Tættere på storstilet redningsplan for euro'en

Kommer der en plan, som håndterer gældsproblemerne mere effektivt, og virker mere langsigtet, vil der være grundlag for massive kursstigninger på aktiemarkederne.

INVESTERING


Meget tyder på, at euro-landenes chefer er på vej med en storstílet plan for håndtering af Grækenland, som indebærer en bankerot i Grækenland, nedskrivning af den græske statsgæld med op til 50 % og inddækning af de europæiske storbankers efterfølgende tab på græske statsobligationer med de første 20-40 % af kurstabet.

Forlydenderne fremgår af engelske The Telegraph lørdag, hvorved oplysningerne altså ikke er officielt bekræftede.

Også The Sunday Times bringer samme forlydender.

G20 og Euroland

G20-landene holdt møde fredag, og de meldte ud, at der skal ligge en konkret plan den 4. november for G20-landenes bidrag til en afslutning af finanskrisen.

Langt vigtigst er dog, hvad toppolitikerne i Euroland finder ud af.

Der arbejdes fortsat på etableringen af en ny stor hjælpefond, European Financial Stability Facility (EFSF), med en samlet kapital på 440 mia. euro, som i tilfælde af en statsbankerot (d.v.s. nedskrivning af obligationsgælden) i Grækenland skal anvendes til at styrke de berørte storbanker med kapital, så den finansielle krise ikke spreder sig.

Netop den nye EFSF skal parlamenterne stemme om i Finland, Tyskland og Østrig den 27. – 29. september, hvorefter finansministrene i Eurolandene skal holde møde den 4. oktober.

For at reducere markedets nervøsitet for, at også Spanien og Italien går bankerot, arbejdes med at anvende den 440 mia. euro i EFSF som sikkerhed for et fire gange så stort lån i den europæiske centralbank til at inddække italienske og spanske statsobligationer.

EFSF vil så kunne inddække eventuelle tab på italienske og spanske statsobligationer på op til 20 %.

Sanktionsmuligheder

En vigtig forudsætning for planens gennemførelse er angiveligt, at der også indføres en finanspolitisk mekanisme, som sikrer EU stærke sanktionsmuligheder og muligvis direkte indgreb i nationale økonomier, hvis de pågældende lande ikke lever op til de udstukne spareplaner.

Grundlæggende tyder noget på, at EU er kommet lidt tættere på en midlertidig model for at håndtere den aktuelle finanskrise.

Alene reduceret nervøsitet om, hvad der sker i Grækenland og effekterne på de europæiske banker, har lagt et massivt pres på aktiekurserne. Kommer der en plan, som håndterer problemerne mere effektivt end tidligere – og som virker mere langsigtet, vil der være grundlag for massive kursstigninger på aktiemarkederne.

Køreplanen

Meget afgørende er det, hvad der sker frem mod den 14. oktober, hvor Grækenland skal refinansiere statsgæld for 15 mia. kr. Køreplanen frem mod denne dato ser sådan ud:

    • Sept: Troika ( EU, IMF og ECB) fortsat overvågning af Grækenland

 

    • Slut september: Rekapitalisering af spanske banker

 

    • 28. september: Afstemning om EFSF i Finland

 

    • 29. september: Afstemning om EFSF i Tyskland

 

    • 30. september: Afstemning om EFSF i Østrig

 

    • 3. oktober: EU’s finansministre mødes i Luxembourg

 

    • Start oktober: Græsk parlament stemmer om ny redningsplan

 

  • 14. oktober: Udløb af græske statspapirer for 2 mia. euro

Kommer der en mere solid opfattelse i markedet om, at der er noget substantielt nyt på vej, som indebærer en lidt mere langsigtet løsning, vil det kunne få aktierne til at stige meget voldsomt. Vi ser i første omgang et brud op gennem 1220-1230 for S&P 500 som afgørende. For tyske DAX vil brud op gennem 5500 være positivt.

Fredag lukkede S&P 500 lige netop i 1130, som var vores afgørende pejlemærke nedad.

Dermed kan der være tale om et meget attraktivt entrépunkt, hvis markedsstemningen starter positivt mandag, og hvis det holder ved tirsdag – onsdag.

Man skal dog være opmærksom på, at markedet fortsat vil være nervøst, så hvis der kommer kontrameldinger fra toneangivende politikerne kan det hurtigt få stemningen til at vende.

25. september 2011

Se tidligere aktieugebreve

 

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display