Træd ind i Martin Thorborgs hjerne

Vi har gennem en personlighedstest set på hvilke egenskaber, der gør erhvervsmanden Martin Thorborg til en af Danmarks mest succesfulde iværksættere.

GENERELT

Langs væggene står malerier og plakater i lag og læner sig op ad hinanden. Der har ikke været tid til at hænge dem op. Desuden er der heller ikke plads til alle de billeder, men det er Martin Thorborg ligeglad med. Han hiver en indrammet plakat frem fra stakken. Den er flosset med gulnede kanter og bærer tydelige tegn af at have hængt på et drengeværelse uden den beskyttende glasramme. Men motivet er ligeså tydeligt nu, som da entreprenøren købte det for mere end 30 år siden. Det er hans favoritmotiv. Det er blåt i blåt og viser en endeløs vej, der snor sig langs ensformige huse i de samme farver. Et enkelt hus skiller sig dog ud, da ejeren har malet taget stribet. Det ser helt skørt ud i det konforme villakvarter, og billedet viser, hvordan politiet er ankommet for at slæbe af sted med den uheldige mønsterbryder.

Analysen af den personlighedstest, som iværksætteren Martin Thorborg på rekordtid har besvaret, bærer et ligeså tydeligt præg af en egenmægtig mand, der gør, som han vil. Det fremstår så entydigt, at erhvervspsykologen Morten Feld har følt sig nødsaget til at komme med en mild advarsel: Vær forsigtig med at fortælle Martin Thorborg, hvem han er, eller hvordan han er. Et hvert forsøg på at tvinge udsagn ned i halsen på Jubii-grundlæggeren vil kun blive mødt med modstand.


Trodsig outsider
Den gamle barndomsplakat indkapsler Martin Thorborgs egen genstridige personlighed. Billedet må allerede dengang have givet genklang i en hvileløs og fyndig sjæl, der ikke ville eller kunne være som sine jævnaldrende i Bagsværd.

Familien havde ikke råd til det mærketøj, som hans kammerater gik i. I stedet fik Martin Thorborg huller i ørerne, blev Greenpeace-tilhænger, og var naturligt tiltrukket af andre trodsige eksistenser. I skolen fik han dårlige karakterer, og utilstrækkeligheden strakte sig ind i gymnasiet, som han droppede ud af efter en dumpekarakter i kemi. Hans beslutning var ikke et forsøg på at flygte fra virkeligheden. Det var et stærkt ønske om selv at forme den.

Det unge iværksætter-hoved ville noget andet end akademisk dannelse. Hans vej ind i de selvstændige erhvervsfolks geled begynder med udviklingen af søgemaskinen Jubii og salget, der gjorde Martin Thorborg til mangemillionær, mens han endnu var i tyverne.

Men inden vi forgriber os på historien, så lad os se nærmere på den særlige personlighed, der gemmer sig bag den 43-årige ildsjæls meritter.
Med sin resolutte besvarelse af personlighedstesten er Martin Thorborgs mentale geografi blevet kortlagt. Inde i hans hoved er der især et karaktertræk, der rager op i landskabet: Drive. En evne til at kanalisere sin energi - ja nærmest koncentrere den til en laserstråle og pege den mod et ønsket mål.

Det går stærkt inde i Martin Thorborgs hoved. Testen viser, at hans tempo er så højt, at der er fare for, at han taber folk undervejs. Men når Martin Thorborg får en idé, er han som en narkoman, der får sit fix. Tit er det om morgenen, at de bedste idéer opstår. For nyligt vågnede han klokken halv seks, fordi han fik en idé til, hvordan forretningsmodellen for hans nyeste projekt Dinero skulle være. Idéen gør ham nærmest høj. Han har intet andet valg end at stå op og gå i gang.

»Det kan være svært for andre at følge med en gang i mellem. Det er min udfordring. Jeg forstyrrer min organisation en hel del. Jeg prøver at lade være med at stresse dem for meget, men der er svært. Jeg får hele tiden inputs og mange nye idéer. Det er også derfor jeg sidder her og de andre sidder der,« siger Martin Thorborg og indikerer først hans eget afsondrede kontor, som vi sidder i denne eftermiddag og dernæst resten af virksomheden på den anden side af glasruden.

 


Optimering nej tak
Uden idéer ville Martin Thorborg være en fattig mand. Det er dem, han styrer efter. Når han sit mål, skal han videre til det næste. Hvis idéen ikke fører nogen steder, skal den skrottes. Videre til det næste. Ifølge manden selv kommer der et konkret projekt ud af 10-15 af de lyse indfald.

