Drømmen om at komme ud

Mange danskere drømmer om at blive udstationeret, men hvilke kompetencer ser virksomhederne på, når de sender medarbejdere af sted, og hvad kan du selv gøre for at komme i betragtning? Penge & Privatøkonomi har set på mulighederne og talt med tre personer, der har været af sted.

GENERELT

Komme i position til udlandsophold

Drømmer du om udsigt til manhattans skyskrabere fra skrivebordet, et par år med brasilianske kolleger eller måske at være med til at opstarte en ny fabrik i Vietnam? Så er du langt fra alene. mange danskere går med tanker om at blive sendt til udlandet igennem deres arbejdsplads. En udstationering kan nemlig byde på mange oplevelser, erfaringer - og ofte et skub opad på karrierestigen.

Men udlængsel er ikke nok. Din arbejdsgiver skal kunne se, at det lige netop er dig, virksomheden skal sende af sted, og Penge & Privatøkonomi har derfor set på, hvordan du kan køre dig selv i stilling til en udstationering.

Etabler de rigtige kontakter

Sidder du i en virksomhed, hvor udstationering er en mulighed, er det først og fremmest vigtigt, at du gør opmærksom på dit ønske om at komme ud. Skab kontakt til personer i virksomheden, der har med udlandet at gøre, søg netværk og erfaringer fra personer i internationale afdelinger eller samarbejdspartnere i udlandet. Bring dit ønske op på medarbejderudviklingssamtaler og få det skrevet ind i din målsætning. Det er også en god ide? at sætte dig godt ind i virksomhedens internationale strategi og blive skarp på, hvad du selv kan tilbyde i den retning, forklarer udviklingskonsulent i fagforeningen Djøf, Christina toft, og uddyber:

»Bliv god til at italesætte dine kompetencer. Hvis du har tidligere internationale erfaringer, så forklar, hvordan du kan bruge de kompetencer og erfaringer.«

Vær gerne strategisk, og byd ind på de opgaver, der har relevans uden for Danmarks grænser, og søg hen i afdelinger med direkte international kontakt. Vis, at du kender og forstår virksomhedens globale udfordringer og processer, og gør dig på den måde synlig over for virksomheden, lyder rådene fra eksperterne.

Udstationering kræver særlige egenskaber

Fleksibilitet, nysgerrighed, åbenhed og globalt mindset er nogle af de evner, som rådgivere peger på som medvirkende for at komme i betragtning til udstationering. Adminstrerende direktør Anette Dahl i konsulenthuset C3 forklarer, at folk, der klarer sig godt i udlandet, ofte er mennesker, der tør gøre ting på en anden og ny måde. Folk, der kan se tingene fra en anden vinkel, og som kan integrere arbejdsmetoden i udlandet med, hvordan man gør tingende i Danmark.

»Medarbejdere, der er fleksible på den måde og har forståelse for det at arbejde i globale teams, er efterspurgt af mange virksomheder. Derudover er gode kommunikationsevner en vigtig faktor,« siger hun.

Du skal også være god til at fungere i forandringsprocesser. Jo mere du kan tilegne dig kompetencer i forbindelse med forandring og forandringsprocesser, jo bedre rustet er du til en udstationering.

»Du skal kunne overbevise en arbejdsgiver om, at du vil kunne skabe resultater og være proaktiv,« siger Christina Toft fra Djøf. Interkulturelle kompetencer spiller en stor rolle i det at kunne være proaktiv som udstationeret. Har du forståelse for de kulturelle forskelle, kan du lettere få de danske og udenlandske arbejdsmetoder til at spille sammen - og her kan erfaringer fra studieophold eller praktik i udlandet naturligvis være en fordel.

International erfaring ser også godt ud, når virksomheder vælger kandidater til en udstationering, da det viser, at du har prøvet at have et professionelt virke i udlandet. Hos Arla Foods, der har godt 80 medarbejdere udstationeret, er international erfaring et plus, men har en person ikke internationale erfaringer, så ser virksomheden på globalt mindset, fleksibilitet, lyst til nye ting og åbenhed for fremmede kulturer, siger senior HR manager i Arla Foods, Ulla Kjær.

