Skiftede bank og fik 1.064 kr. mere om måneden

Vi fik lov til at kigge med i Annette Adamsens netbank, hvor renter og gebyrer udgjorde en alt for stor udgift. Et bankskift gav hende over 1.000 kroner ekstra til forbrug - hver måned.

GENERELT


Vi gør, hvad vi kan slippe af sted med. Det synes at være det skjulte motto i visse banker, der har brugt finanskrisen som påskud for at give indtjeningen et kraftigt “boost” på kundernes bekostning. Vi har i et tidligere nummer dokumenteret, hvordan Danske Bank har øget sin indtjening på et klassisk boliglån med 52 procent i løbet af blot et år og i samme periode har tredoblet etableringsgebyret på samme lån.

Så det var med en vis spænding, at vi fik lov til at kigge den 48-årige alenemor Annette Adamsen over skulderen, da hun skulle kontrollere saldoen på sin lønkonto i Danske Banks netbank. Normalt interesserer Annette sig ikke for penge og renter.

Cigarkassesystemet, hvor du har lidt stående på en budget-, løn- og opsparingskonto, er en dyr løsning for dig. Den sikrer blot banken en solid indtægt.

“Det skal bare køre uden for meget bøvl,” som hun siger.

Men da Annette fik et brev fra Danske Bank, hvori banken oplyste, at den månedlige ydelse på andelsboliglånet ville blive forhøjet med cirka 500 kroner til 3.200 kroner, blev hun en smule pikeret.

Danske Bank begrundede nemlig forhøjelsen med stigende renter, men samtidig kunne hun jo dagligt se, at renterne faldt. “Det kunne jeg ikke rigtig forstå, og det gav mig så anledning til at kontakte Penge & Privatøkonomi,” forklarer hun.

Dyrt andelsboliglån
Den største udgift på bankbudgettet er renteudgiften på det 450.000 kroner store andelsboliglån. I lighed med en række andre banker har Danske Bank undladt at nedsætte renten, selv om Nationalbanken gentagne gange har sat sin toneangivende rente ned.

Og da andelsboliglånet befinder sig inden for 50 procent af den i forvejen lavt vurderede andelsboligforening, synes bankens risiko beskeden. Den vurdering deler Swedbank tilsyneladende, da banken lynhurtigt var i stand til at overtage lånet og mere end halvere renten til 3,4 procent – det giver hende en årlig nettobesparelse på mere end 10.000 kroner.

Det nye lån kræver medlemskab af Coop Danmark og bliver formelt bevilget af Bankmedhjerte.dk (BMH), der er et brand under Swedbank. Bankmedhjerte har dog siden øget sin rentemarginal og forlanger i skrivende stund 4,65 procent i rente.

Færre konti øger overblikket
I lighed med masser af andre bankkunder benytter Annette sig af et cigarkassesystem, hvor hun har en stribe konti, hun overfører penge til hver måned. Systemet giver en indre følelse af overblik over privatøkonomien og budgettet. Men det er en dyr løsning, som blot sikrer banken en ekstraindtægt.

De småbeløb, som Annette har stående på budget-, løn-, og opsparingskontoen, giver hende stort set ingen renteindtægter. På den anden side har hun et større lån, hvor hun i sagens natur betaler rente af hele restgælden.

Løsningen på “kontorodet” består af to elementer: For det første skal Annette lave et budget, hvor hun bestemmer sig for, hvor mange penge, hun har brug for hver måned, når de faste udgifter er betalt. Dermed er hun i stand til at reducere antallet af konti til en kassekredit og en lønkonto. Løn og andre indtægter ryger ind på lønkontoen, mens alle betalinger finder sted fra kassekreditten. Får man eksempelvis udbetalt 20.000 kroner om måneden og har brug for 6.000 kroner i kontanter til mad, tøj og lommepenge, overfører man hver måned14.000 kroner til kassekreditten. I Annettes tilfælde har hun valgt at benytte andelsboliglånet i Bankmedhjerte.dk som kassekredit, hvor alle de faste betalinger er tilknyttet. Hun har indtil videre valgt at fastholde sin lønkonto i Danske Bank og overfører derfor et fast beløb hver måned til kassekreditten i BMH.

Næste punkt i trimningen af bankforretningen er de to børneopsparingskonti. Et hurtigt opslag afslører, at Danske Bank giver en rente på 2,75 procent, mens BMH tilbyder 5procent i rente. Det ligger derfor lige til højre fod at få flyttet de to konti over i BMH, hvilket sikrer ungerne et ekstra skattefrit afkast på små 800 kroner årligt.

Sidste punkt er en kapitalpension, hvor pengene er investeret gennem en puljepension med lav risiko. Ved en puljepension køber du dig ind i en pulje, der typisk indeholder både aktier og obligationer. I princippet en rigtig god ordning. Problemet er blot, at puljeordninger er en sikker og stabil malkeko for bankerne og dermed alt fordyr for kunderne. Hos Danske Bank bliver Annette således trukket for 40 kroner i gebyr hver måned, mens banker derudover beregner sig 1,5 procent af saldoens indestående i administrationsomkostninger. Alt i alt beløber omkostningerne sig til cirka 800 kroner årligt, hvilket svarer til cirka 4 procent af opsparingen.

Ud af et forventet afkast på 6 procent årligt resterer der efter omkostninger og PAL-skat et nettoafkast på 1,7 procent, hvilket næppe holder Annette skadesløs for inflationen.

Løsningen er derfor at ophæve den dyre puljepension og midlertidigt flytte pengene over på en kontantopsparing, men naturligvis stadig som skattebegunstiget pensionsopsparing. Derefter falder det naturligt at investere beløbet i en investeringsafdeling med lave omkostninger. En mulighed er LD Invest Pension, der beregner sig 0,55procent i årlige omkostninger, mens afdelingen for Danske Aktier med en omkostningsprocent på 0,55 ligeledes udgør et alternativ. Øvrige omkostninger på pensionsopsparingen består derefter af handelsomkostninger på cirka 30 kroner pr. handel. Begrænses indkøbet af investeringsafdelinger til to gange årligt, slipper Annette med cirka 60 kroner om året.

Tvivlsom rådgivning
De store bankers argumentation for et relativt højt prisniveau er gennemgående, at “kvalitet i rådgivningen koster penge”. Og da en banksælger rundt regnet koster 400 kroner i timen, og kunderne ikke er vant til at betale for rådgivningen, skal banken altså hente pengene hjem gennem salg af indtægtsgivende produkter.

I Annettes tilfælde har rådgivningen i de seneste år begrænset sig til etablering af en kapitalpension, alt andet er ordnet via netbanken. Samtidig viser det sig, at banken ikke har vejledt Annette i, at etablering af kapitalpension langt fra er nogen optimal løsning foren lønmodtager, hvis indkomst placerer sig over topskat-niveauet. Da vi fortæller Annette, at opsparing på en kapitalpension kun giver hende en skatterabat på 38 procent, mens hun ved opsparing på en ratepension får skattevæsenet til at betale 59 procent af indbetalingen, er hun ikke imponeret over bankens rådgivning.

“Dengang kendte jeg ikke noget til forskellen mellem en kapital- og en ratepension. Banken burde have informeret mig om de skattemæssige forskelle,” siger hun.

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display