Olieprisen har taget trappen op og elevatoren ned

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet giver dig her input til, hvad olieprisens fald betyder for investeringsmarkedet - og hvad du kan forvente dig af prisudviklingen i 2015.

INVESTERING

Olieprisens fald fra tinderne for blot seks måneder siden nærmer sig 60 procent. Nogen undrer sig over, at OPEC og andre producenter ikke for længst har reduceret deres udbud for at bremse prisens nedtur. De to primære årsager hertil er, at et reduceret udbud er svært at enes om og at intervention på de finansielle markeder ikke virker på kort sigt - medmindre forudsætningerne for at de skal virke er til stede. Det er de ikke.

De harske oliepristider ser ud til at fortsætte. Aktuelt er priserne på såvel WTI og Brent faldet med mere end 55 procent eller 60 US dollar pr. tønde. Kun få havde sidste sommer en fornemmelse af, at den amerikanske skifergas i den grad ville forandre verden. At faldet sker på meget kort tid er derimod mindre overraskende. Den finansielle verden har en tendens til at tage trappen op og elevatoren ned.

5 større olieprisfald på 30 år
De seneste 30 år har der været fem perioder med markante olieprisfald. Det gælder blandt andet i begyndelsen af 1980’erne, efter Saddam Husseins første forsøg på at løbe Kuwait over ende i begyndelsen af 1990’erne, efter krisen i Sydøstasien med mere i 1997-98, i 2008 efter finanskrisen og nu i 2014-15.

Fælles for såvel op- som nedture er, at de er:

  • Voldsomme.

  • Kommer ubelejligt og uventet.

  • Der sker en betydelig over- og undershooting. Bevægelser får medvind.

  • Bevægelsen er ofte en modsatrettet bevægelse på en forudgående bevægelse.

  • Der er altid en gyldig grund til udviklingen, som retfærdiggøres efterfølgende.

Hvad kommer efter fald?
Efter store fald og ditto stigninger kommer der en modsatrettet bevægelse. Det viser, at markedsøkonomien og -mekanismerne virker. Det springende punkt er hvornår og hvor markant? Her er et par bud:

Kort sigt: Reduktion i udbud hjælper mindre
Mange har efterlyst en udbudsreaktion fra OPEC og andre producerende lande. Udfordringen i den ligning er dog for mange til, at det har nogen større effekt på kort sigt. Der er snarere tale om en ulighed end en ligning:

  • Man kan ikke bare lukke for en oliebrønd og senere åbne for den igen uden omkostninger.

  • Der kæmpes i høj grad om markedsandele. Hvis den ene producent eller producentland skruer ned, er andre klar til at skrue op, tage markedsandele og udfylde rollen som marginalproducent.

  • OPEC landene snyder altid på produktionsvægtskålen.

  • En række større producenter er monoøkonomier (afhængige af én indtægttype). De kan reelt ikke tillade sig at skrue ned for produktionen, men må tage de pristæsk, som kommer.

  • Intervention har ingen eller kun en lille effekt, når de kræfter, man skal bekæmpe, er tilstrækkelig stærke.

Lang sigt: Faldende investeringer og markedsøkonomien
Ting tager tid, og det gælder også for olieprisernes rasen. Faldende priser, som følge af en produktion som ikke finder en naturlig køber, skal tilpasses. Tilpasningen skal ske igennem:

  • Faldende investeringer som langsigtet reducerer udbuddet.

  • Stigende efterspørgsel som følge af de lavere priser.

På kort sigt nytter en intervention ikke, eller den har en mindre effekt i forhold til det, man gerne vil opnå. At intervenere svarer til effekten af at tisse i modvind. Det er givetvis en af de væsentligste årsager til, at OPEC har afslået at gøre noget her og nu.

Gamle oliefelter er billige
De fleste producenter henter olie op fra ældre oliefelter med en marginal produktionspris, som trods alt er lav. For så vidt angår skifergas eller oliebrønde på store havdybder eller i arktiske egne, kan regnestykket se anderledes ud. Det er især her de fremtidige investeringer kommer til at være mindre, og som skal bringe balancen tilbage.

Produktionsfald og intervention en god cocktail
Når investeringerne falder, eller forventninger om samme slår igennem i først faldende og senere negativ produktionsvækst, vil intervention i form af et generelt faldende udbud slå igennem. Lavere eller negativ produktionsvækst formindsker udbuddet, og hvis de større olieproducerende lande til den tid hjælper prisudviklingen på vej og giver udbudsreduktionen yderligere medvind, vil det have en større effekt. Det sker på et tidspunkt, men ikke på kort sigt.

Lad falde hvad ikke kan stå
Sagt med andre ord. Kortsigtet må du som investor lade markederne rase. Priserne kan falde yderligere, men forbliver næppe lave særlig længe. Alternative energikilder er endnu ikke tilstrækkelig økonomisk effektive til uden tilskud at kunne konkurrere med de fossile. Det relative forhold mellem sort og grøn energi forbliver på kort sigt dermed i den sorte energis favør. Også selv om priserne er lave og falder.

Når olieprisen bunden i 1. kvartal 2015?
Jeg vover pelsen og kommer her med et par konkrete forudsigelser for olien:

  • Oliepriserne når det laveste niveau i 1. kvartal 2015.

  • Året slutter med en markant rebound.

  • Amerikansk skifergasproduktion slutter året med negativ produktionsvækst.

  • Olieproduktion på store havdybder oplever en negativ vækstudvikling.

  • OPEC beslutter i juni at reducere udbuddet efter at andre faktorer signalerer, at det giver prismæssig mening.

 

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display