Så kom brevet om efterlønnen!

Lokkemaden er lagt ud, men pas på. Det kan være fristende at tage imod efterlønspengene, som en "quick-fix" løsning i din økonomi, men efterlønnen er stadig god for de fleste økonomier.

GENERELT

Betaler du efterlønskontingent, så har du sikkert fået et brev med mulighed for at få tilbagebetalt efterlønskontingent. Ellers vil du modtage et brev inden for de nærmeste dage. Det store spørgsmål er så, om du skal hæve pengene eller lade dem stå.

Som udgangspunkt skal du IKKE hæve pengene, for efterlønnen er stadig en god ordning. Forlader du ordningen, vil du desuden miste retten til seniorjob-ordningen og evt. flex-ydelsessystemet. Herudover er der stadig en stor skattefri præmie på folkepensionstidspunktet, hvis du vælger at arbejde så længe.

Men det er fristende at tage imod de skattefri penge. På din ene skulder vil der sidde en lille djævel, der siger - "hæv pengene - du trænger jo til en god ferie til sommer" (eller andet som du synes, du har fortjent). På den anden skulder sidder der en lille engel og siger - "Stop - lad pengene stå! Husk, du skal også leve ordentligt som pensionist." Så hvad skal du gøre?

Det er et ikke helt let regnestykke. På den ene side giver den nye efterløn, der gælder for alle født efter 1. januar 1956, stadig ret til efterløn i mindst 3 år. Efterlønsperioden er dog lidt længere for personer født mellem 1. januar 1956 og 1. juli 1959. Efterlønnen udgør altså i alt mindst 615.000 kr. før skat, og du betaler kun ca. 190.000 kr. for det. Det er ikke ofte, nogen forærer dig penge på denne måde.

På den anden side er modregningen sat gevaldigt op, så du bliver modregnet af alt det, du sparer op i pension med en større faktor end tidligere. Faktisk vil du blive modregnet ca. 40.000 kr. om året for hver million, du sparer op til din pension. Så du kan med sikkerhed forudse, at efterlønnen vil være helt er væk, hvis du har sparet ca. 5,0 mio. kr. op. Det er nu de færreste, der når det.

Den anden side af regnestykket går ud på, at du kan vælge at hæve efterlønspengene i 2012. Du får lidt over 60.000 kr. ud, hvis du har været med i ordningen siden 1999, og så sparer du tilmed efterlønsindbetalingen på små 500 kr. om måneden før skat. Disse penge kan du så bruge på enten at afdrage på evt. høj-rente gæld, spare op i en ny pensionsordning eller bare lad dem stå og trække renter, som en reserve i din økonomi. For en familie, hvor begge ægtefæller er med i ordningen, er beløbet 120.000 kr. ikke ubetydeligt. Så, hvad skal du gøre?

Har du en indkomst over 300-350.000 kr. om året, og indbetaler du 10-15 % af din løn til pension i 30 år, hvilket ikke er ualmindeligt, kan det som en tommelfingerregel ikke betale sig at blive i efterlønsordningen.

Prøv at lægge dine tal ind i denne beregner fra Finanshuset i Fredensborg og se, hvad der kan betale sig for dig.

Der er dog et par finter undervejs. Ved du med dig selv, at du med 100 % sikkerhed ikke går på pension, inden du når folkepensionsalderen, så skal du nok IKKE hæve pengene nu. Det er fordi, du så kan få den høje skattefri præmie som folkepensionist på ca. 12.000 kr. pr. kvartal, du arbejder, efter du når efterlønsalderen. Denne præmie er bevaret i den nye ordning - men det er der nok ikke mange, der ved.

Et andet punkt er, at efterlønsordningen fortsat er udmærket for dem med små pensionsopsparinger. Du kan endda under visse forudsætninger hoppe på efterlønsvognen, selv om du er fyldt 30 år (gennem fortrydelsesordningen). Du kan derfor paradoksalt nok med fordel benytte lejlighed til at komme ind i ordningen, hvis du i dag ikke er med, og du kan se, at dine pensioner på pensionstidspunktet formodentligt lander et godt stykke under 2,5 mio. kr.

En ting er sikkert - foråret kommer til at stå i efterlønnens navn. Sørg for, at du får taget en god beslutning.

Med venlig hilsen                                                  

Kim Valentin

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display