Skru børnenes lønpakke rigtigt sammen

Lommepenge er ikke bare penge ud af lommen til slik, tøj og biografture. Hvis forældre giver lommepengene rigtigt, kan de regulere børnenes adfærd og give dem økonomisk intelligens.

GENERELT

En biograftur til 200 kroner, download af musik for 300 kroner, og så lige 1.100 kroner til et par Diesel-bukser.

 

Men ingen panik, de gamle fjolser betaler! Og sådan kan lommepenge hurtigt løbe op i et økonomisk mareridt af islandske proportioner, hvis man som forælder giver efter for ungernes umiddelbare behov.

 

Givet med omtanke kan lommepenge til gengæld også være et stærkt værktøj, der netop forebygger islandske uvaner hos ungerne og i stedet fremmer en fornuftig adfærd.

 

Men hvordan skal man i praksis skrue børnenes lønpakke sammen bedst muligt? Det afhænger naturligvis af, hvad man ønsker at opnå – og om at prioritere.

 

 

Flere modeller i spil

 

Et klassisk dilemma er, om børnene skal have faste pligter i husholdningen som modydelse for lommepenge? Slå græsplænen, støvsuge i stuen eller måske tømme skraldespanden dagligt.

 

Hvis nej, så oplever børnene, at penge bare kommer af sig selv, uden at de skal røre en finger for dem.

 

Hvis ja, så oplever børnene måske, at husligt arbejde kun er noget, man udfører mod betaling, og at de ikke har et grundlæggende ansvar for at yde i familien. Men på den anden side kan lommepenge være et pokkers effektivt motivationsmiddel til at få noget arbejde gjort.

 

Den perfekte model findes altså ikke. Den afhænger af, hvilke signaler og værdier man ønsker at sende videre til børnene. Men hvis ungerne i forvejen er flinke til frivilligt at tage del i slæbet derhjemme – ja, så har man jo ikke behov for lommepenge som den lokkende motivationsfaktor.

 

Og så er der måske ingen grund til at sætte lighedstegn mellem husligt arbejde og kontant aflønning.

 

Men husligt arbejde eller ej - én ting er sikkert: Penge skal der til.

 

Som Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen siger: “Lommepenge er med til at opretholde børnenes sociale liv i hverdagen. Det sociale liv koster penge til alt fra biografbilletter til turen i svømmehallen, og det er derfor kun rimeligt, at børnene får penge til deres personlige behov.”

 

Som forbrugerøkonomen ser det, er en oplagt model derfor at aftale, hvor meget barnet har brug for hver måned og så give et fast beløb til det.

 

Det giver mulighed for at aftale, hvad barnet ikke skal spørge om, hvad barnet selv må spare op til, og hvad man som forældre vil acceptere at betale for af tøj, cykelreparationer og lignende.


Hold pengekassen lukket

 

Lommepenge er dog andet og mere end et middel til forbrug, understreger privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank.

 

Lommepenge lærer børn at omgås penge og ting: “Det er vigtigt at lære børn, hvordan penge fungerer. De skal have en forståelse af, at det starter med penge, før man får ting. Og når man har brugt pengene, kommer der ikke bare flere. Man skal ikke bare give flere penge, når ungerne beder om det. Så lærer de ikke at omgås penge. De skal vide, hvad der skal til for at få flere penge. Det er sådan, det fungerer i den virkelige verden,” siger han.

 

Ifølge Las Olsen er medindflydelse et nøgleord, når ungerne skal lære at administrere deres egne penge, så forældrene ikke bare dikterer, at barnet skal spare alt op, eller at barnet kun må bruge penge på noget bestemt.

 

Men man skal tale med sit barn om fordelene og ulemperne ved at træffe de forskellige valg.

 

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display