Luksus forgylder investorer

Luksusindustrien buldrer derudad med rekordomsætning. Finanskrisen 2008-2009 er fjern fortid, og aktiekurserne har for længst overgået niveauerne fra dengang. En gennemgang af verdens mest luksuriøse børsnoterede selskaber viser, at de historisk set har lammetævet markedet – og den kinesiske luksusrevolution starter først for alvor nu.

INVESTERING

 

 

Der er ret beset ingen, som har brug for en taske fra Louis Vuitton, en fyldepen fra Montblanc eller en Burberry-frakke.

 

Mange investorer opfatter derfor luksusproducenter som lidt skrøbelige selskaber, der er underlagt modens luner, men det er helt forkert.

 

Branchen vælter sig i succes, og investorer, som har undgået luksusproducenterne, er de sidste mange år gået glip af en formue.

 

Vi har kigget nærmere på 11 af verdens største aktører i luksusindustrien og krydret med det noget haltende danske islæt Bang & Olufsen – og resultatet er bemærkelsesværdigt:

 

Havde du i 1998 smidt 10.000 kroner i puljen af luksusselskaber, var de i dag blevet forvandlet til 55.380 kroner – cirka 14 procent i årlig forrentning.

 

I samme periode blev MSCI World Index, som repræsenterer hele verdens aktieudvikling, forvandlet til beskedne 13.100 kroner – mindre end 2 procents stigning pr. år.

 

Men hvorfor vokser luksusindustrien fra resten af verdens forbrug, og hvorfor peger alle analyser på, at det kun vil blive endnu mere udtalt det kommende årti?


Evig efterspørgsel

 

For at forstå luksusindustriens succes er det nødvendigt at anerkende den evige efterspørgsel, der vil være på luksus.

 

Historisk set har luksusydelser og -genstande været efterspurgt, så snart nogen har haft overskud til at se bare en smule ud over deres helt basale overlevelsesbehov. Men ud fra en klassisk definition af luksus skulle man måske tro, at vi i Danmark var blevet mættet nu.

 

Definitionen lyder, at ’noget kun er luksus, indtil for mange har adgang til det’ – og i dag svinger små piger Gucci-tasken op ved siden af skolemælken i 3.B, mens enhver, som gider, kan spare sammen til at købe noget luksus, uanset hvilket samfundslag de kommer fra. Men betyder det så, at luksusprodukterne mister deres status, og vi stopper med at købe det?

 

“Nej, slet ikke,” mener Torsten Ringberg, der er ekspert i forbrugeradfærd på Handelshøjskolen i København (CBS).

 

“Vi måler os i forhold til det, som omgiver os og forsøger med vores indkøb af produkter at hævde os inden for denne gruppe. Derfor kan et halstørklæde fra Burberry sagtens være et symbol, som signalerer, at man har styr på livet og succes, hvis man lever i et socialt belastet område i Albertslund. Hvis alle så får det, kommer der et nyt luksusprodukt, som bliver symbolet på succes i netop denne gruppe af samfundet,” forklarer Torsten Ringberg.

 

Dette mønster gentager sig overalt i Danmark – for de fleste helt ubevidst, men ikke desto mindre sker det.

 

Der kommer produkter, som netop i dit lag vil sende de signaler, en forbruger ønsker ved at købe et luksusprodukt, og fordi produkter og økonomisk formåen er dynamisk, vil efterspørgslen på luksusprodukter hele tiden tilpasses den enkeltes livssituation. Men overordnet set vil trangen til luksus bestå, uanset hvor man befinder sig i samfundet.

 

I en rapport fra den internationale kapitalforvalter CLSA forudser analytikerne derfor også, at luksusindustrien vil vokse med 7 procent årligt i Europa frem mod år 2020.

 

Pæne tal, men intet i forhold til Kina, som står foran en sand eksplosion, der kan gøre timingen af luksusinvestering meget interessant her og nu. Men kineserne vender vi tilbage til senere.


Luksusforbruget stiger hurtigst

 

Den enkelte persons evige søgen efter luksus er altså forklaringen på, hvorfor luksusproducenterne er mere holdbare, end de mest jordnære investorer mistænker dem for.

 

En lang række af verdens mest berømte luksusbrands har da også allerede pustet til fødselsdagskagen med 100 lys i, og Louis Vuitton, som var verdens første producent til at sætte et logo på deres produkter, rundede tilbage i 2003 de 150 år.

 

Foruden langtidsholdbarheden frister luksusindustrien også med en klart større forventet vækst end samfundet som helhed.

 

Det har en helt naturlig forklaring, når man husker på, at store dele af verdens befolkning er ved at træde ind i middelklassen. I modsætning til et nødvendigt gode som toiletpapir og brød hvor behovet i middelklassen er uafhængigt af indtægterne, forholder det sig anderledes med luksusgoder.

 

Her stiger efterspørgslen ikke bare proportionelt med lønnen, men endnu mere end det. Jo større indtægt en person har, jo større procentdel af indtægten er han villig til at bruge på luksusgoder.

 

Flere peger på dette som den egentlige økonomiske definition af fænomenet luksus: ‘At efterspørgslen stiger mere end proportionelt med stigningen i indtægten’.

 

Så mens forbruget af mange basale ting i tilværelsen ikke rykker sig voldsomt, bare fordi folk kommer i middelklassen, flyder mange af de nye penge over i luksusbutikkernes kasseapparater, hvor milliarder af mennesker det kommende årti vil vise, at de er blevet en succes i livet og har råd til at shoppe derefter.

 

 

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display