Sådan ændrer en ring jeres liv

Arv, gæld, skat og formuefællesskab er de områder, der ændrer sig mest, når I går fra samlevende til gift. Tjek her, hvad en ring betyder for tre modelfamilier.

GENERELT

Ægteskab er ikke bare et stykke papir. Det forandrer nemlig jeres privatøkonomiske situation på disse fire områder:

Arv:
Hvis I er gift, arver I automatisk efter hinanden - vel at mærke skattefrit. Er i samlevende har I ingen juridisk arveret efter hinanden, med mindre I laver et testamente. Herefter skal der betales boafgift af arven.

Gæld:
Både gæld, der er stiftet før ægteskab og gæld, der er stifet under ægteskabet er personlig. Det hæfter I som hovedregel ikke fælles for. Hvis I optager lån sammen, hæfter I fælles for lånet.

Skat:
I Danmark har alle personer over 18 et personfradrag på 42.000 kroner. Hvis en gift person ikke bruger hele sit fradrag, bliver det automatisk overført til ægtefællen. I bliver sambeskattet fra det år, I bliver gift.

Formuefælleskab:
Ved ægteskab får parterne formuefællesksab, og det betyder, at formuen skal deles lige ved separation, skillsmisse og død. Det er dog muligt at oprette en ægtepagt - her kan skrives ting ind, der ikke skal være omfattet af formuefællesskabet.

Jørgen og Ulrik Grønborg, der er mangeårige familieadvokater og indehavere af MinAdvokat.dk, fortæller, hvordan tre samlevende modelfamiliers økonomi ændrer sig, hvis de bliver gift.

Familie 1:
Bjarne på 40 og Birgit på 37 vil gerne giftes. De har børnene Magnus og Mette på henholdsvis 5 og 10 år. De ejer et hus til 3 millioner, hvor de stadig har gæld på 80 procent af beløbet. De har begge en pensionsopsparing på 1,2 millioner.

Jørgen Grønborg om ægteskab:
"Ægteskabet vil indebære, at de får formuefællesskab. Eftersom de ejer huset sammen, får det kun betydning for andre personlige ting som fx bil og deres fremtidige køb. Bjarne og Birgit får arveret til 50 % af den andens formue, og længstlevende kan blive boende med fællesbørnene. De slipper ligeledes for at betale boafgift af forsikring og pension, der udbetales til længstlevende."


Familie 2:

Karin og Karl er begge 30 år. De venter deres første barn, og de vil gerne giftes inden barnet bliver født. De har for nylig købt en lejlighed til 900.000 kroner, hvor de har en gæld på 100 procent af beløbet. Karl har en arbejdsmarkedspension på 100.000 kroner, mens Karin ikke har nogen.

Ulrik Grønborg om ægteskab:
"Karin og Karl får formuefællesskab, men da de ejer lejligheden sammen, har det kun betydning for deres andre ting og fremtidige køb. Karls arbejdsmarkedspension skal ikke deles. Karin og Karl får 50 procent arveret af hinandens formuer, og længstlevende kan blive i lejligheden med barnet uden at skulle betale boafgift af arven og af forsikring og pension."


Familie 3:

Svend og Signe er 35 år. De har ingen børn eller planer om at få i fremtiden. Svend købte et hus til 4 millioner, før de fandt sammen. Han har en gæld på 60 % af beløbet. De har begge en pensionsopsparing på 1,5 millioner.

Jørgen Grønborg om ægteskab:
"Svends opsparing i huset på cirka 1,6 millioner kroner skal deles med Signe. Jeg vil råde, at Svend og Signe opretter en ægtepagt om særeje for de første 1,6 millioner kroner af husets friværdi. Det betyder, at fremtidige værdistigninger i huset eller nedbringelse af gæld skal deles mellem Svend og Signe, hvis de ender i en separation eller skilsmisse. Hvis de bliver sammen, slipper længstlevende for at betale boafgift af arv, forsikring og pension."


Fra Penge & Privatøkonomi, maj 2015 

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display