Små investeringer, store drømme

Du kan som privat investor smide penge i små startup-virksomheder med beløb helt ned til 50.000 kroner. Begrebet er mikro-investering. Det er yderst risikabelt, men kan skabe mangemillionærer.

  Foto: istockphoto.com  

INVESTERING

Normalt forbindes investorer med kapitalfonde eller business angels, der giver større seks- eller syv-cifrede beløb til udvikling af det næste produkt. Men nu begynder flere private at skyde mindre summer ind i potentielle erhvervssucceser.

En af dem er Kyösti Schmidt, der er direktør i rekrutteringsvirksomheden Speedrecruiters. I 2010 satte han 150.000 kroner i det lille startup-projekt Churchdesk, der driver administrationssystemer til kirker.

Dengang bestod Churchdesk blot af en ung studerende. Men tre private investorer skød 50.000 til 150.000 kroner i projektet – og det har ingen af dem næppe fortrudt.

Revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte anslår med et defensivt skøn, at værdien er mere end 30-doblet siden, og Kyösti Schmidt kan således sælge sin andel for omkring 4,5 millioner kroner.

Oven i det har der for den 55-årige direktør også været en lang række personlige udbytter. Det største har været at se virksomhedsdrift fra et nyt perspektiv. Et perspektiv han savner på de bonede direktionsgange.

”Som leder kan du sommetider glemme, hvordan det er nede på gulvet, der hvor firmaet skabes. Det er et enormt friskt pust at møde unge fyre med et engagement, som er flere niveauer over andre gode medarbejdere,” siger Kyösti Schmidt.

Maven sagde potentiale
Churchdesk er kort fortalt et administrationssystem til kirker, hvorfra brugerne – altså kirkegængerne – kan booke de forskellige aktiviteter som dåb, konfirmation og bryllup.

Virksomheden har i dag 20 fuldtidsansatte på kontorer i Hamborg og København. I begyndelsen hed produktet kirkeweb. Men navnet blev i år ændret til Churchdesk, fordi markedspotentialet viste sig at være internationalt.

”Produktet som sådan synes jeg ikke umiddelbart lød som det vildeste. Men det afgørende for mig var faktisk heller ikke, om jeg som person manglede det – derimod var det afgørende, at der var et marked for det,” siger Kyösti Schmidt.

Netop markedspotentialet er blandt de vigtigste pejlemærker, når et iværksætterprojekt skal vurderes. Det fortæller statsautoriseret revisor og partner hos Deloitte, Jacob Simonsen. Han er specialist i startup-virksomheder og rådgiver formuende kunder i Deloitte. For eksempel omkring forretningsmodellers levedygtighed.

”Det kan ikke siges nok gange. En prototype er en god start. Men se om den kan produceres, og om det kan gøres til en pris, markedet accepterer. Hvis ikke er det lige meget,” siger han.

Churchdesk er ifølge Jacob Simonsen skoleeksemplet på et firma, hvor markedet har et stort potentiale.

”Der er jo udviklet masser af lignende administrationssystemer før. Men Churchdesk så bare potentialet i et marked, de færreste af os nok tænker på i en kommerciel sammenhæng,” siger han.

Start-up eksperten fra Deloitte påpeger i den forbindelse, at knofedt og talent i forhold til kerneforretningen ikke er altid nok, hvis virksomheden skal blive en succes. Produktet skal også ud over rampen:

”Kan idémanden ikke sælge produktet, skal vi have en anden til det,” siger han. Derudover understreger han, at kommende mikro-investorer må væbne sig med tålmodighed. Han anbefaler en investeringshorisont på fem til otte år.

”Det koster penge at køre motorcykel, køre cabriolet, stå på ski eller sejle. Til gengæld er det sjovt. Det er det også at investere i den her type virksomheder, så den filosofi, mener jeg, er en meget god tilgang,” siger Jacob Simonsen.

Legetøj eller portefølje?
Kyösti Schmidt har endnu ikke høstet salgspotentialet i Churchdesk. Den dag kommer. I mellemtiden betoner han i høj grad underholdningen og udviklingen i sin investering, når eventyret skal evalueres. Han har undervejs bidraget med sin erfaring inden for personaleledelse, men ser i dag til fra sidelinjen.

”Jeg glæder mig da til, at min ejerandel bliver realiseret, og pengene kommer på bankbogen. Men indtil videre har det været en sjov rejse,” siger Kyösti Schmidt, som fra begyndelsen afskrev samtlige sine 150.000 kroner mentalt.

Det er mere eller mindre en tommelfingerregel inden for mikro-investering, at op mod 9 ud af 10 virksomheder knækker nakken i løbet af de første leveår. Og så er det farvel til det indskudte beløb.

På den vis repræsenterer Kyösti Schmidt Ifølge startup-ekspert Jacob Simonsen fra Deloitte den ene af to typiske tilgange for mikro-investoren:

At du synes idéen bag startup-virksomheden er interessant, at du engagerer dig, og at du som udgangspunkt anser investeringen som tabt. Den anden tilgang er, at du betragter investeringen som en del af din porteføjle. Den tilgang møder Jacob Simonsen ofte hos Deloittes kunder.

Hos Deloitte rådgiver han typisk formuende personer, der eksempelvis investerer 100.000 kroner i 10 forskellige startup-virksomheder. Logikken bag satsningen er sandsynlighedsregning.

For de fleste af virksomhederne vil næppe indfri hverken kundernes eller Jacob Simonsens forhåbninger. Bliver det tiende skud i bøssen imidlertid en succes, vil risikovilligheden ofte blive forvandlet til en rigtig god forretning.

Dette kan umiddelbart lyde som almen investeringsteori. Men Jacob Simonsen mener alligevel, at mikro-investorer adskiller sig fra det øvrige marked på et væsentligt punkt:

”Du kan i højere grad bruge din faglige viden, og vælge en investering du tror på. Det er stadig risikabelt, men udbyttet er også derefter. Sidst, men ikke mindst, så er underholdningen altid i top.”

Risikoen ved at mikro-investere

Her får du de bedste tips i forhold til at investere små beløb i nye firmaer.

  • Invester kun i konstruktioner som A/S og ApS. K/S og I/S er for uigennemskuelige.
  • Investeringshorisonten er typisk fem til otte år.
  • Pengene er enten tabt, eller du tjener en formue.
  • Fortjenesten kommer ofte først, når virksomheden bliver solgt.

Fra Penge & Privatøkonomi, december 2014

 

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display