Sådan påvirker reshoring dansk industri

Outsourcing-tendensen er på vej ud. Nu skal du lede efter begrebet reshoring, der er særlig udtalt i amerikanske selskaber, men også foregår i Danmark.

  Foto: istockphoto.com  

INVESTERING

På papiret går regnestykket ikke op: Lønningerne i den jyske by Faarvang er 7-8 gange højere end i Polen og Kina, men alligevel producerer danske Tvilum møbler til virksomheder som Ikea, Target og Wal-mart, der alle satser på lave omkostninger og prisfølsomme kunder.

Den danske virksomhed producerer otte millioner møbler årligt til hele verden, og selskabet giver en opvisning i, at konkurrencedygtighed på dansk jord kan være en løsning, der giver god økonomisk mening. Hver fabriksmedarbejder på Tvilums fabrikker producerer således årligt 10.000 stykker møbler.

”Vi er højt automatiserede, men man bør altså ikke undervurdere de anlæg, som vores konkurrenter har på emerging markets. Der, hvor vi ser en forskel, er, hvordan vi bruger vores anlæg. Vores kompetence går ud over at lave gode møbler. Vi får hele logistikdelen til at gå op i en højere enhed for vores kunder,” siger Tvilums administrerende direktør, Peter Arndrup Poulsen.

Fænomenet, hvor globaliseringens outsourcingfeber bliver vendt på hovedet, har fået titlen reshoring - og de virksomheder, der forstår at tilrette sig denne udfordring, kan blive morgendagens vindere. Som investor er det derfor essentielt at gardere sig mod virksomheder med gårsdagens produktionsstrategi og udvælge dem, der indretter sig på fremtiden.

USA driver udviklingen
For 10 år siden skulle du som investor spørge, om det selskab, du var aktionær i, havde en Kina-strategi. Nu er det relevante spørgsmål, om virksomheden har diversificeret produktionen - også væk fra Kina. Der er et kolossalt skifte i gang i forhold til, hvordan den konventionelle industriproduktion organiserer sig. Det gælder alt fra, hvor der produceres, til hvem der producerer, og hvordan der produceres.

Selv om der er enkelte virksomheder som Tvilum, der prøver kræfter med tankesættet på dansk jord, er udviklingen stærkest i USA, hvor snesevis af selskaber i dag enten allerede har flyttet eller er i gang med at flytte virksomheder tilbage til amerikansk jord. Eller eventuelt en mellemløsning med Mexico som destination, hvor der både er billigere arbejdskraft og nærhed til det amerikanske marked. Det gælder for eksempel virksomheder som Apple, Ford og Caterpillar.

Ifølge en undersøgelse af konsulenthuset Boston Consulting Group, overvejer over halvdelen af amerikanske selskaber med en omsætning på over en milliard dollar at flytte produktion tilbage til USA. Det er en voldsom fremgang i forhold til året før.

Udviklingen i USA blev kickstartet i en af artikel fra 2009 i Harvard Business Review. Her argumenterede den amerikanske akademiker Gary Pisano for, hvordan outsourcing af produktion blev begrundet med, at det bevarede konkurrencedygtigheden via billigere arbejdskraft. Men resultatet har i stedet været en stille erodering af konkurrencedygtigheden. 

Vigtige rødder revet op
Gary Pisano, til daglig professor ved Harvard Business School, kalder mange virksomheders outsourcing for destruktiv outsourcing.

”Jeg taler om industriklynger af kompetencer, som bliver brudt op. En producent af biler er en del af en større klynge af viden, der omfatter, glasproduktion, batteriproduktion og så videre. Og når du flytter væk fra den klynge, så cutter du i praksis dine rødder af. Og virksomheden mister den næring, den får fra sine rødder i klyngen,” siger Gary Pisano.

Outsourcingen varslede begyndelsen på enden for den vestlige verdens dominans inden for industriproduktion. Gary Pisano sammenligner fænomenet med en gammeldags fælled, hvor dyrene græssede fælles, og det var til alles bedste - i dag kan virksomheder operere i et område, der leverer både kompetencer, ideer, og underleverandører til en produktion.

