Buk dig efter penge på gaden

BLOG: Økonomisk teori har et problem. Den forudsætter, at vi er rationelle. Og det er vi ikke.

GENERELT

Teori inden for økonomi bygger på en lang række forudsætninger. En af dem er, at vi mennesker er nyttemaksimerende, rationelle individer, der altid vælger det, der bedst kan betale sig, og vi undersøger markedet grundigt, før vi køber og sælger.

Kan du genkende dig selv i det? Nej vel. Men det faktum, at vi mennesker ikke er rationelle, er aktuelt ved at vinde indpas i økonomisk teori på globalt plan. For øjeblikket arbejdes der blandt verdens førende økonomer på at tage højde for, at markederne ikke er effektive og ikke altid stiller de bedst mulige priser, og at vi som forbrugere indimellem er irrationelle. Virkeligheden er jo, at vi både foretager rationelle, analytiske valg blandet med mere følelsesbetonede valg. Derfor køber vi mælk i Irma, selv om det er billigst i Netto. Og derfor beholder vi vores halvdyre bank, selv om nabobanken er billigere.

Ingen gratis måltider

Den gode nyhed er, at det på trods af vores irrationelle adfærd er muligt ved hårdt arbejde at finde aktier, der er undervurderede, investere i dem og få et afkast, der er større end markedet. At operere med denne markeds-ineffektivitet er svært. Men det er nødvendigt, hvis de økonomiske modeller skal afspejle virkeligheden.

Der går i den forbindelse en gammel vandrehistorie om en amerikansk økonomiprofessor, der gik gennem universitetsparken. I græsset så han pludselig en 100 dollar-seddel. Han valgte ikke at samle den op, fordi han ræsonnerede sig frem til, at hvis sedlen var ægte, burde den allerede for længst være blevet samlet op af en anden. Derudover kunne dens åbenlyse placering også skyldes, at en drillesyg studerende havde bundet en fiskeline i den ene ende af sedlen og blot ventede på, at økonomiprofessoren skulle bukke sig ned efter den. Derfor konkluderede han: »I et effektivt marked er der ingen gratis måltider.«

Jeg vover at tro, at han ville samle den op i dag. For de finansielle markeder er ikke effektive. Hvis de havde været det, havde vi ikke haft så dyb en finanskrise, da priser på de skæbnesvangre subprimelån havde været så høje, at udbuddet var blevet holdt nede. Det samme gælder renter på lån til de sydeuropæiske lande. Hvis renterne siden euroens begyndelse havde afspejlet de enkelte landes sande økonomi og risiko, havde den græske stat ikke kunnet låne til samme lave rente som den tyske. Og det havde dæmmet op for efterspørgslen efter lån. Grækerne ville dog stadig have været i krise, men på et meget lavere niveau.

Danske fejl

På aktiemarkedet kan du som investor aktuelt se, hvordan psykologien omkring den massive gældskrise betyder, at gode aktier har en for lav pris i forhold til den langsigtede indtjening. Valueinvestoren har gode tider i øjeblikket. Og hvis jeg skal give nogle aktiehints på den front, så synes jeg, at du bør kigge nærmere på danske selskaber som Schouw & Co., ØK og Simcorp. Jeg ejer dem selv i min langsigtede pensionsportefølje.

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display