Iværksætterens næse for idéer er ligeså trænet som den på en trøffelgris. Med snuden i jorden finder han den kreative underskovs juveler og vælter dem frem i lyset, men det er først, når tanken bliver koblet til handling, at idéen tager form.

»Jeg er glad den dag, at min idé er materialiseret. Når min idé er online, er værdsat og bliver brugt af folk og kan give økonomisk overskud, der stopper min interesse. Jeg er ikke den, der siger, nu går vi til udlandet, nu optimerer vi, nu skal vi alt mulig andet. Nej, det efterlader mig iskold. Det er der, mine skiftende partnere op gennem årene har været stærke. Det interesserer ikke mig.«

Entreprenørens indædte vilje til konstant at udvikle og efterprøve har ført mange af hans idéer ud i livet. Først var der Jubii, en idé han samlede op på vejen og udviklede til en millionforretning. Siden stiftede han Spamfighter sammen med en partner og så iværksætterportalen Amino, der i dag har mere end 100.000 månedlige brugere. Så købte han sig ind i kvindesitet min-mave.dk for at sætte gang i udviklingen, og på vej hjem til Danmark efter fire år i Florida startede han specialist-sitet Agera. Nyeste tiltag på Thorborgs iværksætterstamme er virksomheden Dinero, der er en gratis online fakturaservice.

Omfavn din indre idiot
Martin Thorborg opsøger selv sine idéer. Især Twitter bliver afluret efter potentielle muligheder, og så lytter han generelt meget - især til familie, venner og dem han møder på sin vej.

Han lytter, til de udfordringer folk omkring ham oplever i hverdagen. Eksempelvis når han står i kø foran parkometeret sammen med en flok irriterede bilister, undrer han sig over, hvordan det kan tage to minutter at printe en p-billet. Er der mon penge i, at udvikle et brugervenligt system til billetautomaterne? Når han har fundet et hul i vores ellers effektive hverdagsliv, forsøger han at finde en løsning.

Løsningen skal dog være salgbar. Tricket er at holde blikket rettet mod brugeren. Det er brugeren, der skal være i fokus. Ifølge Martin Thorborg er det her, kæden ofte hopper af for andre. Produktet bliver for avanceret og innovativt, så det ikke kan sælges til dem, der var tænkt til at købe det. For at undgå den grøft tager han gerne sin indre idiot i hånden.

»Det begynder med erkendelsen af at forblive dum. Jeg stiller så mange dumme spørgsmål til mine programmører. De er ved at blive sindssyge, når de prøver at forklare mig sammenhængen, og jeg bare spiller dum. For selvfølgelig kunne jeg godt lære at finde ud af det, hvis jeg ville. Men det vil jeg ikke. Og det vil brugeren derude heller ikke. Det er jo ikke svært, at gøre et system avanceret. Det, der er svært, er at gøre det simpelt og nemt at bruge.«



Freudianske streger
Ifølge personlighedstesten er Martin Thorborg en målrettet type, der har brug for klare målsætninger for at motivere sig selv. Men som forudsagt af erhvervspsykologen Morten Feld protesterer manden i centrum. Han ryster på hovedet af udsagnet. Martin Thorborg mener, at det er spild af energi, at lave konkrete målsætninger hele tiden, fordi verden konstant forandrer sig.

Han mener, at hans personlige brændstof består af to ting. Penge er den ene. Martin Thorborg elsker penge, og det tilskynder ham til at arbejde hårdt for dem. Penge er lig muligheder. Den anden ting er udfordringen. Iværksætteren lever af at udfordre sig selv, men fornøjelsen ligger ligeså meget i at udfordre andre.

»Jeg synes, det er fedt, at lave et produkt der går op imod et firma som Microsoft. Jeg kan godt lide at udfordre det bestående. Når noget bliver for stort og selvhøjtideligt, synes jeg, det er skægt at pille det ned. Det er skægt, at se etablerede brancher, der har været arrogante, falde i grus.«

Det er her Freud ville rynke brynet og tegne en lige streg tilbage til Martins barndom. Men psykoanalyse er overflødig. Martin Thorborg ved godt, hvad han har taget med sig gennem årene. Han har altid følt et åndsfællesskab med de små i samfundet og dem, der var udenfor. Ligesom han altid har langet ud efter big business og foragtet det etablerede.