”Silicon Valley er altid det bedste eksempel: Er det et tilfælde, at techvirksomheder alle placerer sig der? Nej, det er her, at kompetencerne klumper sig sammen,” siger Harvard-professoren.

Nogle af de industrier, der kan lukrere på reshoring, er dem, hvor produktet har en kort livscyklus. Det kan for eksempel være grundet i modeluner i tøjindustrien, hvor en fabrik tæt på ens marked hurtigere kan få et bestemt snit eller en bestemt farve ud til kunderne.

Andre brancher, hvor du som investor bør skelne til produktionsforholdene, er, når transportomkostningerne udgør en stor del af produktets udgifter. At sende et stykke legetøj fra a til b koster alt andet lige mere af den samlede produktpris end ved transporten af mere værdifulde produkter.

Hele økonomien bag industriproduktionen er således ved at skifte. Udviklingen er blandt andet drevet af, at USA modsat resten af verden oplever faldende energipriser på grund af skifergas, og lønomkostningerne stiger til gengæld dramatisk i lande som Kina. På den måde er lønforskellen mellem Kina og lande i Vesten generelt blevet meget mindre end for blot fem år siden.

Danfoss trækker hjem
Danfoss var en af de danske virksomheder, der hurtigt og entusiastisk greb outsourcing-mulighederne på emerging markets. Men også her er man begyndt at justere produktionsstrategien.

”Vores tankesæt går i dag i retning af at producere og source lokalt på de enkelte markeder. Det vil sige, at vi stadig producerer en masse i Kina, men vi ser ikke primært Kina som en producent til resten af verden, men som en leverandør til Kina,” siger Jesper V. Christensen, CFO i Danfoss.

Termostatvirksomheden er ikke børsnoteret, så du kan ikke lukrere på selskabets nye tankesæt via aktier. Men til gengæld kan du investere i den danske gigant via virksomhedsobligationer.

En anden fordel ved at fokusere på reshoring både som investor og som virksomhed er den mindre valutarisiko. Når Danfoss for eksempel producerer og sælger i samme land, bliver risikoen for udsving mellem to valutaer meget mindre.

Jesper V. Christensen understreger dog, at der stadig er varegrupper, hvor det giver mening at producere centralt et sted til brug i resten af verden. Typisk ting, som har et meget stabilt salg, og som virksomheden derfor bedre kan planlægge produktion af væk fra markedet. Eller det kan være produktion, som ikke har volumen nok til, at det kan betale sig med flere produktionsenheder. 

Flere modeller stiller nye krav
Den tendens, der måske mere end andet driver reshoring, er, at virksomhederne står over for en voldsom udvidelse i produktvariationen. Eksempelvis er der i bilindustrien 30-50 pct. flere bilmodeller på markedet end tidligere.

En så fragmenteret produktpalette kræver en ekstrem grad af fleksibilitet. Kunderne kræver det. Investorerne bør derfor også kræve det. Og her er lange forsyningskæder til Kina simpelthen ikke fleksible nok.

”Der er mange traditionelle virksomheder, der i dag erkender, at deres traditionelle udviklingsarbejde basalt set ikke virker,” siger Jordan Husney, strategy director i Undercurrent, en konsulentvirksomhed der blandt andet introducerer græsrods-innovation til virksomheder.

3D-printere og robotter
”I dag skal de omstille sig til en innovationsproces, hvor design bliver speedet voldsomt op. Nye ting skal afprøves hurtigt, så man helt bevidst fejler hurtigt og langt oftere markedsfører nye produkter. I den proces skal man hele tiden være i kontakt med brugere og integrere deres feedback,” siger Jordan Husney fra Undercurrent.

Ifølge Jordan Husney og andre eksperter på området kommer udviklingen til at kræve endnu større omvæltninger. For eksempel kan fremtiden byde på, at produktionsvirksomheder kan tage kunders feedback og i realtid inkorporere deres kommende ønsker i produktionen.

Næste generations avancerede robotter og 3D-printing vil være nogle af de værktøjer, som virksomheder og investorer skal forholde sig til.

Fra Penge & Privatøkonomi, maj 2014

 

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display