Tjek om du har brug for en lønforsikring

Lønforsikringer er populære som aldrig før, og forsikringsselskaberne langer dem over disken i rekordtempo. Men før du stiller op i køen for at købe en lønforsikring, bør du overveje, om du overhovedet har brug for en sådan.

GENERELT

Det lyder besnærende. Hvis du bliver fyret, kan du opretholde op til 80 procent af din løn i 6, 9 eller 12 måneder. Du behøver altså ikke leve for de 15.708 kroner, som den maksimale dagpengesats lyder på.

Så har du god tid til at finde et job, der passer dig, og samtidig behøver du hverken skrue ned for feriebudgettet, udskifte bilen med en billigere model eller droppe bøffen lørdag aften.

Men forsikringerne er skruet sammen på en sådan måde, at de, der arbejder i en branche, hvor risikoen for at miste sit job vitterlig er stor, slet ikke kan klemme sig gennem det nåleøje, som forsikringsselskaberne har sat op.

Hvis du omvendt kan opfylde alle de krav, der kræves for at tegne en forsikring, er sandsynligheden for, at du er beskæftiget i en branche, hvor der vil komme massefyringer, beskeden.

Eksempelvis er det næsten umuligt at tegne en forsikring, hvis man er beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen, som er en af de sektorer, der er særligt hårdt ramt af finanskrisen. Forsikringsselskaberne kræver, at man har haft uafbrudt beskæftigelse i 12 eller 18 måneder i et bestemt antal timer om ugen, inden man tegner forsikringen, og i byggeriet er det normen, at håndværkere går fra byggeprojekt til byggeprojekt og altså ofte står uden job i kortere perioder mellem projekterne.

Gråt guld i lav kurs
Forsikringerne får hårde ord med på vejen fra den uafhængige privatøkonomiske rådgiver, Kim Valentin:

“Jeg har ikke meget fidus til disse ordninger. For det første er det en forsikring – det er ikke en gave fra staten. Der er altså nogle selskaber, der skal tjene penge på ordningerne, og de kan kun komme fra brugerne. For det andet er det sjældent, at det er de penge, en sådan forsikring udløser, der gør den store forskel og forhindrer, at bilen måske skal sælges, eller man skal justere sin økonomi på anden vis. Og endelig har man måske allerede pengene et andet sted, så hvorfor så tegne en forsikring,” siger han.

Hvis man er over 59 år gammel, er lønforsikringer at betegne som en lukket fest – visse ordninger har endda et loft ved 55 år. Forsikringsselskaberne forklarer aldersloftet med, at risikoen stiger, hvis 60-årige eller ældre også skal kunne tegne den slags forsikringer, og det vil føre til højere præmier for alle. Det handler ganske enkelt om, at forsikringsselskaberne ikke er filantropiske foretagender – de skal tjene penge på forsikringerne.

Der er også forskel på længden af den periode, man skal indbetale til forsikringen, før man kan få glæde af den. Jo kortere indbetalingsperiode, jo dyrere er præmien. På samme vis opererer selskaberne også med forskellige karensperioder, det vil sige den periode, man er i karantæne, indtil udbetalingerne begynder. Man bør også være opmærksom på, at man maksimalt kan få udbetalt forsikringen i 12 måneder ad gangen, og flere selskaber kræver, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet og er aktivt jobsøgende i udbetalingsperioden. Og som en ekstra detalje kræver selskaberne, at man ikke må have kendskab til, at man vil blive arbejdsløs.

Øg opsparingen i stedet
Men hvad bør man så gøre i stedet? Ifølge flere eksperter bør man i stedet indbygge en “buffer” i sin økonomi, hvis man skulle være så uheldig at få prikket på skulderen fra chefen.

Man kan passende spare de penge op, som en lønforsikring koster per måned. Det kan gøres på flere måder – enten i form af øget afdrag på sin boligkassekredit – hvis man sørger for at have god luft til kreditloftet, har man noget at stå imod med, hvis uheldet skulle være ude.

En anden mulighed er at få lavet en kassekredit på sin almindelige lønkonto, mens man er i arbejde, og så naturligvis være medlem af en a-kasse. De får statsstøtte og er et langt billigere bekendtskab.

“Jeg ser mange forskellige menneskers økonomi hver dag, og det er i de færreste tilfælde, at mine kunder kan drage fordel af en lønforsikring. Undtagelsen er i det tilfælde, hvor lige præcis det beskedne tilskud, som forsikringen giver, kan få enderne i folks privatøkonomi til at mødes. Men hvis du bliver fyret og går fra for eksempel en indtægt på 400.000 kroner om året til 190.000 kroner om året (højeste dagpengesats, red.), så gør en forsikring ikke den store forskel. Man bør hellere spare op løbende, så man har noget at tære på, hvis man skulle miste sit job,” siger Kim Valentin.

Se tabel med sammenligning af de seks selskaber, der udbyder lønforsikringer

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display