Aktier vakler mellem gældskrise og USA-fremgang

De økonomiske nøgletal i USA ser lovende ud, men gældskrisen i Europa spøger stadig. Aktiemarkederne har tydeligvis svært ved hvilke af de to signaler, de skal rette sig efter.

INVESTERING

Mens de makroøkonomiske nøgletal ser stadig bedre ud i USA, men også i store dele af Europa og Asien, fortsætter usikkerheden om en varig løsning på Euro- og statsgældskrisen. Det toneangivende amerikanske S&P 500 har tydeligvis svært ved at vælge, om det skal fokusere på de positive makroøkonomiske nøgletal eller den fortsatte statsgældskrise i Europa.

S&P 500 indekset virker indtil videre fastlåst mellem 1220 og 1280-1290, og vi vurderer, at der skal ske brud op eller ned gennem de to pejlemærker, før der udløses en ny markant bevægelse den ene eller den anden vej.

Dramatiske kursfald til svage banker

Fokus har den seneste uge været på, at en række svage europæiske storbanker skal rekapitaliseres inden sommeren 2012 for at leve op til nye Basel 2.5-kapitalkrav med en kernekapital på 9 %. Det har udløst dybe kursfald i en række banker, ikke mindst Uni Credit, der har forsøgt at sælge tegningsretter med 43 % rabat. Aktien faldt 30 % på to dage, og den massive værdidestruktion viser især to ting: For det første, at de aktuelle børsværdier langt fra afspejler de aktuelle markedsværdier. Og for det andet, at investorerne absolut ikke er vilde med bankaktier, ikke mindst med udsigt til, at mange andre banker også skal hente ny kapital de kommende måneder.

Meget tyder således på, at de finansielle markeder i Europa i dag langt hen ad vejen holdes kunstigt sammen af lim, som den europæiske centralbank bidrager med i rigelige mængder. Den nye 3-årige låneordning, hvor europæiske banker kan lægge udlån i ECB som sikkerhed for likviditet, er for tiden med til at refinansiere storbanker i Italien, Spanien og Grækenland. Låneordningen fra den europæiske centralbank udnyttes i ekstremt stor stil af de europæiske banker, der på den anden side også lægger enorme likvide midler i form af indskud i ECB.

Hvorfor: Fordi de fortsat ikke har tillid til at lægge likviditet i andre banker, og på trods af at indlånsrenten i ECB er ekstremt lav. Europæiske banker har nu parkeret 455 mia. EUR i den europæiske centralbank i ledig likviditet. På den anden side har de europæiske banker hentet billig likviditet i ECB for 1.900 mia. euro, hvilket betyder, at der sker en strukturel refinansiering af de europæiske banker, så de i hvert fald har tilstrækkelig likviditet. Noget andet er så kapitalforholdene, hvor nedskrivninger på både statsobligationer og et recessionsramt erhvervsliv i Sydeuropa fortsat kan komme på tale.

Fortsat usikkerhed og Euro-løsning

Mistilliden mellem europæiske banker afspejler sig også i det såkaldte Libor-OIS spænd, som de seneste uger fortsat har været svagt stigende. En lang række andre lidt mere langsigtede stressindikatorer viser dog ingen tegn på bedring, hvilket viser, at der fortsat er stor usikkerhed om en langsigtet, solid Euroløsning, hvor der undgås default i Grækenland og Italien. Eksempelvis forsikringspræmien mod tab på tyske statsobligationer, det såkaldte CDS-spænd, har på det seneste været markant stigende. Det samme er tilfældet for CDS-spændet på engelske statsobligationer, der den seneste uge er rykket tæt på toppen i oktober og december 2011. Den italienske 10-årige statsobligation ligger igen i kritisk territorium over 7,0 % i 7,1.

Vil USA’s fremgang smitte af?

På den anden side viser de makroøkonomiske nøgletal fortsat styrke, og det positive billede kan forstærkes yderligere gennem de kommende måneder. Vigtigt bliver det, om USA’s fremgang vil smitte af på Europa og Kina. Begge regioner klarede sig i december bedre end i november, så den positive afsmitning er måske allerede i gang.

I forhold til den normalt ret svage PMI-måling for kinesisk økonomi, har de seneste data været overraskende stærke. CFLP Manufacturing PMI endte på 50,3 i december mod 49,0 i november. I forhold til den normale sæson med en svag december, er det et overraskende stærkt signal. Også nye eksportordrer viste fornyet fremgang i december.

Men får Grækenland ikke næste store tranche i EU/ECB/IMF’s hjælpepakke snart, kan den europæiske statsgældskrise alligevel køre af sporet. Første vigtige begivenhed bliver trojkaens besøg i Grækenland den 16. januar, hvor repræsentanterne fra EU, IMF og den europæiske centralbank skal forhandle videre om frigivelse af hjælpepakken efter vurdering af, om græsk økonomi bevæger sig fremad efter planen. Det anses dog ikke for realistisk, at trojkaen vil stoppe næste udbetaling.

Se tidligere aktieugebreve


 

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display