Styr uden om de nye hedgefonde

Hedgefonde er på vej til de danske investorer. Og det er et genialt produkt. For udbyderne vel at mærke. Investorerne bør derimod holde sig langt væk.

INVESTERING

Der er nye hedgefonde på vej til Danmark. Indtil nu har de ikke været lovlige og er derfor blevet pakket ind i obligationslignende produkter. Men en lovændring vil bane vejen for at udbyde hedgefondene i deres rene form herhjemme.

Der er blevet tabt og tjent rigtig mange penge på hedgefonde gennem årene. Blandt dem, der har tabt penge, finder man investorerne, mens man blandt dem, der har tjent penge, finder udbyderne af hedgefondene.

Det er den uredigerede barske sandhed. Udbydere af hedgefonde fortæller ganske vist en anden historie og fremlægger farvestrålende grafer og tabeller, der viser det modsatte. Men statistik er et taknemmeligt redskab i kyndiges hænder. Og hvad udbyderne af hedgefondene ikke fortæller, er, at for hver hedgefond, der klarer sig godt, er der ni andre, der ikke har klaret skærene og derfor ikke indgår i statistikken.

Hedgefondene er på mange måder sådan konstrueret, at de maksimerer udbydernes mulighed for gevinst og minimerer investorernes chancer for gevinst. Det skyldes hedgefondenes særegne aflønningsprincip.

Udbydere kan ikke tabe
“Vi tjener kun penge, når du tjener penge,” lyder parolen, der bruges til at forklare, at udbyderne snupper mellem 10 og 50% af overskuddet på investeringerne – med 20% som den typiske sats. Hvilket jo lyder ganske tilforladeligt, for det skulle jo umiddelbart sikre, at udbydere og investorer har samme interesser. Men et sådant afregningsprincip er imidlertid ikke til investorernes gunst. Det giver nemlig udbyderne incitament til at tage alt for store chancer. Ved at tage store chancer øges gevinstmulighederne nemlig, men så sandelig også tabsrisikoen. Og da afkastet – og dermed udbydernes afkast – typisk opgøres på årsbasis, betyder tab ikke så meget for udbyderne som for investorerne.

Et eksempel: Det ene år giver investeringerne et overskud på 25%. Udbyderen snupper de 5%, og investoren har et overskud på 20%. Næste år giver investeringerne imidlertid et underskud på 50%. Udbyderen modtager ingen afl ønning, men dækker heller ikke en del af underskuddet. Udbyderens samlede overskud er derfor stadig 5%, mens investoren har et samlet tab på 30%.

Vanvittig chancetagning
Aflønningsformen kan føre til en meget irrationel investeringsproces hos udbyderne, hvor der tages vanvittige chancer i bestræbelserne på at opnå høje afkast i de enkelte år. Men prisen er som sagt, at man også vil kunne risikere voldsomme tab som følge af den chancebetonede investeringsprofil. Og det faktum er netop forklaringen på, at så mange hedgefonde gennem tiderne er gået nedenom og hjem, som tilfældet er.

Jeg har ikke noget imod, at udbydere af finansielle produkter tjener penge. Det er trods alt ikke forbudt. Men det skal være på reelle vilkår.

Kritikken er berettiget
Mange andre finansielle produkter er også genstand for negativ omtale i medierne. I mange tilfælde er kritikken alt for ensidig og ofte tilmed uberettiget. Det gælder efter min mening eksempelvis kritikken af de såkaldte garantiprodukter, som måske er dyre, men til gengæld er klart definerede produkter, hvor man selv kan vurdere, om man vil betale for det forsikringselement, der ligger indbygget i de produkter eller ej.

Men i hedgefondenes tilfælde er kritikken helt berettiget. Produktet er uigennemskueligt, dyrt og alt for risikabelt. Og man gør sig selv en stor tjeneste som investor ved at styre uden om produkterne.

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display