Mig og min portefølje

Mød tre mænd, der har taget styringen med deres egne investeringer. Her er både den risikovillige politibetjent og den excel-analyserende matematik-studerende.

INVESTERING

Aktier er min hobby

»Aktier er min hobby«
Arne Kristensens første køb var en Brøndby-aktie. Siden er porteføljen vokset med opture som Pandora og G4S, mens han også har fået norske og finske tæsk, hvilket har gjort ham til en mere erfaren investor.

Hvornår begyndte du at investere?
For ni år siden købte jeg en aktie i Brøndby, og det blev startskuddet til min interesse i aktier. Men først i 2007 begyndte jeg for alvor at investere. Jeg kom med inden krisen, og på det tidspunkt var det jo som en leg. Ligegyldig hvad man gjorde, så tjente man penge.

Hvor ofte handler du?
Jeg handler to til fire gange om dagen gennem mit depot i Nordnet Bank. Når jeg kommer hjem fra arbejde ser jeg på, hvad der er sket i markedet og handler så. Jeg handler primært for frie midler mellem en halv og en hel million kroner, som jeg har sparet op, og som jeg ikke står og skal bruge inden for nogen tidsramme.

Hvad er din investeringsstrategi?
Jeg handler kun aktier. Jeg har en høj risikoprofil, og for mig er det en hobby. Min strategi er, at jeg har en fast portefølje med de store tunge danske aktier. Jeg har godt 15 ud af 20 af C20-selskaberne. Jeg sørger for ikke at have for mange aktier inden for samme sektor. Eksempelvis har jeg GN Store Nord, men ikke William Demant. På samme måde er jeg dækket ind på banksektoren via Danske Bank og Nordea, og jeg har A.P. Møller - Mærsk A, men ikke B-aktien.

Har du kun C20-aktier?
Jeg har også enkelte mid cap-aktier som Auriga Industries, og så satser jeg mindre beløb som maksimalt 5.000 kroner i enkelte norske højrisikoaktier. 10 procent at min portefølje er disse højrisikoaktier - gambleraktier, som jeg kalder dem.
Jeg vil ikke ligge over en vis volumen i en enkelt aktie. Jeg prøver at holde mig mellem 15.000 og små 50.000 kroner pr. aktie. Er beløbet for stort i forhold til, hvad, jeg mener, en aktie kan bære, sælger jeg ud af den, og reinvesterer beløbet ved at købe op i andre. Andre gange reducerer jeg, så værdien kommer ned på det niveau, jeg oprindeligt investerede for. Den strategi giver mig mulighed for at sprede mig over flere aktier.

Hvornår tager du gevinster hjem?
Jeg kan være tilbøjelig til at tage små gevinster hjem. Har jeg tjent en 100-mand, kan jeg sagtens sælge, tage gevinsten og sætte pengene i en anden aktie. Andre gange lader jeg den stå og trække en god gevinst hjem. Når det gælder tab er jeg til gengæld meget tilbageholdende. Falder en aktie, har jeg is i maven, for jeg kan ikke lide at sælge med stort tab. Så vil jeg hellere give den et års tid og se, om den kommer op igen. Min erfaring er, at det gør de fleste. Især de tunge aktier.

Hvad er dine bedste investeringer:
Pandora, G4S og TDC.
På et tidspunkt gik jeg ind i Pandora, men fik klø da den faldt voldsomt. Men jeg beholdt den, og da den var næsten i bund, fordoblede jeg min beholdning. Det gjorde, at selv om jeg tabte penge først, er Pandora alt i alt den bedste investering, jeg har gjort. Inden jeg købte op igen, læste jeg om selskabet, og selv om den var faldet meget, gav den et udbytte på fem kroner - det fortalte mig, at det var en forretning, der tjente penge.
Da bestyrelsesformanden i G4S døde, mente jeg, at det ville bringe muligheder for en ny strategi. Jeg undersøgte aktien nærmere og tænkte, at der ikke var noget dårligt i aktien. Jeg var heldig at samle den op i en meget fornuftig kurs.
I TDC var der nogle episoder, hvor store investorer solgte store aktiebeholdninger, og så har jeg købt op. Specielt G4S og TDC er aktier, hvor jeg mente, at der ville være en specifik god gevinst at hente her og nu. Det har jeg tjent godt på - lidt under 4.000 kroner på hver i løbet af en uge.