»Vi vil ikke kun have folk ud, der har udlandserfaring, men de skal være fagligt klar til at blive sendt ud. Puslespillet skal gå op, og måske tæller det faglige 80 procent og international erfaring, personlighed, motivation og så videre 20 procent,« siger hun.

Motivationen er vigtig, når Arla Foods beslutter, hvem der skal sendes ud. Medarbejderen skal ønske sig mere af udstationeringen end den personlige oplevelse. Der skal være et fagligt perspektiv.

Svært at få garantier på forhånd

Det er svært at få en reel garanti om udstationering skrevet ind i sin ansættelseskontrakt. Hos ingrediensvirksomheden Chr. Hansen har director for HR Business Partners and Development, Lisbeth Kirk, kun oplevet det en enkelt gang på fem år. Men hun opfordrer folk til at være åbne omkring deres ønsker om udstationering og fortælle om det allerede ved ansættelsesinterview - og siden naturligvis til medarbejdersamtaler.

Til langvarige udstationeringer vælger Chr. Hansen typisk at sende meget tunge, kompetente medarbejdere ud. Til gengæld har virksomheden inden for de sidste tre år kørt et specielt udstationeringsprogram, hvor tre til fem medarbejdere løbende er sendt ud i fire til tolv uger. Ideen er læringsudveksling.

»Det er et projekt for de energiske og sultne, der skal ud og brede vingerne ud,« som Lisbeth Kirk siger.

Dag Nielsen- Rockwool Canada

Hvordan bragte du dig i position til udstationeringen?

Jeg havde gennem nogen tid gjort opmærksom på, at jeg gerne ville arbejde i udlandet i en periode, og også deltaget i en intern koncernuddannelse i fabriksledelse. Stillingen som produktionschef i Neuburg blev oplået internt i koncernen, og jeg søgte den og fik positionen. Stillingen som fabrikschef i Canada blev jeg tilbudt, mens jeg arbejdede i Neuburg.

Hvad var det bedste ved at være udstationeret?

Mit faglige ønske var at komme tæt på den operationelle del af virksomheden. Jeg kom fra en udviklingsafdeling i Danmark, hvor der arbejdes med langsigtede opgaver og kan være langt mellem beslutning og resultat. På fabrikkerne ser man resultatet af beslutninger på fabrikkens performance, dagen efter de er truffet. Nu kender jeg fabriksrutinerne. Jeg har siddet på den anden side af bordet, og det giver en styrke.

Kulturmæssigt var det også lærerigt. Det har været spændende at finde sine ben og begå sig i arbejdskulturer, som var mærkbart andeledes end den danske. I Tyskland er arbejdsformen meget mere hierarkisk og formel end i Danmark med stor afstand mellem chef og medarbejdere. I Canada er man afslappet og uformel i væremåde og omgangstone, men reelt er organisationen og arbejdsformen meget hierarkisk.

Jeg har desuden fået store ledelsesmæssige erfaringer, og som dansk chef har jeg kunnet sætte mit ledelsesaftryk i Tyskland og Canada. Det tog tid. Men det kunne lade sig gøre og var en stor oplevelse.

Personligt har det været en fantastisk erfaring for hele familien og har givet et fantastisk familiesammenhold.

Min kone og jeg rejste til Tyskland med to piger på tre og fem år. De lærte henholdsvis flydende tysk og engelsk efter tre måneder i hvert land. Det har givet stærke børn, der har lært at begå sig i forskellige miljøer. Jeg har også selv fået en viden om, at jeg kan begå mig i forskellige miljøer, og det har givet en god indsigt i landene, da man bliver en del af lokalsamfundet.

Hvad var det værste ved at være udstationeret?

