CSC-blokade - nu også om natten

Indiske og danske 'skuebrækkere' skal vide, at de ikke er velkomne. Derfor blokerer konfliksramte CSC-ansatte hovedkontoret hele døgnet.

KARRIERE

De konfliktramte CSC-ansatte optrapper kampen mod danske og indiske skruebrækkere ved hovedkontoret i Valby i København.

Hver morgen køres omkring 200 såkaldte ‘konsulenter’ i bus ind til Retortvej i Valby.

Det sker under politibeskyttelse, da flere hundrede strejkeramte medarbejdere blokerer indgangen.

For at være sikker på, at skruebrækkerne føler sig uvelkomne står blokadevagter klar på alle tider af døgnet.

“Skruebrækkerne kommer på alle tider af døgnet, og derfor står vi her også hele døgnet. Det sidste hold kommer klokken 23-24, og de første kommer klokken 5 om morgenen,” fortæller den lockoutede CSC-ansatte, Joan Falck Jensen.

Striden om en ny overenskomst har raset siden februar, hvor 120 ansatte blev lockoutet. Og 1. juni blev konflikten optrappet yderligere, da 330 medlemmer af fagforbundet Prosa gik i strejke.

Ifølge Joan Falck Jensen kommer hovedparten af skruebrækkerne fra små danske konsulenthuse.

“De 330, der netop er gået i strejke, har været tvunget til at lære dem op. Og de siger, at der er ekstrem dårlig stemning derinde. Ingen har lyst til at snakke med dem,” siger hun.

De sidste to år har Prosa og CSC’s ledelse uden held forsøgt at blive enige om en ny overenskomst.

Men måske er en løsning på vej. Senest på søndag skal Prosas medlemmer på CSC stemme om et mæglingsforslag. Stemmer medlemmerne ja, er konflikten forbi.

Joan Falck Jensen tør ikke gætte på, om det bliver et ja eller nej.

“Det bliver meget tæt. Men jeg er ikke imponeret,” siger hun.

Mæglingsforslaget fra forligsinstitutionen har ifølge Joan Falck Jensen to forbedringer i forhold til det forslag, som de CSC-ansatte for kort tid siden forkastede.

For det første er de ansatte blevet lovet én årlig samtale om uddannelse.

For det andet vil de godt 22 CSC-ansatte, der blev fyret og bortvist for at gå i ulovlig strejke, få deres gamle job tilbage, hvis de erkender, at de har gjort noget galt. Samtidig skal de love, at de ikke gør det igen.

“I mellemtiden har vi fået en dom fra Arbejdsretten, der siger, at det er ulovligt at bede nogen om at lære andre op i strejkeramt arbejde. Så det, de har nægtet, var noget, der i forvejen er ulovligt,” siger den lockoutede CSC’er.

Til gengæld er den gamle tryghedsaftale om løn i forbindelse med fyring “ikke til at genkende,” siger Joan Falck Jensen. På lønsiden lover CSC løngaranti i tre år. Det betyder, at lønnen ikke går ned, men heller ikke stiger.

“Det betyder reelt et reallønsfald på små ti procent i løbet af den periode,” konstaterer Joan Falck Jensen.

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display