Høst dit afkast via fonde

Plant det rigtige fondsfrø i din portefølje, læn dig tilbage og glæd dig til det fulde afkast. Guiden til investeringsfonde viser dig, hvordan du gør.

  Foto: istockphoto.com  

INVESTERING

Indiske aktier, bioteknologi eller klimabevidste virksomheder. Mulighederne er ekstremt mange, når du vil investere i investerings­foreninger, for du kan finde fonde, der foku­serer på alle mulige former for investeringer.

I Danmark alene er der udbudt mere end 450 forskellige investeringsfonde. Investeringsforeninger er simpelt fortalt virksom­heder, som lever af at forvalte andre menneskers penge gennem investeringer.

De forskellige foreninger ud­byder en række fonde hver, som har et bestemt fokus. Det kan være en fond, som investerer i globale aktier, eller en der udelukkende tror på tyrkiske obligationer.

Selve fonden består af penge fra mange investorer, som alle har puttet kroner og øre i netop den forening. Du ejer en andel af foreningen, som svarer til det beløb, du har postet i den.

Når du køber dig ind i en investe­ringsfond, får du i bytte et antal investeringsbeviser, som du senere kan sælge igen til det, der forhåbentlig vil være en højere pris end den, du købte dem til.

Fonde gør det let
Investeringsforeningerne sørger for at administrere de fonde, som de udbyder. Det vil sige, at de har personale til at sørge for at købe eller sælge aktier eller andre typer af aktiver løbende, så der er hele tiden nogen, som holder øje med investeringerne.

"Det vigtigste er, at du får adgang til eksperter, som ikke bruger deres dag på andet end investeringer. De overvåger og plejer investeringerne i dine fonde, så du ikke selv skal bruge tid på det," forklarer Jens Jørgen Holm Møller, der er direktør i brancheforeningen Investeringsfondsbranchen.

Når I er mange om at investere i en fond, betyder det, at I har adgang til at investere i mange forskellige investeringer. Det er det, man kalder risikospredning, fordi du dermed ikke er så afhængig af udviklingen i en enkelt aktie, hvis den for eksempel fylder 2 pct. af porteføljen, som hvis den fylder 20 pct..

"Du får risikospredning på en omkostningseffektiv måde. Investeringsforeninger har typisk spredt sine in­vesteringer på flere aktier, så man ikke er så afhængig af udsvinget i den enkelte aktiekurs, og det kan være svært for den private investor at få samme bredde i sin portefølje uden investeringsforeninger," siger Robert Mikkelstrup, investeringschef hos Danske Invest.

Endelig får du også muligheden for at trække på eksperternes viden. Hvis du har en travl hverdag, kan det være svært nok at få tid til at sætte sig ind i, hvilke danske investeringsmuligheder der er, men beslutter du dig for at investere i udlandet også, kan du få brug for at trække på andres ekspertise.

"Det er for eksempel en god idé at gå til eksperterne, hvis du vil investere i udenlandske aktier. Skulle jeg investere i japanske aktier, ville jeg ikke umiddelbart vide, hvad jeg skulle investere i," siger Jens Jørgen Holm Møller.

Fire forskellige typer
Der er grundlæggende set fire typer af investerings­ fonde, du kan investere i: Aktiefonde, obligations­ fonde, blandede fonde og specialfonde, der fokuserer på et geografisk område eller en sektor.

Der er typisk et overlap mellem specialfonde og de tre andre typer. Det kan for eksempel være en aktiefond, som fokuserer på bioteknologiske virksomheder, eller en obligationsfond med investeringer i asiatiske statsobligationer.

Desuden kan du typisk dele investeringsfondene op efter, hvilken investeringsstrategi de har. Hvis der sidder en porteføljemanager og udvælger aktierne, kalder man det en aktivt forvaltet investeringsfond.

Den anden type er de passivt forvaltede fonde, som også bliver kaldt indeksfonde. Her investerer fonden, så det svarer til, at du har investeret i et helt indeks.

Hvis du for eksempel investerer i en indeksfond med fokus på det danske C20­-indeks, køber porteføljemanageren udelukkende op i danske C20­-aktier efter en be­ stemt fordelingsnøgle, så du vil få nogenlunde samme afkast, som hvis du havde investeret i selve indekset.

"Vælger du en aktivt forvaltet fond, får du mulig­heden for at få et afkast, der er højere end det, marke­det i gennemsnit giver. Til gengæld tager du også risi­koen for, at afkastet er mindre. Indeksforeningen giver dig markedsafkastet minus omkostningerne, som skal til for at drive fonden," siger Rune Wagenitz Sørensen, der er partner i rådgivningsselskabet Miranova.

Tjek afkast og omkostninger
Der er typisk tre ting, du skal se efter, når du skal beslutte dig for, hvilken investeringsfond du skal poste penge i: Afkast, omkostninger og risikoprofil.

Du kan se på det historiske afkast hos investerings­fonden, for det giver dig et indtryk af, hvor meget den har tjent i løbet af det seneste år, de seneste tre år og de seneste fem år. Du skal dog huske, at det historiske afkast ikke siger noget om fremtiden.

Desuden skal du se på, hvor dyr en investeringsfond er. Der er flere omkostningstal, som er værd at se på, men du kan be­gynde med ÅOP – de årlige omkostninger i procent.

