Sådan sparer danskerne sig gennem krisen

Smykker, øl, biler, benzin, aviser, blade og møbler topper sparelisten, når danskerne holder igen på forbruget.

GENERELT

Det er ikke politiske opfordringer til at bruge dankortet lidt oftere, danskerne har manglet under den nuværende krise.

Men de afviser blankt at går foran i bestræbelserne på at trække Danmark ud af krisen, viser tal fra Danmarks Statistik. Selvom det sådan set er en oplagt vej, eftersom privatforbruget udgør næsten 50 procent af bruttonationalproduktet.

Fra krisen start i 2008 har danskerne valgt det sikre - nemlig at holde dankortet tæt til kroppen, så der senere er noget at stå imod med.

Privatforbruget fandt en historisk top i 2007 med 820 milliarder kroner. Året efter var det en halv procent lavere (regnet i faste priser), og i 2009 faldt det med yderligere 4,3 procent. Herefter rettede det sig godt nok et par procent i 2010, men i de første to kvartaler i år er det igen vigende.

Set ud fra de besparelser, danskerne har sat i værk i privatøkonomien, er den nuværende krise en af de alvorligste siden afslutningen af 2. Verdenskrig. Det vender vi tilbage til.

Det sparer vi på

Men hvad er det så, danskerne primært sparer på under krisen?

Danmarks Statistiks beregninger viser, at reparationer af vores TV-apparater og PC’er topper listen. 29 procent er forbruget her faldet. Og det er ikke fordi, vi så bare køber noget nyt. Salget af PC’er og TV-apparater er også faldet.

Luksusvarer som smykker og ure, bliver der også købt markant mindre af (-26 procent fra 2007-2010).

Også den danske natonaldrik, øl, er hårdt ramt med et fald i forbruget på knap 20 procent.

Der er dog det med øllet, at salget generelt er udsat for en langsigtet, nedadgående trend.

I de sidste 20 år er forbruget af øl således faldet med over 46 procent, mens vin og spiritus i samme periode er steget med knap 63 procent. Yderligere er forbruget af vin og spiritus faktisk steget i de seneste år (2007-2010) med 2,6 procent.

Så vi bytter i høj grad øllet ud med vin - men drikker alt i alt mere.

Vendepunktet var tilbage i 1994, der var det seneste år, hvor forbruget af øl var større end forbruget af vin og spiritus.

Og det er ikke småpenge, vi køber vin og spiritus for: 9,4 milliarder kroner i 2010. Samme år blev der købt øl for 4,5 milliarder kroner.

 

TOP 21: Her sparer vi

    • reparation af TV og PC (-29 procent fra 2007-2010)

 

    • luksusvarer (fx ure/smykker) (-26 procent fra 2007-2010)

 

    • øl (-20 procent fra 2007-2010)

 

    • biler (-18,8 procent fra 2007-2010)

 

    • benzin (-15,2 procent)

 

    • bøger, aviser og blade (-18,5 procent)

 

    • møbler (-13,7)

 

    • køkkenudstyr (-13,3 procent)

 

    • sko (-13,0 procent)

 

    • forlystelser mv. (-12,0 procent)

 

    • sportsudstyr og legetøj (-10,6 procent)

 

    • frisør (-8,2 procent)

 

    • tv og radio apparater mv. (-8,1 procent)

 

    • restauranter (-7,5 procent)

 

    • pc’er (-6,7 procent)

 

    • hoteller (-5,6 procent)

 

    • fødevarer (-4,2 procent)

 

    • pakkede rejser (-3,2 procent)

 

    • advokater (-3,2 procent)

 

    • tøj (-1,9 procent)

 

  • el (-0,8 procent)

 

Der er naturligvis mange flere varer og tjenester på Danmarks Statistiks liste, men den viste afspejler fint, at der holdes igen over hele linjen.

Her sparer vi ikke

Listen over de varer og tjenester, som danskerne har øget forbruget af fra 2007 til 2010 er væsentlig kortere end sparelisten. Det drejer sig f.eks. om

    • medicin, vitaminer mv. (0,2 procent)

 

    • daginstitutioner (0,5 procent)

 

    • telefon mv. (1,2 procent)

 

    • tobak (1,4 procent)

 

    • hushjælp mv. (1,5 procent)

 

    • husleje (1,5 procent)

 

    • vin og spiritus (2,6 procent)

 

    • kaffe, the og kakao (4,1 procent)

 

    • fotoudstyr, videokameraer mv. (11,4 procent)

 

    • renovation mv. (19,2 procent)

 

    • gas (20,0 procent)

 

  • fjernvarme mv. (20,5 procent)

 

Som det ses, er flere af posterne nogle, som familierne ikke rigtigt kan spare på. Bliver daginstitutionen dyrere, ja så må man i de fleste tilfælde bare betale. Renovation, gas og fjernvarme skal der jo også til under alle omstændigheder, og større besparelser på f.eks. fjernvarmeregningen kræver investeringer i isolering.

Forbruget af tobak er steget i kriseårene, og her står vi faktisk med et modfænomen, fordi den generelle tendens for tobaksforbruget er nedgang. For hele perioden 1966-2010, som Danmarks Statistik har opgjort, er forbruget af tobak således faldet godt 45 procent, og fra 2000 til 2010 er faldet 6 procent.

Så konklusionen er, at krisen fremmer trangen til en ekstra smøg.

Den værste krise

Det kan altid diskuteres, hvilken krise der er værst, men at dømme ud fra danskernes spareiver, så overgås den nuværende krise kun af perioden omkring 1980.

Det var dengang den 2. oliekrise hærgede, Anker Jørgensen var statsminister, Knud Heinesen finansminister og vi befandt os på randen af den såkaldte afgrund.

I 1980 dykkede privatforbruget med 3,5 procent og yderligere med 2,7 procent året efter.

Hvilket faktisk var mere end under den første oliekrise fra 1973-74, da privatforbruget faldt 2,9 procent - og kun i et enkelt år.

 

Udviklingen i privatforbruget
 
Figuren viser udviklingen i privatforbruget fra 1966 til 2010 i millioner 2000-kroner
Kilde: Danmarks Statistik.
År med nedgang i forbruget (fald i procent i forhold til året før)
1972 -0,1
1974 -2,9
1980 -3,5
1981 -2,7
1987 -2,3
1988 -2,0
1989 -0,2
1993 -1,7
1999 -0,6
2000 -0,2
2008 -0,5
2009 -4,3
I starten af 1970’erne var det primært den første oliekrise, der fik danskerne til at holde igen med forbruget. I 1987 satte kartoffelkuren gang i en større afmatning. Omkring årtusindeskiftet gik der hul på IT-boblen.

 

Se også: Sammenlign dit forbrug med andre familiers

 

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display