Hvad er dine værste investeringer?
Mine norske højrisikoaktier har jeg virkelig brændt mig på. Det norske mineselskab Avocet Mining købte jeg til kurs 15, og i løbet af kort tid faldt den til 6 kroner. Jeg valgte så at købe yderligere op til omkring kurs 6 kroner, men de er så efterfølgende faldet til cirka 1 krone.
Også norske Fun Com, der laver computerspil, har jeg tabt på. Men da jeg kun lægger 5.000 kroner i hver af disse aktier, kan jeg sagtens klare et tab. Det er spændingen jeg kan lide, for de kan jo også pludselig stige med en faktor 20.
En anden, jeg har tabt meget på, er Nokia. Normalt har jeg jo is i maven, når en aktie begynder at falde, men med Nokia tænkte jeg, at der er større risiko for, at den går ned, end at den kommer tilbage, så jeg realiserede et tab på 10.000 kroner. Havde jeg beholdt den, havde tabet været endnu større.

Hvad er dit resultat?
Inden krisen havde jeg et overskud på 150.000 kroner, men efter det hele brød ud, røg jeg ned på et underskud på 300.000 kroner. I dag er jeg i et plus på 50.000, når man tager udbytte med. Det er ikke meget anderledes, end jeg ville have fået i banken, så jeg er ikke blevet rig af det, men jeg har lært af mine erfaringer og er overbevist om, at de næste år vil blive en rigtig god forretning.

 

Jeg styrer mine aktier i et excel-ark

»Jeg styrer mine aktier i et excel-ark«
Anders Glibstrup analyserer sine aktiekøb grundigt, inden han slår til. Han læser blandt andet selskabernes årsrapporter, tjekker nøgletal og sætter sine estimater i et excel-ark - researchen ender ofte i selskaber uden for C20-indekset.

Hvornår begyndte du at investere?
Allerede som 14-årig begyndte jeg at handle aktier. Jeg har altid været interesseret i matematik og fandt hurtigt ud af det med renters rente, og at investering i aktier var mere attraktivt end en opsparingskonto.

Hvilke aktier har du nu?
Lige nu har jeg 14 forskellige aktier fordelt på et sekscifret beløb. Min største investering er Alm. Brand, og jeg har flere forskellige bankaktier, da jeg samlet set tror på, at sektoren er i fremgang efter nogle meget hårde år. Jeg har Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og nogle af de små som Nordjyske Bank og Spar Nord Bank. Jeg har også A.P. Møller-Mærsk og DS Norden.
Men jeg køber lige så gerne aktier i udenlandske selskaber, og lige nu har jeg det amerikanske forsikringsselskab Aflac, Microsoft og det globale telekommunikations-selskab, Vimpelcom.

Hvor ofte handler du?
Jeg handler langsigtet, så mit udgangspunkt er køb og hold-strategien. De seneste år er det blevet til cirka 12 handler om året. Det varierer efter, hvordan markedet udvikler sig. Er der store stigninger eller fald, går jeg ind og omrokerer mere, men det er sjældent, at jeg kun har en enkelt aktie i en måned eller to. Oftest ligger jeg med en aktie fra et år til flere.
Jeg holder styr på mine aktier i et excel-ark, hvor jeg løbende skriver ned, hvad jeg vurderer aktiens værdi til. Har jeg eksempelvis tidligere vurderet, at en aktie kunne stige 40 procent, og den nu er steget, ser jeg på, om den stadig er det værd. Mener jeg, at den ikke længere er billig, sælger jeg.
Som mange andre kan jeg dog godt være tilbøjelig til, at holde fast i en aktie lidt for længe og tro på, at omstændighederne for aktien ikke fundamentalt har ændret sig, selv om den er faldet. Men jeg prøver at være objektiv og træffe en rationel beslutning.