Rune Wagenitz Sørensen anbefaler de passivt for­valtede fonde, fordi aktivt forvaltede fonde typisk har højere ÅOP, end han synes, du skal betale.

"Som potentiel investor skal du se på omkost­ningerne. Alt over 0,8 pct. i ÅOP er for dyrt. Kig pa? ÅOP, men se også meget gerne på, hvilke omkostninger der udgør ÅOP, for typisk kan du splitte det op i løbende administrationsomkost­ ninger og omkostningerne, når du træder ind og ud af fonden," siger Rune Wage­nitz Sørensen.

Når du ser på om­kostningerne, vil du også støde på et emissionstillæg og et indløsningsfradrag.

Hvis en investeringsfond har en værdi på for eksempel kurs 100, vil du måske kunne købe den til kurs 102, fordi fonden tager et gebyr for de udgifter, der er ved at udstede nye investeringsbeviser. Indløsningsfradraget betyder, at du kan sælge dine investeringsbeviser til kurs 98, hvis fonden har en værdi på kurs 100.

Hvis du handler relativt sjældent, kommer omkostningerne ved at træde ind og ud af en investeringsfond ikke til at fylde særlig meget i det samlede billede, men handler du relativt ofte, er det værd at se på emissionstillæg og indløsningsfradrag.

Hold styr på risikoen
Typisk vil de aktivt forvaltede fonde have højere omkostninger end de passivt forvaltede, fordi de aktivt forvaltede fonde bruger mere tid på research og udvælgelse af investeringer, mens det hele foregår mere eller mindre automatisk i de passive.

Endelig skal du også se på risikoen.

"Du skal være opmærksom på den samlede risiko. Der er også risiko ved at investere i investeringsforeninger, og den skal du huske at undersøge, inden du investerer i fondene. Risikoen skal passe til din egen risikovillighed, og du skal huske, at du både kan komme til at tage for meget og for lidt risiko," siger Robert Mikkelstrup fra Danske Invest.

Man kan måle risiko pa? flere forskellige måder. Den mest simple er at slå fonden op på Investeringsforeningsbranchens hjemmeside, investering.dk, under statistik. Her fremgår risikoen på en skala fra et til syv, hvor syv er mest og et er mindst risikabelt.

Hvis du vil have en mere nøjagtig vurdering af fondens risiko, kan du se på dens standardafvigelse. Den viser, hvor meget de månedlige afkast hos fonden svinger, og jo større standardafvigelsen er, jo større er udsvingene i afkastet og jo større er risikoen.

Du kan tjekke dit eget risikoniveau via diverse test på nettet.

Vælg den rigtige fond
Først og fremmest skal du finde ud af, hvad du gerne vil investere i: Skal det være aktier, obligationer eller en blanding? Og skal det være inden for et bestemt geografisk område eller sektor?

"Du skal huske at overveje dine investeringer i forhold til hele din økonomiske situation. Har du for eksempel gæld, er det værd at overveje, hvorvidt du kan investere i noget, hvor afkastet er højere end de renter, du helt sikkert kommer til at betale af på gælden," siger Teis Knuthsen, der er investeringsdirektør hos Saxo Privatbank.

Det vil altså sige, at hvis du har et boliglån med en rente på 3 pct., skal du overveje, om det er bedst for dig at betale mere af på boliglånet, eller om du vil kunne få et afkast på mere end 3 pct. uden at tage en alt for stor risiko.

Når du har besluttet dig for, hvilken type fond du vil investere i, kan du finde ud af, hvad der er for et udbud på markedet. Det kan du gøre ved at se i Investeringsforeningsbranchens statistikker, og du kan finde de relevante tal på investering.dk eller på Morningstar.dk.

Morningstar er en virksomhed, der lever af at analysere investeringsfonde, så her kan du også finde mange informationer om de forskellige fonde.

Du kan også vælge at gå i banken og spørge din bankrådgiver til råds, men det er langt fra sikkert, at du får det bedste svar ud af det. Sommetider vil din rådgiver forsøge at sælge dig fonde, som banken selv tjener penge på, selv om det ikke nødvendigvis er det bedste og billigste alternativ for dig.

"Derfor er det bedre for dig selv at sætte dig ind i, hvilke investeringsforeninger du gerne vil have. Det er lidt, som når du køber en bil, for de fleste vil undersøge, om de for eksempel har mest behov for en Berlingo eller en BMW, og sådan er det også med investeringsforeninger. De dækker forskellige behov, og du skal som privat investor finde en, der passer til dig," forklarer Teis Knuthsen.

Tre typiske begynderfejl

  1. Du gør ukritisk, som din bankrådgiver siger. Tjek selv, om de fonde, som bankrådgiveren vil sælge dig, passer til dit ønskede afkast og risikoprofil.
  2.  Fonden passer ikke til din risikoprofil. Tag en risikotest på nettet, og sæt det op imod risikoen i den fond, du ser på.
  3.  Du køber en investeringsfond, der er for dyr. Husk at tjekke omkostningerne på din investeringsfond, og sammenlign den med konkurrende fonde med samme fokus.

Fra Penge & Privatøkonomi, december 2014

Tags

Anbefalede artikler