Centrale pejlemærker for udviklingen i tillidskrisen

Det kan være meget svært at se, hvad der skulle få de finansielle markeder til igen at se optimistisk på tingene, skriver Aktieugebrevet.

INVESTERING

Vi frygter, at tillidskrisen til Euro’en, baseret på mange vestlige landes eskalerende statsgæld, kun lige er startet.

Konkret vil vi holde øje med en stribe vigtige signaler, som siger noget om graden af krisestemning.

Det gælder udviklingen i guldprisen og Euro/USD og Euro/ CHF, hvor sidstnævnte de seneste dage har nået det laveste niveau i mere end ti år.

Da det amerikanske S&P 500 indeks regnes som den bedste temperaturmåler for den globale økonomiske sundhedstilstand, tillægger vi også udviklingen i dette aktieindeks meget stor betydning.

Faldet gennem 1140 niveau fredag anser vi for at være meget kritisk. Vi ser nu stor sandsynlighed for en test af 1100-niveau, svarende til 200 dages glidende gennemsnit. Tilsvarende ser vi stor sandsynlighed for test af tyske DAX i 5700-niveau.

Ragnarok kan være uhyggeligt tæt på

Får vi tillige brud af disse to støtteniveauer, kan ragnarok meget vel være uhyggeligt tæt på.

Problemet er, at vi p.t. har meget svært ved at se, hvad der skulle få de finansielle markeder til igen at se optimistisk på tingene.

Politikere, EU-bureaukrater og IMF-folk hastede over sidste weekend en enorm redningspakke igennem for at genskabe tilliden til det finansielle system.

Og hvis det ikke er tilstrækkeligt (hvad det givetvis ikke er), så er der ingen vej tilbage – og vi vil være på vej mod den store udrensning, hvor regningen skal betales efter årtiers politiske fejltrin og en uregerlig og en meget risikovillig finansiel sektor.

Netop i den finansielle sektor er nervøsiteten faktisk stigende.

Forskellen mellem tre-måneders London Interbank Offered Rate (LIBOR) og Overnight Indexed Swap (OIS)-renten har gennem ugen været stigende. Det afspejler øget usikkerhed og nervøsitet på det såkaldte internbankmarked, hvor bankerne låner likviditet af hinanden.

Op til den finansielle uro i slutningen af forrige uge var LIBOR-OIS spændet allerede steget en del de seneste måneder – fra ca. fra 0,06 midt i marts 2010 til ca. 0,19 forrige fredag.

I den forløbne uge er spændet ikke indsnævret, men tværtimod blevet udvidet yderligere – til ca. 0,22. Det er det højeste niveau siden august 2009, men stadig markant lavere, end da finanskrisen kulminerede i sidste del af 2008.

Det stigende spænd afspejler, at der er stigende nervøsitet i interbankmarkedet. Bankerne ser i stigende omfang på, hvilke banker de ønsker at låne ud til, og risikopræmien ved udlån er generelt stigende.

Dette kan både skyldes stigende frygt for vanskelige tider forude for de europæiske banker og også usikkerhed om, hvordan myndighederne forvalter redningspakken, når den skal implementeres i den virkelige verden.

Dertil kommer, at redningspakken omfatter de sydeuropæiske statsobligationer, men ikke alle mulige andre finansielle aktiver, som også kan komme i farezonen.

Vækstopbremsningen tager fart

Vores bekymring bliver ikke mindre af, at vækstopbremsningen efter alt at dømme tager fart.

Det kinesiske Shanghai-indeks og råvarepriserne fortsætter nedad. Særligt råvarepriserne kan stå foran en meget stejl nedtur efter markante stigninger det seneste år:

For det første er den finansielle efterspørgsel efter råvarer steget langt mere end den underliggende industrielle efterspørgsel. Det kan have givet en prisboble på råvarerne.

For det andet har Kina over de seneste 12-15 måneder opbygget store lagre af råvarer, hvorved efterspørgslen kan falde langt mere end den underliggende vækstopbremsning.

For det tredje har investering i råvarer været igennem en dramatisk vækst de seneste år. Råvarer er blevet et main stream-aktiv hos de professionelle investorer, men risikoen på råvareaktiver er efter alt at dømme blevet undervurderet.

Som en joker har de seneste økonomiske nøgletal fra USA ikke været så ringe endda: Vi bemærker, at den månedlige erhvervstillidmåling fra NFIB Small Business Survey for første gang i ni måneder viser solid fremgang.

Dermed tyder meget på, at der også er ved at komme gang i de mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, hvilket er positivt for USA’s økonomi.

Spørgsmålet er dels, om det er tilstrækkeligt til at dominere de negative drivkræfter fra Europa og Kina. Og dels om en generel mistillid til statsobligationer, og dermed finansielle institutioners soliditet, ikke vil ramme den globale økonomi bredt i form af kreditstramninger.

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display