Arbejdsmæssigt føler man sig temmelig alene, når man sidder som chef i et andet land uden den sparring med medarbejderne, som man er vant til i Danmark. Afstanden mellem chef og medarbejder er stor, og det tager tid at nedbryde den barriere. Personligt er man langt fra familie og venner. Specielt i Canada var vi meget langt væk, og det kan være svært.

Det koster også blod, sved og tårer at opbygge netværk i et nyt land - både praktisk, fagligt og socialt. Man har ikke bedsteforældre, der kan træde til med børnepasning, man er ikke del af kulturen og forstår derfor ikke altid bureaukratiet, og hvorfor man skal have forskellige tilladelser. Rockwool ordnede meget for os, men meget kræver personligt fremmøde.

Men alt dette er hurtigt glemt og bliver overskygget af den fantastiske oplevelse.

Hvad har du lært af udstationeringen?

I min nuværende stilling som projektchef har jeg stor nytte af at kende produktionsforløbet og investeringsrutinerne på fabrikkerne. Også hele den kulturelle forståelse kan jeg bruge i mit arbejde, da jeg arbejder internationalt. Jeg har fået en viden, som jeg aldrig havde fået, hvis jeg var blevet i Danmark.

Har udstationeringerne givet dig et karriereløft?

Ikke direkte da jeg er gået fra den operationelle del af virksomheden til en udviklingsfunktion ved at tage hjem til Danmark. Jeg sidder i dag i en højere stilling, end da jeg rejste ud, men hvis jeg var blevet i en driftsstilling i den operationelle del af virksomheden, kunne jeg nok have bygget direkte videre på mine stillinger i udlandet og have fået et yderligere og mere direkte karriereløft.

Vil du gerne udstationeres igen?

I princippet ja. Men min kone og jeg tog en beslutning om at komme hjem, så børnene kunne komme i dansk skole og blive rodfæstet i dansk kultur. Men måske om 10 år.

Fakta

Her var han udstationeret: Neuburg i Tyskland og Toronto i Canada.

Den virksomhed arbejdede han for: Rockwool International.

De jobfunktioner havde han: I Tyskland var jeg produktionschef på vores fabrik i Neuburg. I Canada var jeg fabrikschef. Jeg var med til at implementere store kapacitetsudvidelser begge steder.


I Neuburg, Tyskland, fra 2003 til 2007, og i Toronto, Canada, fra 2007 til 2010.

 

Casper Andersen- Bonnier Kina

Hvordan bragte du dig i position til udstationeringen?

Jeg søgte stillingen internt på lige fod med andre kandidater. Det talte formentlig til min fordel, at jeg var international projektleder og havde erfaring med at arbejde i de andre nordiske lande, og det kan jeg kun opfordre andre til, hvis de vil udstationeres. Få arbejdsopgaver, der breder sig ud over landets grænser.

Hvad var det bedste ved at være udstationeret?

At opleve hvordan de ting jeg kunne og vidste hjemmefra og den åbne ledelsesfilosofi, vi har i Danmark, også fungerede i en kultur, der er så anderledes. Samtidig oplevede jeg, at kineserne har en fantastisk positiv arbejdsmentalitet. De går som regel glade og syngende på arbejde om morgenen, er glade hele dagen og går glade og syngende hjem igen. De handler mere, end de snakker, og det kan indimellem være en fordel, at kineserne ikke er vant til at stille spørgsmålstegn ved alting. I Danmark er vi i højere grad opdraget til at have en mening om alting, og selv om det ofte er positivt, kan det i nogle tilfælde også være en showstopper.

Hvad var det værste ved at være udstationeret?

Tingene er mere besværlige og bureaukratiske i Kina. Meget kan lade sig gøre, men det kræver til tider mange stempler undervejs. Samtidig var de lokale ansattes tankegang ikke nær så kreativ. Den sparring og dynamik, vi ofte har med kollegerne i Danmark, manglede vi tit derude. Og kun få af de lokale ansatte kunne engelsk, men heldigvis havde vi en assistent, der kunne oversætte.