Han sagde nej til Yahoo, da det bød 400 millioner for Jubii. Et bud, der kunne have gjort ham til milliardær i dag. Men penge var pludselig en ringe motivation, når en kæmpe som Yahoo alligevel bare havde tænkt sig at lukke hans virksomhed og dermed eliminere en konkurrent. Det blev ikke med grundlæggerens gode vilje, og Jubii blev i stedet solgt til Lycos med håbet om, at virksomheden kunne føres videre. Sådan endte det ikke. Alligevel fortryder han ikke sit valg. Han er vant til at tage chancer og satser gerne på sin egen mavefornemmelse.
 

Utilregnelig ener
Det virker selvmodsigende, at en mand der velvilligt tilstår sin kærlighed til penge, i næste åndedrag stolt beretter, hvordan han afslog Yahoos millioner. Martin Thorborg er ikke nem at blive klog på, og du får hurtigt en snigende fornemmelse af, at han foretrækker det sådan.

»Her forleden kom der en gammel narkoman op og stjal al vores videoudstyr. Vi havde godt set ham luske rundt, men opdagede først tyveriet, da han var stukket af med det hele. Vi regnede ud, at han højst sandsynligt sad nede på mændenes hjem. Så vi gik ned og bankede på og ganske rigtigt, der sad han med hele lortet. Efter en snak fik vi vores udstyr igen, og så stak jeg ham 100 kroner til bajere…«

Martin Thorborg spejder efter en reaktion, inden han fortsætter:

»... Og så kan folk da tænkte: Hvad fanden, du gav ham 100 kroner for at stjæle jeres videoudstyr? Men han er jo bare en stakkel. Han fatter dårligt, hvad han har gjort. Så hvad skulle det hjælpe?«

I sin ungdom meldte Martin Thorborg sig frivilligt til Den Kongelige Livgarde, selv om han havde trukket frinummer, og i mange år var det også en drøm at blive politibetjent. Det blev han godt nok aldrig, men han giftede sig med en. Så meget for rebellen mod den etablerede magtstruktur.

Ophavsmanden selv er ligeglad med, hvordan det hele ser ud. Han er vant til, at folk hænger deres fordomme om halsen på ham. Der er dem, der fejlagtigt tror, at han er meget social og udadvendt. En type der bare kaster sig hovedkulds ud i tingene. Men det flugter ikke med iværksætterens egen opfattelse. I sit privatliv vil Martin Thorborg gerne slippe for at være i centrum, han kender ikke sine naboer, og når han er derhjemme, vil han bare have lov til at være i fred. Han kan endda blive helt genert, hvis folk genkender ham på gaden.



Den entreprenante arv
I lang tid troede Martin Thorborg, at han havde arvet ildsjælen fra sin far. Som dreng var det naturligt for Martin at se ham som en rollemodel. Faderen var udviklingschef på en højtalerfabrik, og i lang tid var Martin overbevist om, at hans entreprenante evner kom herfra. Men de seneste år er det gået op for ham, at det forholder sig anderledes.

»Min far er faktisk ret sat. Han er både meget regelret og ikke særlig entreprenant, når det kommer til stykket. Han er skidegod til at få idéer, men er aldrig brudt ud og har lavet sit eget. Han har altid været underlagt chefer. Og så gik det op for mig, gud, det er jo min mor!«

Martin Thorborgs mor kom til Danmark fra Schweiz. Alene flyttede hun til et fremmed land, fordi hun ikke brød sig om det sted, hun var vokset op. Det var for konformt og uden muligheder. I Danmark mødte hun Martins far, og de to flyttede sammen. Moderen havde en uddannelse som pædagog, men der var ingen job at få. I stedet fandt hun et gammelt hus, søgte hos kommunen og fik lov til at starte et fritidshjem. Sådan skabte hun et job til sig selv.

Den type er hun stadig i dag. Hun sætter hele tiden nye ting i gang og kan aldrig sidde stille. Ifølge sønnen er det et mareridt at køre bil med hende, fordi hun konsekvent gør, hvad der passer hende. Skidt pyt med færdselsreglerne. Der er ingen regler, der er til for hende.

»Jeg kender ikke andre, der er så meget sin egen som min mor. Hun har så meget passion, og det kræver hun også af andre. Det har jeg arvet. Hvis folk ikke har passion, så kan de fise af. Det gider jeg ikke spilde min tid på. Jeg accepterer, at der er visionsløse mennesker. Jeg accepterer, at der er masser af mennesker, der har det fint med 8.00 til 16.00 og leverpostej fra Stryhns. Jeg accepterer det, men jeg forstår det ikke. For mig er det liv komplet irrelevant.«

 

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display