Stigende renter kan give kursstigninger

Udsigten til stigninger i obligationsrenterne giver kursfald for obligationsejere, der kan ventes at flytte deres investeringer over i aktier

  Foto: istockphoto.com  

INVESTERING

Optræk til langsigtet vending i obligationsrenten: Det er et faktum, at der er ved at udspille sig en ny historie på obligationsmarkedet. Nemlig at de lange obligationsrenter nu er klart på vej opad. Stigningerne begyndte allerede i USA i juli, og de stigende renter smitter nu af på de europæiske obligationsrenter. Fortsat stigende obligationsrenter får betydning for de fleste andre finansielle markeder, som jo hænger sammen som ærtehalm.

Umiddelbart vil højere renter gøre obligationer til et mere interessant alternativ til de meget dyre aktiemarkeder. I første omgang er der dog grundlag for den modsatte effekt, fordi stigende obligationsrenter betyder kursfald for dem, der allerede sidder med obligationerne, og de mange vil nok kortvarigt trække over i aktier for at undgå kursfaldene.

På den lange bane vil højere finansieringsrenter i samfundet, altså for virksomheder og boligkøbere, lægge en dæmper på priser og aktivitet, og derfor er den langsigtede effekt negativ. Det er ikke mindst tilfældet, hvis de stigende renter ikke går hånd i hånd med stigende økonomisk vækst, og det er der ikke meget der tyder på lige nu. Presset på obligationsrenterne synes mest at være påvirket af stigende inflation i Kina, forventning om en renteforhøjelse i USA til december og usikkerhed om, hvad den europæiske centralbank gør.

Men hvad bliver effekten så på aktiemarkederne på den korte bane? Som billedet tegner sig lige nu, ser det ud til at de amerikanske aktier er under pres. Højere korte renter, og en deraf styrket dollar, presser de amerikanske aktier, som allerede er i gang med at teste de tidligere historiske toppe omkring 2125 for den toneangivende amerikanske S&P Future.  Lukkekursen var fredag i 2127. Et markant fald under dette niveau vil lokke mange nye sælgere på banen, fordi de vil opfatte kursudviklingen som afslutningen på dannelsen af et topmønster på aktiemarkedet.

Samtidig vil stigende renter i kombination med en stadig svagere amerikansk økonomi ikke blive opfattet positivt. Senest har Atlanta FED igen nedjusteret sit vækstskøn for 3. kvartal 2016, så det aktuelt ligger på 1,9 procent mod 3,4 procent for blot en måned siden. Så det er ikke umuligt at FED’s Yellen trækker i land igen med renteforhøjelser, og så kan vi komme igennem hele rumlen igen – med nye rentefald, stigende aktiemarkeder og en svækket US dollar. Men på den korte bane skal vi altså holde øje med 2125 for S&P Future, for falder dette niveau, vil også europæiske og danske aktier blive trukket med ned. I sidste uge klarede europæiske aktier sig ganske godt på grund af en svækket euro. Men det er altså næppe holdbart. Vi holder fortsat øje med 10.450 for DAX future, som et vigtigt pejlemærke.

Flere tæsk til Nets: Nets fik endnu engang tæsk med hug på seks procent ned, så aktien lukkede i 129, eller 21 kurspoint under noteringskursen på 150. Det er nu ikke længere en hemmelighed, at topledelsens grådighed gav anledning til at presse salgskursen alt for højt op, hvad vi også påpegede i en gennemgang, før den endelige emissionskurs blev fastsat. Aktieugebrevet fastsatte en fair kurs på 120. Efterfølgende er der kommet en stribe meddelelser fra Danske Bank og senest Nordea, som har presset aktien yderligere. De viser med al tydelighed, at Nets’ ekstremt lukrative næsten-monopol forretninger i Danmark er under hastigt opbrud. Skal vi blot nævne Nordeas skifte fra Swipp til Danske Banks Mobile Pay, hvor Nordea ellers var blevet udset til at blive en nær samarbejdspartner for Nets, i hvert fald i Sverige.

Tvivlsomme dobbeltkasketter til Danske og Nordea i Nets emission: Samtidig kan man så tvivl om Danske Bank og Nordeas rolle i emissionen, hvor 42.000 danskere har købt alt for dyre Nets aktier blandt andet gennem de to storbanker. I den ene ende af de to banker sad analytikere og corporate finansfolk med opgaven at sælge dyre aktier til deres egne kunder. I den anden ende af banken sad folkene med betalingskort og mobile betalingsløsninger og lagde planer, som uden tvivl ville få Nets aktien til at falde, efter det kom frem, hvad de pønsede på.

Man kan med rette spørge, om bankerne her har opført sig etisk korrekt over for deres kunder? Bankerne vil naturligvis sige, at der var chinese walls mellem deres afdelinger, hvad sikkert er rigtigt. Men hvad med topledelsen, som både har sagt god for aktiesalget for Nets med en tilhørende millionindtægt for banken, og for de skjulte planer om at udføre et frontalangreb på Nets efter emissionen.

Hvis nogle af bankernes kunder synes, at de er blevet snigløbet, er det måske ikke så svært at forstå. De private investorer med nye Nets aktier har de seneste uger tabt i gennemsnit knap 5000 kr. på deres aktier eller samlet ca. 206 mio. kr. Måske svarer beløbet meget godt til, hvad bankerne selv har tjent på at deltage i emissionen?

bitly.com/2duq7wY

Tags

Anbefalede artikler