Investorerne er blevet kritiske over for nye børsnoteringer

De professionelle investorer kan ikke længere overbevises af på papiret lovende forretningskoncepter, hvis bundlinjen er rød.

  Foto: PR Foto  

INVESTERING

Siden 1999 har 47 pct. af nynoterede selskaber (IPO’s) uden en positiv indtjening formået at levere højere afkast end det brede marked et år efter noteringen, viser en undersøgelse af Bloomberg.

Også 2019 var de første ni måneder et godt marked for IPO’s med røde bund­linjer, som formåede samlet at hente flere penge på børsen end i noget andet år siden it-boblen i 2000.

Men så skete der noget.

“Man havde de første otte-ni måneder af 2019 mange inves­­torer, der accepterede vækst frem for bundlinje. Men der skete et stemningsskift omkring Wework, der måtte trække deres plan­lagte notering tilbage på grund af mang­­lende interesse. Pludselig var der stor fokus på, at kejseren ikke havde noget tøj på. Og den tilgang blev anvendt på alle de andre virksomheder, der ikke har en klar vej til profit­abilitet, men bare toplinjevækst. Derfor er der blevet trukket mange planlagte IPO’s tilbage her på det sidste. Der er sket et skifte i investorernes mindset,” siger Michael Friis Jørgensen, aktieanalysechef i Alm. Brand Bank.

Han tilføjer, at medvirkende til det pludselige stemningsskifte var, at der også kom et mere generelt fokus på value tankegang i markedet – mange begyndte at lede efter under­vurderede selskaber med god indtjening.

“I og med at vi har denne sencyklus, så er det tvivlsomt, at det skifter tilbage igen foreløbig. Det betyder, at en mas­se af disse nynoteringer må stoppes, fordi de har de for­kerte karakteristika. Enormt høj vækst, men ingen ind­tje­ning – tværtimod store underskud. Og det accepterer inves­torer­ne ikke længere.”

Wework nåede ikke at komme på børsen, men det gjorde Uber og konkurrenten Lyft. Og det gik ikke godt. Begge sel­skaber handles i dag langt under deres IPO-priser på hhv. 45 dollar og 72 dollar. Et af de store samtaleemner i for­bindelse med ny­noteringer har også været oliegiganten Aramco, der har haft store problemer med at samle interes­se for deres planlagte IPO, hvis valuering inves­torer­ne slet ikke var enige i.

Historien om Aramco handler ikke kun om IPO-træthed – virksomheden har en stærk indtjening. Det er mere en sag om olieindustriens fremtid og den grønne globale bølge. Afkastkravene til grøn energi er faldende, men stigende for sort energi, hvis fremtidige cash flows bliver mindre og kortere end de grønne energiformer, der vil dominere frem­tiden, siger Michael Friis Jørgensen.

Private investorer har altid typisk måttet nøjes med at afvente noteringerne, fordi IPO-processen går på at finde institutionelle investorer som købere på forhånd. Men man kan komme til at vente længe på spændende nynoteringer, så længe vi er i en så usikker periode.
I stedet bør man tolke stemningsskiftet i forhold til IPO’s med røde bundlinjer som et advarselssignal. Investorernes verden er et lavrentemiljø med masser af risikovillig kapital og mangel på investeringsalternativer, men alligevel har de professionelle investorer nu trukket en streg i sandet.

Anbefalede artikler