Hvordan udvælger du dine aktier?
Jeg ser på, om den enkelte aktie er attraktivt værdifastsat ved at estimere, hvad selskabet kommer til at tjene i fremtiden, og hvad aktien i så fald bliver værd. Rent teknisk anvender jeg typisk residualindkomstmodellen til at estimere værdien af en given aktie. Er der er en tilpas stor forskel på, hvad prisen på aktien er i dag, og hvad jeg mener, den er værd, er det attraktivt for mig at investere.
Derudover går jeg efter en række kriterier: Har aktien en lav fremtidig P/E værdi, har selskabet forrentet dets egenkapital fornuftigt, og har virksomheden en optimal kapitalstruktur. Jeg ser også på, om ledelsen tænker på aktionærerne. En indikator for det er, om virksomheden historisk har betalt overskydende kapital tilbage til aktionærerne via aktietilbagekøb eller udbyttebetaling. Det har Topdanmark eksempelvis gjort meget.

Hvad ser du ellers efter?
Det er også vigtigt for mig, at der er en vis forudsigelighed i en virksomhed, da det gør det nemmere at estimere den fremtidige indtjening. Det er også årsagen til, at jeg så godt kan lide forsikringsselskaber - deres forsikringstekniske indtjening er ofte nogenlunde sikker at forudsige samtidig med, at deres P/E-værdier typisk er lavere end markedet som helhed.
Jeg kan selvfølgelig gå på kompromis med nogle af kvalitetskriterierne - og gør det ofte - hvis jeg føler, at rabatten i aktien er tilpas stor. Det er eksempelvis tilfældet med min største investering, Alm. Brand, der langtfra kan kategoriseres som en kvalitetsaktie efter de seneste år med den katastrofale bankdel.

Du har ikke mange C20-selskaber - hvorfor ikke?
Når jeg investerer, ser jeg ikke efter, om en virksomhed ligger i C20 eller ej. Jeg ser på de specifikke selskaber, og jeg kigger også meget globalt. Aktier som Novozymes og Christian Hansen handles ofte til nogle meget høje P/E-værdier, så det er ikke aktier, der passer til min måde at investere på. Videnskabelig forskning viser også, at aktier uden for de store indeks ofte har et højere forventet afkast.

Hvor meget må en aktie fylde i din portefølje?
Alm. Brand er i øjeblikket min absolut største post, og den udgør cirka 25 procent, og det må også være maksimum. Hvis jeg tror meget på casen, har jeg ikke noget imod at ligge inde med en stor beholdning. Men hvis Alm. Brand fordoblede i morgen, ville jeg reducere min andel.

Hvad har været dine bedste og værste investeringer?
Min bedste investering procentmæssigt var min allerførste aktie. Det var DSV, som firedoblede inden for nogle år. Men det var et meget lille beløb, jeg satte i den. I kroner og øre har den bedste været Alm. Brand og dernæst Topdanmark.
De rene bankaktier har både været de værste og nogle af de bedste. Mange af dem var gode efter finanskrisen, men gav til gengæld store tab under krisen. Så jeg tabte meget, men har tjent det hjem igen, for jeg supplerede yderligere op på vejen op. Det tyske forsikringsselskab Allianz har også været en stor succes med en stigning 65 procent, og dertil kommer udbyttefortjeneste.
DS Norden har ikke været en særlig god investering, men mit største tab procentmæssigt har været på den kinesiske solcellevirksomhed Trina Solar. Den har jeg tabt 75 procent på.

Hvordan holder du dig orienteret?
Jeg læser selskabernes årsrapporter. Men jeg synes også, det er godt at få et overblik over, hvad analytikerne mener om de forskellige aktier. Det er rart at vide, hvad konsensus er i markedet. Det overblik får jeg blandt andet på websitet 4-traders.com og Euroinvestor. Ellers får jeg også inspiration til køb fra min omgangskreds.

 

 

Jeg investerer selv mine pensionsmidler

»Jeg investerer selv mine pensionsmidler«
Frederik Iuel satser på den lange bane. Han brugte i begyndelsen en del timer på at få et overblik over diverse investeringsforeninger, men i dag kører det hele næsten automatisk. Han har dog gjort et enkelt følelsesbetonet køb til sin pensionsportefølje.

Hvornår og hvorfor begyndte du at investere?
Jeg havde pensionsmidler i et arbejdsmarkedspensionsselskab, der valgte at lukke et produkt, hvorefter jeg fik udbetalt pengene og pludselig stod med en stor kontant beholdning.
Med fokus på omkostninger undersøgte jeg markedet og mulighederne. Hverken min bank eller andre kunne tilbyde mig noget, som var interessant. Jeg syntes, de var for dyre i forhold til den relativt simple opgave, der var tale om. Så jeg kom frem til, at jeg ville investere selv - via eget depot med udvalgte investeringsforeningsbeviser. Og det har jeg så gjort siden 2010.

