Ny finanskrise eller ny recession

Vi står overfor en dramatisk periode, hvor både makroøkonomi og finansmarkeder kan udvikle sig ekstremt negativt, forudser Aktieugebrevet.

INVESTERING


Aktiemarkederne sluttede positivt efter en højdramatisk uge: Efter en test af det meget vigtige pejlemærke i 1050 for S&P 500 indeks, endte det amerikanske marked positivt fredag aften.

Slutkursen i 1085 ligger dog stadig under 200 dages glidende gennemsnit i 1100-1110, og vi ser i bedste fald mulighed for en test op mod 1120, før aktiemarkedet genoptager nedturen.

Selvom der nu er både positive vækstsignaler i Europa og USA, vil dagsordenen fortsat domineres af den europæiske gældskrise. Som det fremgår af analysen nedenfor ser vi to scenarier herfra – begge er negative.

Meget tyder dermed på, at de seneste dages dramatiske nedtur på aktiemarkederne ikke blot er en teknisk korrektion.

Ny global økonomisk nedtur

Det er med stor sikkerhed et forvarsel om en ny global økonomisk nedtur kombineret med en finanskrise.

En række markedsmæssige signaler taler deres tydelige sprog:

For det første er forskellen mellem tre-måneders London Interbank Offered Rate (LIBOR) og Overnight Indexed Swap (OIS)-renten steget markant de seneste uger. Det øgede spænd afspejler usikkerhed og nervøsitet på det såkaldte interbankmarked, hvor bankerne låner likviditet af hinanden. Spændet er steget fra ca. 0,06 midt i marts 2010 til ca. 0,19 fredag for to uger siden – og den seneste uge yderligere til 0,27. Det er det højeste niveau siden august 2009.

For det andet er prisen for at forsikre erhvervsobligationer mod konkurs markant stigende. Markedet for kreditobligationer har ellers det seneste år været gennem en fantasiudvikling, hvor billedet er skiftet fra stor konkursrisiko i mange virksomheder med udstedte erhvervsobligationer til næsten igen risiko. iTraxx Crossover afspejler risikopræmien på en kurv af erhvervsobligationer, og den er de seneste uger tordnet i vejret. Det sker kun, hvis der er en vigende tro på ændringer i virksomhedernes økonomiske sundhedstilstand.

For det tredje har det kinesiske Shanghai-aktieindeks den seneste måned været gennem en dramatisk nedtur, og følges det samme mønster som i efteråret 2008, fører de kinesiske aktier an som ledende indikator, før de vestlige aktiemarkeder følger efter med ned. At luften er ved at gå ud af den globale kinesiske vækstmotor bekræftes også af udviklingen i råvarepriserne. Eksempelvis er priserne på industrimetaller dykket med mere end 30 procent den seneste måned. Der er altså ikke kun tale om effekterne af en sydeuropæisk gældskrise, men også en opbremsning i kinesisk økonomi.

Og den sydeuropæiske gældskrise handler ikke kun om nogle sydeuropæiske lande, som har problemer med at finansiere statsgælden. På grund af mangelfuld politisk håndtering af de strukturelle problemer, har det sydeuropæiske problem vokset sig uoverskueligt stort til at omfatte hele Europa, så det nu handler om en uundgåelig opsplitning af Euro’en, en nødvendig gældssanering for i hvert fald Grækenland og generelt meget stor og stigende mistillid til, at mange vesteuropæiske stater kan håndtere deres eskalerende statsgældsproblemer – med stigende risiko for gældsnedskrivninger.

To ekstremt negative scenarier

Det betyder, at udfaldsrummet nu grundlæggende er to scenarier, som begge er ekstremt negative:

Enten tror finansmarkedet ikke på, at de vestlige lande med stor gæld, som også omfatter England og USA, kan tilbagebetale deres statsgæld – fordi de ikke skruer nok ned for de offentlige udgifter. Det vil udløse en alvorlig tillidskrise – og efterfølgende finanskrise.

Eller også vil staterne (herunder Danmark) skære dybt i de offentlige udgifter for at forsøge at genskabe tilliden, og det vil ramme den økonomiske vækst med en forhammer – netop på grund af dybe finanspolitiske stramninger.

De seneste ugers meldinger om offentlige besparelser skal ses i dette lys.

Den økonomisk vækst er stadig skrøbelig, og et skift fra stimulerende hjælpepakker til besparelser vil ramme den økonomiske vækst hårdt. Man forsøger altså at genskabe finansmarkedets tillid: Men spørgsmålet er, om det er for sent. En recession vil være at foretrække for et ødelæggende finansielt sammenbrud.

Begge scenarier vil give en dyb nedtur på aktiemarkederne – og igen udhule aktivværdier i banker og pensionskasser, som kan udløse tvangssalg af finansielle aktiver og et yderligere selvforstærkende udsalg. Med andre ord vil det ikke være foreneligt med flere offentlige stimulanspakker, samtidig med, at statsgælden skal reduceres.

Det er det signal, som aktiemarkedet nu sender. Og denne gang er der ikke nogen oplagte redningsmodeller. Og derfor står vi foran en ubekendt, men sikkert dramatisk periode, hvor både makroøkonomi og finansmarkeder kan udvikle sig ekstremt negativt.

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display