekter," siger Rolf Kjærgaard.

Succes i egen branche

Derimod henviser han til store succeser, når iværksætterne udnytter deres brancheerfaring og -netværk og starter en ny virksomhed i den samme branche. "Der er stor sandsynlighed for, at personer, som i mange år har været ansat i medico-virksomheder som Coloplast eller Ambu, får succes med en virksomhed inden for samme område.

Dette princip gælder for alle brancher," siger Kjærgaard og peger på firmaet e-conomic, der sælger online regnskabsprogrammer til små og mellemstore virksomheder: “Firmaet blev stiftet af to iværksættere med revisorbaggrund, som kendte de små virksomheders problemer med bogholderi indefra, og som havde de helt rigtige personlige netværk i branchen. De to udviklere fik senere en kommerciel direktør og udviklede sig til et klasse A-team. Vi har støttet virksomheden, som på kort tid er blevet en stor succes med næsten 27.000 kunder.”

Vækstfonden betragter det som sin fornemste opgave at tilbyde kapital og kompetencer til så mange nye, dygtige iværksættere og virksomheder i vækst som overhovedet muligt. Derfor har fonden kig på alle forretningsområder. Selvom det går op og ned for brancher, er ingen forretningsområder sort-listet. “Der er dygtige iværksættere i alle brancher. Med det rigtige team, med den rigtige timing, med held og dygtighed kan de blive succesfulde virksomhedsejere,” siger Rolf Kjærgaard.

Tags

Anbefalede artikler