Forvent nul rådgivning i banken

Mangelfuld eller dårlig rådgivning i banken kan snildt koste en almindelig bankkunde 10.000 kroner årligt. Vi ser på en konkret sag, hvor banken optimerer sin egen indtjening på bekostning af kundens økonomi.

GENERELT

Som bankkunde skal du ikke forvente en rådgivning i banken, som efterlader dig med flere penge på lommen og banken med en tilsvarende lavere indtjening. Det burde være logik for burhøns, men ikke desto argumenterer bankerne ofte med, at en manglende eller dårlig rådgivning smækker tilbage til dem selv, da kunderne i så fald skifter bank.

Argumentet holder desværre ikke vand af den simple grund, at masser af kunder ikke ved, at de bliver ”snydt” af banken. Et eksempel hentet fra redaktionens dagligdag viser med al tydelighed, at ”hvad man ikke ved - har man ikke ondt af”.

Et yngre og veluddannet par er på vej til at flytte til en større bolig, som de løbende sparer op til. På indeværende tidspunkt har de 100.000 kroner stående på en opsparingskonto til nul procent i rente. På den anden siden skylder de 800.000 kroner i banken, hvilket koster dem 8,5 procent i rente årligt.

Havde parret i stedet indskudt opsparingen som et ekstraordinært afdrag på banklånet, ville de unge mennesker spare 8.500 kroner i renteudgifter årligt. Et eventuelt behov for erstatningslikviditet kunne snildt ordnes med en kassekredit på eksempelvis 50.000 kroner.

Men den løsning er banken naturligvis ikke interesseret i at promovere, hvilket heller ikke er sket i konkrete sag. I så fald ville banken jo miste en årlig indtjening på 8.500 kroner, hvilket næppe mange forretningsdrivende frivilligt accepterer.

Nåh - men historien er ikke slut her. Den mandlige halvdel af parret har kun en beskeden pensionsordning, hvorfor ”pensionskonsulenten” på hans arbejdsplads råder ham til at supplere ordningen med en indbetaling på 1.500 kroner månedligt på en kapitalpension. I forbifarten bør det lige noteres, at ”konsulenten” er ansat i samme finanskoncern, som parret er kunde i.

Desværre har vi igen en situation, hvor finanskoncernen ser mere på sin egen indtjening frem for kundens behov for en billig løsning. Med et banklån til 8,5 procent i rente, vil det være langt mere givtigt for vor kunde at foretage opsparingen gennem hurtigere afdrag på banklånet. Den metode sparer nemlig parret for 8,5 procent i rente hvert år og leverer derfor i realiteten af afkast af samme størrelse.

På pensionskontoen kan kunden derimod se frem til et afkast på cirka 3 procent, hvoraf pensionsselskabet snupper mindst en tredjedel i omkostninger. Altså igen en ”rådgivning”, der i al diskretion flytter penge fra kundens lomme over i finanskoncernens lomme.

Konklusionen er naturligvis, at bankrådgiveren hverken er din ven eller rådgiver. Hun er en sælger, der gennem ”godt købmandsskab” skal sikre banken et solidt overskud hvert år og ikke en filantropisk person, der anbefaler kunden den objektivt set billigste mulighed.

Denne eneste løsning er, at kunderne selv påtager sig det fulde ansvar for deres økonomi og ikke sætter sin lid til bankens ”rådgivning” eller mangel på samme.  

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display