Hvad har du lært af udstationeringen?

Dels har jeg fået styrket mit internationale udsyn, dels lærte jeg meget af at være med i en opstartsvirksomhed i Kina. Det gælder om at tage den målrettethed og entreprenørånd med sig over i større virksomheder, hvor man i højere grad risikerer at blive magelig.

Har udstationeringen givet dig et karriereløft?

Helt klart. Jeg er for nylig blevet hentet ud til firmaet i Kina igen i en fast stilling, som giver mig et karrieremæssigt skridt, der ville være svært for mig at tage i Danmark.

Fakta

Her var han udstationeret: Beijing i Kina.

Den virksomhed arbejdede han for: Bonnier China, der udgiver håndbøger om ledelse og har omkring 25 ansatte.

Den jobfunktion havde han: Vice President.

Tre måneder i 2011.

 
 

Susanne Nielsen- Coloplast USA

Hvordan bragte du dig i position til udstationeringen?
Oprindeligt skulle stillingen besættes af en amerikaner, men jeg gjorde mit til at overbevise om, at det var mere hensigtsmæssigt med en dansker, der kendte kulturen i Coloplast. Samtidig lagde jeg ikke skjul på, at jeg gerne tog et par år ud af kalenderen, og i sidste ende faldt valget så på mig.

Hvad var det bedste ved at være udstationeret?

Arbejdsmæssigt fik jeg et bredere ansvar. Jeg gik fra at have ansvar for et område til at have et geografisk ansvar på tværs af områder. Det at starte den nye afdeling op fra bunden var spændende. Jeg skulle i kontakt med alle stakeholdere og fik erfaring inden for nye områder.

Min mand var også overflyttet til Coloplast i USA, og personligt var det bedste den oplevelse, vi havde som familie med vores barn. Vi var meget intenst sammen, havde ikke de samme forpligtelser som i Danmark og kunne komme ud og opleve noget hver weekend.

Hvad var det værste ved at være udstationeret?

Arbejdsmæssigt skulle man kæmpe lidt mere for at vække interessen i hovedkontoret i Danmark. Det hjalp dog en del, at jeg har været mange år i hovedkvarteret og har et solidt netværk. Indimellem kunne man også godt føle sig langt væk fra den daglige kommunikation og sparring. Personligt var der meget arbejde forbundet med at etablere sig i et
nyt land. Både med flytningen, men også de formelle ting både før, under og efter opholdet. Eksempelvis med skatteangivelser. Der var også en vis økonomisk usikkerhed. Vi havde uforudsete udgifter, og det var ikke altid tydeligt, om de skulle dækkes af os selv eller af virksomheden.

Hvad har du lært af udstationeringen?

Jeg har helt klart fået en bredere forretningsforståelse og kan bedre sætte mig ind i, hvordan det er at arbejde andre steder end i hovedkvarteret. Jeg er også blevet klogere kulturmæssigt, hvilket hjælper mig i min rolle som leder i dag.

Har det givet dig et karriereløft?

Da jeg kom hjem, stod der ikke en fantastisk stilling klar til mig, men dog en udmærket stilling, som jeg bestemt har rykket mig i. For nylig har jeg fået en ny stilling, hvor jeg i højere grad kan bruge erfaringerne fra tiden i USA. Ledelsesmæssigt er det også en større udfordring, da mit ansvarsområde er udvidet til USA, Tyskland, England og Frankrig.

Vil du gerne udstationeres igen?

Ja, helt klart. Alle burde prøve det, hvis de har lysten og muligheden.

Fakta.

Her var hun udstationeret: Minneapolis i Minnesota i USA.

Den virksomhed arbejdede hun for: Coloplast.

Den jobfunktion havde hun: Procurement Manager USA. Formålet var at etablere et internationalt indkøbskontor.

Fra juni 2007 til december 2009.

 

 

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display