Aktieløn med skattefidus

Skær toppen af din skat og bliv medejer af din arbejdsplads. Det er nogle af fordelene ved at bytte løn ud med aktier – en ordning som dog har en vis risiko.

KARRIERE

Løn er ikke bare løn. Mange virksomheder lokker ansatte til ved at tilbyde, at en del af lønnen bliver udbetalt i form af aktier. Det giver dig ikke alene et medejerskab af virksomheden, men også visse skattemæssige fordele. Aktieløn er nemlig en overset skattefinte. I hvert fald er nok de færreste lønmodtagere opmærksomme på, at de kan skære toppen af deres skat, hvis de i stedet for kontant løn får en del af deres årlige gage i form af aktier i den virksomhed, hvor de er ansat.

 

Det gælder især, hvis du tror, at din virksomhed får positiv vækst. For skattegevinsten går fløjten, hvis dine aktier falder i kurs. Du kan i 2011 få aktier for 22.800 kroner årligt fuldstændig skattefrit, hvilket kræver, at aktierne bliver båndlagt i syv år, hvor du ikke må sælge dem. Derfor skal du kunne tåle denne likviditetsudfordring. Til gengæld bliver en værdistigning beskattet som aktieindkomst, når aktierne bliver solgt, hvilket er stærkt fordelagtigt sammenlignet med beskatning af løn.

 

På værdigevinster op til 48.300 kroner skal du kun betale 28 procent i skat og herefter 42 procent for gevinster over 48.300 kroner. I praksis betyder det, at hvis du over en årrække har opnået en gevinst på for eksempel 60.000 kroner på dine aktier og realiserer den, vil du få en skattemæssig fordel på næsten 15.000 kroner sammenlignet med lønudbetaling af samme beløb.


Løn med flødeskum

 

Ud over de såkaldte ‘gratisaktier’, som du kan få for op til 22.800 kroner af om året, kan din arbejdsplads tilbyde dig aktier til en favørkurs. Det vil sige, at du kan købe dem til en lavere kurs, end aktierne bliver handlet til på børsen. Det kan eventuelt være som et supplement til gratisaktierne.

 

Gevinsten ved favørkursaktier bliver beskattet på samme måde som de aktier, du får som en del af din løn. Men selv om incitamentsløn i form af aktier kan være attraktiv, er det også en risikobetonet affære. Dit afkast er nemlig afhængigt af, om virksomheden får fremtidig succes.

 

Derfor skal du spørge dig selv, om du er villig til at gamble med din lønseddel. “For de fleste almindelige modtagere af aktieløn bør det kun være flødeskummet. Det må ikke være afgørende for ens økonomi, hus og hjem,” siger Ken L. Bechmann, som er professor på Institut for Finansiering ved CBS og har forsket i aktieløn til ledere i danske virksomheder.


Arbejdsgiver og loyalitet

 

Når virksomhederne overhovedet overvejer at lønne med aktier, er det af to grunde. Den ene og måske vigtigste er, at de vil lokke og fastholde dygtige ledende medarbejdere, de ellers ikke har råd til at aflønne. Den anden er, at aktier som løn gør medarbejderen til medejer og øger hans arbejdsiver og loyalitet.

 

“Det handler om at skabe en kultur, hvor medarbejderne føler, at de arbejder for et fælles mål. Den gode ordning skaber en følelse af, at ’vi i fællesskab arbejder mod at skabe en bedre virksomhed’,” siger Ken L. Bechmann.

 

Risikoen ved at sige ja til løn via aktier er ikke så stor i den veletablerede virksomhed, der ønsker at belønne medarbejderne med udlodning af aktier. I store, børsnoterede virksomheder er den månedlige løncheck i forvejen fornuftig, og reglerne omkring børsnoterede virksomheder gør det forholdsvis overskueligt at vurdere, hvordan udviklingen bliver i den nærmeste tid.

 

I nyere og små vækstvirksomheder er aktieløn noget mere risikabelt. Her er det langt vanskeligere at forudse, hvordan fremtiden for indtjening og omsætning ser ud, og selv om du med dine aktier er blevet medejer, er det ikke sikkert, at ledelsen deler gavmildt ud af reelle informationer om virksomhedens nuværende og kommende status.

 

Den negative side af aktieløn oplevede mange ansatte i it-branchen i perioden efter år 2000. Små og mellemstore virksomheder gik ned på stribe, da it-boblen bristede, og det kostede mange af medarbejderne dyrt.

 

 

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display