Test: Spar på at købe ind på nettet

Mød en familie, som har testet det fysiske supermarked over for nethandlen over to måneder og fundet en overraskende besparelse.

  Foto: istockphoto.com  

GENERELT

Familien Klitten-Jacobsen er mor, far og to små drenge i en villa på Amager. De er vant til at købe ind i fysiske supermarkeder, hvilket vil sige, at det som oftest er far, der køber ind for familiens månedlige madbudget på 7.500 kroner pr. måned. De bruger som regel alle pengene, selv om det hele ikke går til supermarkedsindkøb.

"Vi køber også take-away ind for de penge. Vi er ret impulsive, og vi er vant til at købe ind cirka hver anden dag. Nogle gange er vi i supermarkeder to gange på en dag. Jeg kan egentligt godt lide det, men det er heller ikke mig, der køber ind så tit," siger Mette Klitten-Jacobsen, som er PR-konsulent på TV2.

Kræver overbevisning

Familien har indvilget i at samle deres boner sammen for en måned med fysiske indkøb – på den sædvanlige manér – for derefter at give nethandlen en chance i en tilsvarende måned.

De har nemlig tit leget med tanken om at gå på nettet, men det er aldrig blevet til noget, for den ene dag tager den anden, og madplaner, storindkøb og en billigere måde at leve på, er blevet ved tanken i familien.

Inden de to forsøgsmåneder er gået vil det da også vise sig, at familien er blevet 400 kroner rigere på at købe ind via nettet, selv om en privatøkonomisk rådgiver mener, at der ofte er en langt større besparelse at hente på de digitale indkøb.

For moderne dagligvarehandel på nettet er ikke som at vente på en håndværker, der kommer mellem 9 og 16, medmindre han kommer for sent. Stort set alle de dagligvarebutikker, der findes på nettet som nemlig.com, osuma.dk, irma.dk og superbest.dk leverer varer til din dør inden for et timerinterval, som du selv vælger, når du bestiller dine varer. Du betaler et gebyr, som for tiden ligger mellem 14 og 49 kroner pr. levering.

Sortimentet svarer stort set til et almindeligt supermarked, og netbutikkerne er da også velvilligt gået ind i en priskrig på dagligvarerne, som de fysiske supermarkeder dog ser ud til at vinde med et mulehår. Priserne på nettet er stadig en smule over de fysiske butikker.

I familien Klitten-Jacobsens forsøg handlede de i den første måned, præcis som de plejer, hver eller hver anden dag i den nærmeste discountbutik. Måneden efter har de været kunder hos nemlig.com suppleret med et par sporadiske besøg hos Netto og Rema1000 i nærområdet.

Nettet har vist sig at være en positiv oplevelse for familien.

"Det er rigtig nemt, men vi kan ikke helt undgå også at skulle i fysiske butikker. Det handler både om små indkøb af ting, vi har glemt, men også fordi vi har knyttet os til bestemte varer som for eksempel skinken fra Netto, som børnene godt kan lide eller bleerne fra Rema1000, som er billigere end dem hos nemlig.com," siger Mette Klitten-Jacobsen, som regner med, at familien i fremtiden vil kombinere de to indkøbsformer.

Forbrugerne tøver

Det er nok også den form, mange andre forbrugere vil vælge. Danskerne tøver med at springe på nettet, når det gælder dagligvarer.

"Boomet lader virkelig vente på sig. Der er da gennembrud, og nemlig.com har sikkert gang i et eller andet på Sjælland, men det er altså stadig en forsvindende lille del af danskerne, der køber dagligvarer på nettet," siger Flemming Birch, som er partner i Birch & Borch, der blandt andet analyserer detailhandlen.

Han tror dog, at danskerne ligesom englænderne vil tage den såkaldte click & collect-løsning til sig. Den betyder, at du for eksempel handler ind online på din arbejdscomputer, og senere kører du forbi supermarkedet på vej hjem fra arbejde og samler dine færdigpakkede poser op.

