Invester i virksomheder med en bred 'voldgrav'

Begrebet "wide moat" præger i stigende grad den danske investeringsverden. Bag udtrykket er en strategi, der også er interessant for dig som privat investor.

  Foto: istockphoto.com  

INVESTERING

Forestil dig en ridderborg omringet af fjendtlige krigere. Det eneste, der forhindrer fjenden i at sætte rambukken for porten, er en voldgrav, der omgiver borgen. Hængebroen er oppe, og voldgraven er for bred at krydse med våben og rustning uden at risikere at drukne.

I middelalderen var voldgraven en strategisk fordel til beskyttelse. Forestil dig nu, at borgen er et aktieselskab, og voldgraven er en strategisk konkurrencefordel, der holder alle andre konkurrenter på afstand. Det er essensen af begrebet wide moat.

Følg i Buffetts fodspor
Idéen med at beskrive konkurrencefordele som voldgrave kommer fra investeringslegenden Warren Buffett. Den 84-årige investor og administrerende direktør for Berkshire Hathaway har udtalt om sin strategi, at han ser efter "økonomiske borge beskyttet af uoverstigelige voldgrave."

Tricket er at finde selskaberne med de bedste forsvarsværker. Strategien har gjort Buffett til en af verdens rigeste med en formue på knap 73 milliarder dollar.

Det er den samme voldgravsstrategi, som investeringsanalyseinstituttet Morningstar har været særligt fokuserede på siden 2002. Rating af moat-selskaber er blevet en af hjørnestene i Morningstars internationalt anerkendte aktie-rating.

"Jo bredere voldgraven er, des sværere vil det være for konkurrenterne at erobre markedsandele fra selskabet. Voldgraven kan ses som et billede på konkurrencemæssige fordele opbygget over mange år, som gør, at selskabet typisk kan fastholde et højere afkast, end konkurrenterne kan – selv på lang sigt," siger Nikolaj Holdt Mikkelsen, chefanalytiker i Morningstar.

Fem typer voldgrave

Morningstar beskriver fem typer konkurrencefordele, som kan udvikle sig til en moat.

1. Det kan ske igennem et selskabs immaterielle aktiver. Immaterielle aktiver kan være patenter eller licenser fra en regering, som reelt holder konkurrenterne på afstand. Et stærkt brand kan også være et immaterielt aktiv. Men brandet alene er ikke altid nok til at give selskabet en konkurrencemæssig fordel. Sony har et stærkt og verdenskendt brand, men kunderne vil ikke betale en merpris i forhold til konkurrenternes produkter. Det vil Apples kunder til gengæld, og det giver selskabet en konkurrencemæssig fordel. Det samme gælder for brands som Coca-Cola.

2. Konverteringsomkostninger er en anden type fordel. Her er der tale om, den omkostning en kunde har ved at skifte leverandør på et produkt eller en service. Jo højere konverteringsomkostningerne er, jo mere loyal er kunden over for sin leverandør.

3. Omkostningsfordele er en type konkurrencefordel, der opstår, når et selskab leverer produkter til en lavere pris end konkurrenterne. Wal-Mart er et godt eksempel på et selskab med en sådan konkurrencefordel. Dagligvarekæden udnytter sin enorme størrelse både til at købe og distribuere til en lavere pris end konkurrenterne.

4. Netværkseffekt opstår, når værdien af et produkt eller en service bliver forstærket, både for nuværende og nye kunder, i takt med at flere benytter sig af produktet. For eksempel handelsplatformen Ebay og det sociale medie Facebook.

5. Effektivitets-skalering er en konkurrencefordel, når selskaber operer i et marked af en begrænset størrelse, og som håndteres af få eller kun et enkelt selskab. Der er lidt først til mølle-princip over det. Markedet kan være begrænset, hvis der er tale om drift eller opførsel af infrastruktur, som driften af Storebæltsbroen, togdrift og lignende.

Et kig i porteføljen

De fem karakteristika er også noget, som private investorer kan se efter. En af dem er Lars Hannecke, der fik ændret hele sin investeringsportefølje af banken for et år siden.

Men efter et år uden opfølgning eller feedback fra rådgiveren har den 50-årige sikkerhedschef fra Helsingør besluttet, at han vil have en ny investeringsstrategi. En strategi hvor han selv kan være mere involveret.

Her kommer Formueplejes aktiestrateg Otto Friedrichsen ind i billedet. Investeringsselskabet har en stor ekspertise i at analysere og udvælge wide moat-selskaber, og ifølge aktiestrategen er aktierne særligt attraktive, fordi selskaberne ofte kan leve op til flere af de kriterier, som Formuepleje har, når de finkæmmer de globale aktiemarkeder.

"Når vi udvælger wide moat-selskaber, gør vi det, fordi vi mener, at selskabet kan give et både højt og stabilt afkast over mange år og er i stand til at beskytte sin indtjening i kraft af sine konkurrencefordele og dermed også har en fremtrædende position på markedet," siger han.

Det viser sig, at der gemmer sig et enkelt wide moat-selskab i Lars Hanneckes portefølje – nemlig Novo Nordisk. Det store C20-selskab har en voldgrav bestående af patenter, der sikrer medicinalgiganten et tidsbegrænset monopol på en række af sine produkter. 

