10 årsager til ikke at gå i panik som investor

Chefanalytiker Bo Bejstrup Christensen fra Danske Invest forklarer, hvorfor finansmarkederne kan modstå græsk uro.

  Foto: istockphoto.com  

INVESTERING

Artiklen præsenteres i samarbejde med investorview.dk

Grækenland trækker voldsomme overskrifter i øjeblikket. Der går ikke en dag, uden at vi skal forholde os til nye nyheder – de fleste desværre negative. Specielt i de seneste uger har udsvingene på de finansielle markeder været større end normalt. Men Danske Invests chefanalytiker Bo Bejstrup Christensen vurderer overfor Danske Invests eget website Investorview.dk, at de finansielle markeder og den europæiske og globale økonomi er godt rustet til at modstå selv den værst tænkelige udvikling i Grækenland.

Bo Bejstrup Christensen giver her 10 gode grunde til, at du ikke skal gå i panik med dine investeringer af frygt for større, langvarige kursfald.

1 . ECB forhindrer kaos
Da gældskrisen var på sit højeste i 2010-2012, fik det massive, negative konsekvenser for såvel de globale finansielle markeder som europæisk økonomi. Dengang kunne Den Europæiske Centralbank have forhindret krisen ved at købe statsobligationer i de kriseramte lande og forhindret finansiel panik og ustabilitet i banksystemet. Det gjorde ECB ikke – af politiske årsager. Det gør ECB i dag, og ECB har signaleret stærk vilje til at anvende alle midler, der er til rådighed.

2. Den offentlige sektor skal ikke spare i samme omfang
I perioden 2010-2012 så de offentlige finanser i en række eurolande meget problematiske ud. De offentlige underskud var for høje, og den offentlig gæld for høj. Gælden er i sagens natur stadig høj. Men i de seneste år har der været kraftige offentlige besparelser, højere skatter, lavere investeringer og fyrede medarbejdere. Problemerne er ikke løst 100 pct., men vi er kommet et langt stykke ad vejen, og regeringerne har ikke de samme sparebehov længere.

3. Det politiske klima er ændret
I starten af krisen lød mantraet hos IMF og EU stort set på "spar, spar, spar". Det var den måde, lignende kriser i Latinamerika og Asien tidligere var blevet løst på. Det viste sig at være en fejlagtig strategi, blandt andet fordi alle strammede for meget på for kort tid - og fordi det også udløste en finansiel krise. Der er i dag fra politisk side langt større fokus på at designe den økonomiske politik, så den skader mindre.

4. Et græsk kollaps vil ikke ramme nær så hårdt
I modsætning til tidligere ejer almindelige investorer ikke græske statsobligationer i samme grad som før. De europæiske banker har eksempelvis nedbragt deres eksponering mod Grækenland med omkring 90 pct., siden problemerne eskalerede i 2012. 

5. Det europæiske banksystem er sundere
En af årsagerne til lav vækst i eurozonen har været et banksystem, der ikke har virket optimalt. Bankerne har lidt under høje tab på tidligere udlån, mens de samtidig har kæmpet med ny lovgivning, der har krævet mere kernekapital – altså en større evne til at modstå tab – og flere likvide aktiver til at modstå paniksituationer. Det har kostet på bankernes evne og vilje til at låne penge ud til den private sektor, og det er gået ud over væksten. Men til gengæld står banksystemet nu stærkere og kan i højere grad modstå eventuelle chok fra Grækenland.

6. Eurosamarbejdet er stærkere
Da krisen sprang ud i fuldt flor først i Grækenland og siden i Portugal og Irland, stod EU og eurosamarbejdet uden de nødvendige strukturer til at bekæmpe krisen. I dag er situationen anderledes. Vi har fået stærkere lovgivning med fælles rammer for finanspolitikken, og vi har fået den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), som kan tages i brug og støtte lande, der måtte havne i en krise. Dertil kommer bankunionen, hvor ECB nu er den fælles tilsynsmyndighed og har mandat til at sikre den finansielle stabilitet.

7. USA har det fint 
Da den europæiske krise brød ud, skete det på et tidspunkt, hvor den amerikanske offentlige sektor også havde brug for at blive mindre. Det skete på et tidspunkt, hvor økonomien kun lige akkurat var kommet ud gennem den værste recession i årtier. Og det skete på et tidspunkt, hvor det amerikanske finansielle system ikke var fuldt funktionsdygtigt. I dag er situationen en helt anden i USA, hvor opsvinget nu er seks år gammelt, og der er optimisme. Og USA er stadig verdens største økonomi, der sætter tonen for verdensøkonomien.

8. Slut med faldende kinesisk vækst
I de sidste fem år har vi stort set kun været vidner til dårlige nyheder fra Kina. Væksten er kollapset fra over 10 pct. til 5 pct. i første kvartal af 2015. Så alt imens vi har diskuteret europæisk krise og amerikansk lavvækst, har vi gjort det i en kontekst af kontinuerligt faldende kinesisk vækst. Blandt andet har det gjort ondt at få for høj byggeaktivitet og långivning under kontrol. Men vi mener, at nedturen er slut nu, og at vi kigger frem mod en periode med nogenlunde stabil kinesisk vækst på 5-6 pct.  

9. Der er ikke en aktieboble
Overordnet set er de globale aktiemarkeder efter vores opfattelse ikke for dyre, og fokuserer vi specifikt på Europa, er de europæiske aktier stadig til den billige side. Hvis vi får ret i vores forventede økonomiske scenarier for Europa, så står vi over for en periode med kraftig vækst i indtjeningen i de europæiske selskaber, som vil gøre Europa til en interessant region for investorer.

Slutteligt er det vores opfattelse, at japanske aktier også er på den billige side. Og med de strukturelle ændringer, der er i gang på det japanske aktiemarked – herunder større fokus på profitabilitet plus en målrettet indsats for at overkomme negativ inflation, anser vi japanske aktier for at være en attraktiv investering. Amerikanske aktier er efter vores vurdering de dyreste. Men overordnet ser vi ingen aktieboble.

10. Lave renter i lang tid
Det er de færreste, som ikke har opdaget, at vi lever i en periode med historisk lave renter. Selv om der er udsigt til rentestigninger fra den amerikanske centralbank, så vil amerikansk pengepolitik stadig være lempelig i hvert fald to år frem. Det samme gælder i euroland, hvor vi mener, at ECB holder den ledende rente i nul frem til 2017. Sluttelig forventer vi også meget lempelig pengepolitik i Japan, hvilket fra et globalt perspektiv betyder, at pengepolitikken fortsat vil støtte væksten.

Men hvis du ikke skal gå i panik som investor, hvad skal du så?
Du skal forholde dig roligt og tilpasse din portefølje ud fra din risikoprofil og tidshorisont. Selvom vi forventer en løsning, som sikrer, at vi ikke får et økonomisk kollaps i Grækenland, vil der være kortsigtet risiko.

Vi er på vej ind i en sommerperiode, hvor likviditeten er lav, og hvor der vil være fokus på den første amerikanske renteforhøjelse. Det kan give nogle skvulp, og det skal du og din portefølje kunne håndtere. 

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display