"Dagligvareforretningerne er meget optimistiske på det her område," siger han.

Årsagen til, at nethandel ikke er større, er, at der i Danmark er tradition for, at supermarkedskæderne selv ejer deres bygninger, som huser supermarkederne.

Hvis de begynder at levere varerne direkte til forbrugerne, kannibaliserer de på sig selv og skal i gang med at sælge bygningerne eller bruge dem til noget andet.

"Derudover ligger der en enorm investering og et kæmpe logistisk helvede i at skulle have et system som nemlig.coms op at køre. Det kræver meget kapital, og jeg tvivler på, at det overhovedet løber rundt endnu," siger Flemming Birch.

Derfor er det ifølge ham ikke forbrugerne, men derimod detailhandlen selv som sætter stopklodserne i, når det kommer til den motorvej, som mange troede, at nethandlen for dagligvarer skulle ud på.

Dyrt eller billigt

Men i København – og blandt andet hos familien Klitten-Jacobsen – er der en lille fremgang at spore på nettet.

"Jeg tror, at vi fremover vil købe meget mere ind over nettet, men ikke 100 procent. Vi kan jo lige så godt købe alle de tunge ting som vaskepulver og mælk over nettet, men jeg har ikke været tilfreds med nemlig.coms frugt og grønt hver gang," siger Mette Klitten-Jacobsen.

Mange forbrugere frygter netsupermarkedernes priser. De ser priserne som dyrere end ude i butikkerne, og det er også den oplevelse, som forsøgsfamilien står tilbage med.

"Det føles lidt dyrere at købe ind på nettet, for du har mere tid til at se på priserne, når du sidder hjemme i sofaen, end når du står nede i supermarkedet i ulvetimen. Ind imellem er det også bare dyrere på nettet. Jeg giver ikke 15-20 kroner for et blomkålshoved, når det koster en 10’er i Netto. Men jeg tror også nettet føles dyrere, fordi du køber sjældnere ind, men til gengæld for et større beløb hver gang," siger hun.

De dyre impulser

For privatøkonomisk rådgiver, Susanne Arvad, er der ingen tvivl om, at dagligvarer skal købes på nettet, hvis du vil spare penge. Og det har en meget simpel forklaring: du slipper for de ofte unødvendige impulskøb. Hvis du tror, at det blot drejer sig om en lille kage eller et par sportssokker i ny og næ, kan du godt tro om igen.

"Vi ved, at op imod 20 procent af vores indkøb i fysiske supermarkeder er impulskøb, altså noget vi køber, fordi vi lige har lyst til det, men som vi ikke havde planlagt hjemmefra at købe," siger Susanne Arvad.

I de mindre supermarkeder som Netto er det typisk spotvarerne, der trækker, mens det i de store kæder som Kvickly og Bilka især er nonfood, som vi hælder i indkøbsvognen, uden at det står på dosmersedlen.

Men for alle impulskøbere gælder det, at det især er området tæt på kassen, hvor det går galt. Det er her, at produkter som slik og chips helt strategisk er placeret under et indbydende lys med en forførende melodi i baggrunden.

Hvis en familie køber ind for 5.000 kroner om måneden, er der ifølge Susanne Arvads tal altså op mod 1.000 kroner at spare på impulskøbene. Familien Klitten-Jacobsen burde med et månedligt madbudget på 7.500 kroner altså spare op til 1.500 kroner – den besparelse kommer formentlig, når de skrotter det fysiske supermarked helt og kun køber ind via nettet.

Sparede 400 kroner

Her kan du se, hvor meget familien Klitten-Jacobsens brugte på henholdsvis de fysiske og de digitale supermarkeder i hver deres måned.

Måned 1:
Fysiske indkøb: 6.447 kr.

Måned 2:
Digitale indkøb: 4.279 kr.
Fysiske indkøb: 1751 kr.

Forskel: 417 kr.

 

Kilde: Testet blev udført fra primo august til primo oktober.

Tags

Anbefalede artikler