Små og store voldgrave

Ifølge Morningstars chefanalytiker er der i Danmark blot to selskaber, der kan klassificeres som wide moat. Udover Novo Nordisk er det kun Novozymes, der kan prale af at have en bred voldgrav. Enkelte andre selskaber, såsom Danske Bank og Lundbeck, har dog en såkaldt narrow moat.

 Der findes tre gradueringer, som alle selskaber kan inddeles efter: None, narrow og wide – altså ingen voldgrav, en smal eller en bred voldgrav. Over tid kan et selskab eksempelvis udbygge sin moat fra narrow til wide, og det kan også gå den anden vej. I så fald er selskabets moat tendens negativ.

For at finde ud af hvor bred en voldgrav er, er det selvfølgelig nødvendigt at måle den. Det gør du ved at bedømme de konkurrencefordele, som selskabet har.

Som privat investor behøver du ikke at analysere hele aktiemarkedet selv for at finde selskaber med en wide moat. Det arbejde har de professionelle gjort for dig.

Hos Morningstar kan du finde grundige analyser af alle de wide moat-selskaber, som investeringsanalyseinstituttet holder øje med.

 

Analyserne giver dig et overblik over selskabets voldgrave og nøgletal. Udover de enkelte selskabsanalyser, udgiver Morningstar også et must-read nyhedsbrev om wide moat. Nyhedsbrevet kommer godt hver anden uge og stiller skarpt på eksempelvis årsregnskaber, eller hvordan selskaberne bliver ramt af de rutschende oliepriser.

Den sværeste disciplin ved wide moat-investering er tålmodigheden. For det kan være et vente-spil, der til tider kræver is i maven. Til gengæld kan du bedre læne dig tilbage, når du først har foretaget dine investeringer. Wide moat-selskaber kan nemlig skabe et vedvarende højt afkast over en længere periode end noget andet aktieselskab. Tidshorisonten er omkring 20 år eller mere for de selskaber, der har den bredeste voldgrav.

God strategi til private
»Før syntes jeg, at wide moat bare var endnu et amerikansk popsmart udtryk. Men nu er det blevet afmystificeret, og det er en investeringsstrategi, der tiltaler mig.

Jeg synes tilgangen er en smule konservativ i den forstand, at det handler om at mindske risikoen og tænke langsigtet. Det er i alt fald en strategi, der passer til mig,« siger den private investor Lars Hannecke.

I fremtiden vil han have langt mere fokus på wide moat i sin portefølje. Lars Hannecke vil splitte sin aktieportefølje op og have flere enkeltaktier. Han regner med, at det vil kræve minimum et års forberedelse.

Allerede nu vil han vælge omkring seks selskaber, og så følge dem tæt, så han kan hugge til, hvis prisen bliver fordelagtig. Fire af selskaberne skal være wide moat, for Lars Hannecke vil gerne placere den største del af sin kapital bag en bred voldgrav.

»Jeg synes, wide moat-strategien er god til sådan nogle som mig. Det er ikke mere kompliceret, end at investeringsamatører også godt kan være med. Min egen bank gjorde simpelthen ikke nok af sig selv, og derfor måtte jeg jo selv til det. Nu har jeg så også en anerkendt strategi, som jeg tryg ved,« siger Lars Hannecke.

Hvad er wide moat?
Wide moat-selskaber er karakteriseret ved at have en strukturel fordel i forhold til konkurrenterne.

Med strukturel menes, at selskabets forretningsmodel indeholder fundamentale fordele, som er uafhængige af selskabets nuværende ledelse – og vil forblive intakte, selv hvis ledelsen skiftes ud. Disse fordele er dog ikke i sig selv nok til at give et selskab en wide moat.

Der er først tale om et wide moat-selskab, hvis konkurrencefordelene giver et afkast af den investerede kapital, der er mere attraktivt end konkurrenternes

Den nemmeste måde at finde wide moat-selskaber på er via ratingbureauet Morningstar. Her kan du både finde danske og internationale udgaver samt følge med i deres moat-udvikling. På morningstar.dk skriver du blot moat i søgefeltet.

 

De fem voldgrave:

1. Immaterielle aktiver:
Det kan være patenter, regeringslicenser eller et stærkt brand.
Eksempler på selskaber: Novo Nordisk, Pfizer og Apple. 

2. Konverteringsomkostninger:
Viser omkostningen for kunden ved at skifte leverandør på et produkt eller en service. Jo højere desto bedre.
Eksempler på selskaber: Oracle og Micros Systems. 

3. Omkostningsfordele:
Omkostningseffektive selskaber der via deres størrelse eller distributionsnet har en konkurrencefordel.
Eksempler på selskaber: Wal-Mart og Coca-Cola. 

4. Netværkseffekt:
En selvforstærkende effekt hvor et stigende antal brugere tiltrækker endnu flere til produktet.
Eksempler på selskaber: Ebay og Facebook.

5. Effektivitets-skalering:
Selskaber, der har etableret sig på et begrænset marked, hvor der kun er plads til få aktører.
Eksempler på selskaber: American Electric Power, Canadian Pacific Railway og Københavns Lufthavne.

Tags

Anbefalede artikler