Aktierådgiverens yndlingsord er 'værdiansættelse'

Senior-aktierådgiver i Danske Bank, Claus Paaske Larsen, fortæller her om sin favorit fra den jungle af ord, begreber, udtryk og forkortelser, du som investor kan støde på i din aktiejagt.

  Foto: Danske Bank  

INVESTERING

Værdiansættelse af et firmas reelle værdi er en god målestok at bruge, når du skal vurdere, om det er værd at investere i et firmas aktier.

For Claus Paaske Larsen, senior-aktierådgiver i Danske Bank, er værdiansættelse et nøgleord i det daglige arbejde.

 ”Når jeg er på udkig efter nye investeringsmuligheder på aktiemarkedet, er det nøgleord eller nøglebegreb, som jeg finder vigtigt, "valuation" - eller på dansk "værdiansættelse" af selskabets aktie,” siger han. 

Når Claus Paaske Larsen laver en selskabsanalyse, vurderer han samfundsøkonomiens og branchens betydning for virksomheden - herunder kunder, konkurrenter, leverandører mm., men også virksomhedens regnskaber, budgetter, likviditet og balance. 

”Med baggrund i analysen kan du finde frem til prisfastsættelsen på aktien - altså det, der afgør om en aktie på nuværende tidspunkt er for billig, for dyr eller måske er fair prisfastsat,” siger han. 

Værdiansættelse bruges til at finde attraktive investeringer 

Værdiansættelsen er altså et værktøj, du kan bruge, når du er på jagt efter en attraktiv investering.  

”Du skal selvfølgelig vide, at værdiansættelsen er en subjektiv vurdering, og at selv de mest erfarne og dygtige analytikere kan tage fejl, men det giver mig et fingerpeg om, hvorvidt et selskab er købsværdigt eller ej,” siger Claus Paaske Larsen. 

Et selskab kan have en sund vækst, de mest interessante innovative produkter, god balance og dygtig ledelse mm., men samtidig have en aktie, som er alt for højt prissat. Altså kan du som investor risikere at købe en aktie, hvor alt det gode allerede er indregnet i kursen, og hvor den mindste fejltagelse fra selskabets side bliver hårdt straffet på aktiekursen. Ergo kan selv guld købes for dyrt. 

”Det mest grelle eksempel på, at visse selskabers aktieværdi var steget alt for meget i forhold til analytikernes forventninger og prisfastsættelse, var it-boblen i de sene 1990ere, hvor det også endte med et kæmpe fald på aktiemarkedet.” 

Sådan prisfastsættes aktier 

Der er rigtig mange måder at prisfastsætte aktier på, men for det meste skelner du mellem en relativ prisfastsættelse og en absolut prisfastsættelse. 

”Ved den relative prisfastsættelse bruger du aktienøgletal som eksempelvis price/earning (P/E), kurs/indre værdi (K/I) eller EV/EBITDA. Her sammenlignes selskabets nøgletal med sammenlignelige selskabers nøgletal eksempelvis inden for samme branche,” siger Claus Paaske Larsen.

”Når aktieanalytikerne - som jeg arbejder tæt sammen med - bruger den absolutte prisfastsættelse, tager de typisk udgangspunkt i en DCF-model, som også kaldes en cash flow model, hvor du meget overordnet sagt tilbagediskonterer selskabets fremtidige betalinger, der er knyttet til aktien.” 

Retfærdighedsvis skal det nævnes, at mange analytikere bruger en sammenfatning af såvel en relativ og absolut værdiansættelse, når de skal give et bud på aktiens værdi. 

 

DCF-modellen er en indkomstbaseret værdiansættelsesmodel, hvor værdien af en virksomhed, et aktiv eller et forretningsprojekt opgøres som den tilbagediskonteret værdi af de forventede fremtidige frie pengestrømme, der kan henføres til det pågældende værdiansættelsessubjekt

Kilde: Skat.dk

 

Tags

Anbefalede artikler