Er "danmark" pengene værd for dig?

Knap to millioner danskere er medlem af Sygeforsikringen "danmark". Har du svagt syn, dårlige tænder og et skrantende helbred, er det en god forretning. For flertallet - primært yngre med godt helbred - er det dog en unødvendig udgift.

GENERELT

‘Side 1: Er “danmark” pengene værd for dig?’

SYGEFORSIKRING: Næsten to millioner danskere betaler af egen lomme for at være medlem af Sygeforsikringen “danmark”, og for gennemsnitlige medlemmer er det en dårlig forretning. De betaler nemlig mere for forsikringen, end de modtager i tilskud til medicin, tandlæge, kontaktlinser, behandlinger m.v.

 

Men hvem er det så, der med fordel kan betale til Sygeforsikringen “danmark” kvartal efter kvartal? Og burde du overveje af skifte gruppe eller helt melde dig ud? Det giver vi nogle fingerpeg om. Men først en kort beskrivelse af konceptet bag Sygeforsikring “danmark”.

 

Sygeforsikringen er en privat brugerbetalingsforsikring, der ikke skal give over skud. Forsikringen yder i bund og grund et rart, løbende tilskud til fortrinsvis små og nødvendige udgifter. Målsætningen er, at ca. 90% af præmieindtægterne betales tilbage til medlemmerne, mens resten bl.a. går til administration. Og heri ligger det grundlæggende problem.

 

“Med en tilbagebetalingsprocent på 90 kan man som udgangspunkt ikke forvente at drage økonomisk fordel, så sæt hellere pengene i banken,” fastslår sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Institut for Sundhedsvæsen.

 

Han pointerer, at de raske mennesker, der fortrinsvis er medlemmer, nødvendigvis må bruge briller og/eller kontaktlinser samt have brug for regelmæssig tandlægehjælp for bare at få en rimelig andel af pengene tilbage.

 

Når alt kommer til alt, så er det kombinationen af den enkeltes grad af forsigtighed/ ønske om imødegåelse af risiko for udgifter til sundhedsydelser kombineret med viden om egen fremtidig helbredstilstand, der i sidste ende afgør, om Sygeforsikringen “danmark” er en fordel.

 

Optimér dit medlemsskab

 

Når det for flertallet er en skidt forretning, er det derfor yderst relevant at se på sig selv og forsøge at optimere et evt. medlemskab mest muligt.

 

De relevante spørgsmål er dels, hvornår man skal melde sig ind for at øge sandsynligheden for at få mere end gennemsnittet, dels, hvornår man mest optimalt skifter gruppe, når man først er medlem. Som medlem kan man nemlig være medlem af flere forskellige grupper med hver sin dækningsprofil.

 

Sygeforsikringen “danmark” ønsker ikke at offentliggøre statistik over erstatninger opdelt på aldersgrupper. Det kunne ellers have givet et godt fingerpeg om, hvornår det gennemsnitligt er en god idé at melde sig ind – under forudsætning af, at man opfylder helbredsbetingelserne. Men almindelig sund fornuft og et par beregninger kan give et fornuftigt svar.

 

Hvis man antager, at man får brug for flere og flere sundhedsydelser, jo ældre man bliver, så gælder det om at melde sig ind så sent i livet som muligt.

 

På den anden side skal man dog ikke vente for længe, da der er en række helbredskrav, man skal leve op til. Venter man for længe, kan løbet derfor vise sig at være kørt.

 

Den problematik har Sygeforsikringen “danmark” tænkt på, da det har en særlig gruppe, Basis-Sygeforsikringen, hvor man ikke får erstatninger, men betaler 380 kroner om året (2007-satser) for, at man frit kan skifte til en af de grupper, der giver erstatning, uden at afgive fornyet helbredserklæring.

 

Basis-Gruppen er dermed en option på senere erstatningsgivende medlemskab.

 

Meld dig ind efter de 35 år

 

Sygeforsikringen “danmark” oplyser, at det gennemsnitlige forløb er indmeldelse omkring de 30 år i forbindelse med medicinkrævende børn måske kombineret med behov for briller/kontaktlinser suppleret med tilskud til de to årlige tandlægebesøg. Det giver et gennemsnitligt medlemskab, der løber i ca. 45-50 år ved en gennemsnitlig levetid på 75-80 år.

 

Under antagelse af et stigende behov for sundhedsydelser med stigende alder samt den gennemsnitlige erstatningsprocent på 90, så betyder det, at man så vidt muligt bør udsætte indmeldelsen med mindst 10% i forhold til det »normale«. Dvs. at man først bør tilmelde sig efter det fyldte 35 år – under forudsætning af, at man kan opfylde helbredsbetingelserne.

 

Dermed øger man sandsynligheden for at kunne få mere ud af forsikringen end gennemsnittet. Det gælder generelt, at jo længere man venter, jo større bliver chancen for, at man kan tjene kontingentet hjem igen. Dog er aldersgrænsen ved indmeldelse 60 år.

 

Hvis man ikke tør vente og i øvrigt er rask, så kan man tegne Basis-Sygeforsikringen og løbende vurdere, hvornår det kan betale sig at skifte til en af de erstatningsgivende grupper.

‘Side 2: Er “danmark” pengene værd for dig?’

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display