Hvilke værdipapirer har du?
Jeg lavede research på investeringsforeninger, og blandt andet gennem tal fra morningstar.dk kom jeg frem til, at Maj Invest passede mig bedst, når jeg sammenlignede afkast, omkostninger og risikoprofiler.
Jeg valgte tre afdelinger i Maj Invest: Aktier, Value aktier og Pension, hvor Aktier og Value Aktier giver mig spredning på danske og internationale aktier. Afdelingen Pension udgør fundamentet i min portefølje, og den har både obligationer og aktier i sig. Jeg overvejer også løbende andre investeringsforeninger, for der er jo et kæmpe marked både i og uden for Danmark.
For et par år siden købte jeg dog også en A.P. Møller - Mærsk B-aktie. Det var modsat mine andre investeringer en helt igennem følelsesbetonet investering, som jeg bare lader stå og vokse.

Hvad er din strategi?
Kloge mennesker har fortalt mig, at man ikke skal lægge alle sine æg i samme kurv.Jeg har en middel risikoprofil, og investeringsforeninger giver mig den spredning, jeg ønsker. Den bedste strategi for mig er investeringsbeviser med en fordeling mellem aktier og obligationer. Jeg har ikke lyst til at gå all in på aktier, da de store udsving kan gøre mig lidt urolig, og jeg har helt bevidst fravalgt at investere i selskaber og andre enkeltpapirer, direkte. Det kræver både tid og indsigt i selskaberne bagved.

Hvordan sikrer du din risikoprofil?
Ved at se på andelen af aktier og obligationer i investeringsbeviserne. På den måde kan jeg sammensætte en portefølje, der lægger sig i nærheden af 55 procent i aktier og 45 procent i obligationer.

Hvor ofte handler du?
Jeg handler kun en gang om året - når der betales udbytte. Så justerer jeg min portefølje efter min risikoprofil. Er værdien af de aktietunge beviser gået meget op i forhold til beviset med obligationer, køber jeg flere af det obligationstunge investeringsbeviser - og omvendt. Men jeg sælger ikke ud af beviserne. Justeringen sker kun gennem reinvestering af udbytte. Jeg har is i maven og beholder mine investeringer. Men i god tid inden min pension, vil jeg lave en større justering, men der er stadig mange år til.

Hvilket afkast har det givet dig?
I2012 fik jeg et afkast på knap 10 procent. Resultatet på mine investeringsbeviser sammenligner jeg med mit arbejdsmarkedspensionsselskab, der investerer en anden stor del af min pension. De sikrede mig et afkast på blot 5,8 procent i 2012.
Omkostningerne i mit eget depot ligger på cirka 0,9 procent. Mit arbejdsmarkedspensionsselskab ligger på 0,83 procent. Min Mærsk B-aktie er indtil videre steget 12 procent. Efter jeg købte den, dykkede den med 37 procent, men er altså nu oppe med 12, og dertil skal der lægges udbytte. I alt investerer jeg for en slat over 1 million kroner.

Hvor meget tid bruger du på din portefølje?
Meget lidt tid. I begyndelsen var det selvfølgelig et stort arbejde at komme i gang og undersøge markedet. Alt var nyt lige fra det at oprette og bruge et depot og handle i det og til at vælge investeringsforeningerne og finde ud af, hvordan det fungerede og udvikle et lille regneark, der kunne hjælpe mig med at holde styr på de få væsentlige detaljer.
Men da det var på plads, kan det tælles på en hånd, hvad jeg bruger af timer på det i løbet af året. Den smule arbejde, der er i det, er at holde øje med fordelingerne på aktier og obligationer og dermed, hvor udbytterne skal placeres.

Hvordan holder du dig orienteret?
At jeg har kastet mig ud i at investere selv betyder selvfølgelig også, at jeg i det daglige følger kurser og markedsudviklingen - dog uden at lade mig rive med på den korte bane. Jeg læser nyheder om marked og erhverv på dr.dk, ifr.dk, morningstar. dk, og jeg læser Børsen og Berlingske, når jeg har tid.

 

 

Tags

Anbefalede artikler