Aktiemarkedernes sidste krampetrækninger?

Aktiekurserne fortsætter med at stige, men Økonomisk Ugebrev frygter, at der er tale om de sidste krampetrækninger før en korrektion.

  Foto: Istock  

INVESTERING

Aktieeuforien fortsætter. Men er det den sidste krampetrækning? Det amerikanske aktiemarked har den seneste uge igen sat en ny historisk rekord, lige under 2.400 for det toneangivende S&P 500 indeks. Stadig flere signaler peger i retning af, at vi nærmer os slutspillet på aktiemarkederne efter seks års næsten ubrudt stigning. Af de signaler, markedet selv sender os, er det værd at bemærke, at de defensive sektorer fortsætter med at klare sig relativt bedre end de cykliske sektorer. Healthcare, forsyning og stabile forbrugsvarer har performet bedre end eksempelvis cykliske forbrugsvarer og industri. Det indikerer, at de professionelle investorer skruer ned for den samlede risiko. Teknologi er en undtagelse, men også her er der underliggende svaghedstegn.

Centralbankerne begynder at varsle stigende renter. Højere renter er normalt gift for aktiemarkederne, især når den økonomiske vækst ikke følger med op. I den seneste uge har signalerne fra både den europæiske centralbank og den amerikanske centralbank været vigtige. Draghi fra ECB har luftet tanken om en stigende europæisk rente, hvilket gav et gevaldigt løft til den europæiske obligationsrente. Seneste jobtal fra USA har nu fået markedet overbevist om, at det er meget tæt på med den næste amerikanske renteforhøjelse. En normalisering af de meget lave renter er umiddelbart godt, bare ikke for aktierne.  Især ikke, fordi aktieanalytikerne slet ikke ser det positive billede som økonomer og centralbankchefer.

Hverken de europæiske eller amerikanske aktieanalytikere har de seneste måneder opjusteret deres forventninger til selskabernes overskud de kommende kvartaler. Højere råvarepriser, højere renteudgifter og højere lønninger ses spise den potentielle overskudsfremgang. Endelig er der fortsat stor forskel på de ”bløde” økonomisk data, som er meget positive, og de ”hårde” faktiske økonomiske nøgletal. Eksempelvis har Atlanta Fed netop nedjusteret Q1 væksten i USA til 1,2 procent! Men så kan vi da satse på Trumps skattelettelser. Blandt amerikanske politiske analytikere er der stigende tvivl om, hvorvidt Trump formår at skaffe flertal for store skattelettelser. De republikanske høge, der ikke vil acceptere højere statsunderskud, står stærkt, og den 15. marts støder den amerikanske centraladministration ind i endnu et formelt gældsloft, som også gør det vanskeligt at tro på store finanspolitiske lempelser lige foreløbig.

Nu er det blevet rigtig svært at finde vinderaktierne. Danske aktier har generelt klaret sig ringe den seneste måned i forhold til de internationale aktiemarkeder. C20 indeks ligger stort set fladt, så der har ikke været en generel aktiestigning, man blot kunne springe med på. I den type marked, vi har nu, skal man finde de udvalgte aktiehistorier, som adskiller sig positivt fra mængden. Den seneste måned har der været under ti stærke danske Large Cap aktier, især baseret på regnskabsnyheder, hvor der var positive overraskelser.  Royal Unibrev og Schouw har i særklasse skilt sig ud som vindere. Derefter kommer en større håndfuld aktier, som har givet et afkast på mellem én og tre procent, eksempelvis cykliske aktier som A.P. Møller-Mærsk, FLSmidth og Rockwool. Forstærkes det globale økonomiske opsving, kan der være mere at hente her. Går opsvinget i stå – og kommer Trumps ventede infrastrukturinvesteringer ikke, falder de tilbage. I en plusgruppe ligger også en håndfuld finansielle aktier, som meget vel kan blive løftet yderligere af stigende obligationsrenter.

Få et tilbud på Økonomisk Ugebrev:

https://abonnement.ugebrev.dk/formue-tilbud/

Tags

Anbefalede artikler