EU-topmøde giver ingen optimisme

Intet tyder på en forkromet politisk løsning på gældsproblemerne i Euroland. Og det øger sandsynligheden for et finansielt kollaps.

INVESTERING

Efter tre dages forhandlinger mellem EU’s topministre stod det søndag aften klart, at de store spørgsmål om en langsigtet mere fast stabilitetsmekanisme og heraf følgende traktatændringer er udskudt til december.

Dermed tyder meget på, at der alene kan blive tale om beslutninger om nedskrivning af den græske statsgæld med ca. 50 % og rekapitalisering af de europæiske banker, der får store tab på nedskrivningerne.

Meget tyder dermed også på, at der bliver tale om en minimalistisk løsning nu og her, som næppe vil tilfredsstille finansmarkederne.

For det første ligger Spanien og Italien nu med en åben flanke for de finansielle spekulanter, som vil spekulere i, at de to store lande også kan få lov til at gå ned – ligesom Grækenland. For hvad skulle forhindre det, når man ikke har en langsigtet stabiliserende mekanisme?

Ingen forkromet løsning

Intet tyder altså på en stor forkromet løsning, som rækker længere end blot opdæmning af de direkte følgevirkninger af en græsk statsbankerot.

Redning af de udsatte europæiske banker vil blot være endnu et lapperi, hvor gæld afløses af endnu mere gæld.

Altså vil denne løsning ikke være noget nyt, men udskydelse af de reelle problemer endnu engang. Og det vil næppe være noget finansmarkederne vil se på med milde øjne.

EU’s ministermøde denne weekend er allerede blevet forlænget til onsdag, fordi politikerne tilsyneladende har erkendt, at der er brug for mere tid. Derfor skal finansmarkederne nu indstille sig på endnu nogle dage, hvor der vil være usikkerhed om det konkrete udfald.

Den kortsigtede løsning med “mere ny gæld for at afløse gammel gæld” er ekstremt risikabel, fordi glæden kan vise sig at blive meget, meget kort.

Finansielt kollaps sandsynligt

Tilliden til, at politikerne for alvor tager hånd om den langsigtede gældsopbygning har for længst lidt skibbrud. Derfor vil en udmelding om, at der til december eller i starten af næste år kommer en langsigtet løsning i 2013 sandsynliggøre krise 2.0 med et finansielt kollaps af hidtil usete dimensioner, som måske også nu er den bedste og hurtigste løsningsmodel.

Den vil gøre meget, meget ondt på den korte bane. Men til gengæld vil der være mulighed for at komme videre fra et langt sundere udgangspunkt.

En stribe statsbankerotter og bankkrak vil ikke være et kønt syn. Og det vil betyde, at nogen må tage meget store tab. Modsat – med en fortsat eskalerende gæld vil det være meget vanskeligt at komme videre, da dårligdommene fortsat vil lægge en dæmper på den økonomiske vækst.

Ses isoleret på erhvervsvirksomhedernes sundhedstilstand, herunder finansielle balance og lønsomhed, så er det rigtigt. Men grundlaget for denne fremgang har alene været nationalbankernes og offentlige myndigheders udpumping af likviditet i kraft af øget gældsætning, og det er netop det, der må slutte nu.

Grækenland, Spanien og Portugal fanget

Så billedet er, at der ikke længere er råd til at holde hjulene i gang på denne måde, og det vil også gå ud over erhvervslivet og virksomheders salg og indtjening. Uanset hvilken løsning, der kommer de næste uger.

Grækenland, Spanien og Portugal er kommet så langt ud, at de ikke kan kæmpe sig tilbage med egen kraft.

Ligesom under den asiatiske krise i 1990’erne kan disse lande ikke devaluere sig ud af problemerne, og hvis de forsøger at spare sig ud af problemerne, bliver deres recession kun endnu værre end ellers.

Gældskriserne i disse lande er kommet så meget ud af kontrol, at det er vanskeligt at se en anden løsning end restrukturering af deres statsgæld eller 5-10 år med ekstremt lav økonomisk vækst eller minusvækst.

Allerede under administration

Spørgsmålet er, om de øvrige gældsplagede lande ikke allerede kan siges at være sat under administration af Trojkaen – d.v.s. EU, ECB og IMF. Vi kan nu kun krydse fingre for, at de finansielle markeder endnu engang stiller sig tilfredse med en ny pengeudpumping, og at der kommer ny optimisme på de finansielle markeder. Det kan i sig selv øge tilliden hos både forbrugere og i erhvervslivet, fordi man tror, at krisen er overstået.

Denne optimisme kan sammen med den spirende vækst i USA måske lette de makroøkonomiske udsigter i de mest gældsramte sydeuropæiske lande, så de får lettere ved at kæmpe sig ud af det økonomiske morads med skrappe offentlige budgetbesparelser.

Som nævnt opstår det store problem, hvis de finansielle markeder kaster håndklædet i ringen og siger endegyldigt stop. Det får vi antageligt svaret på indenfor 2-3 uger, når EU’s toppolitikere har vist, om de kan komme op med konkrete, troværdige planer – eller om det igen blot bliver pæne hensigtserklæringer, som selv skolebørn kan se igennem.

Se tidligere aktieugebreve


 

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display