Ægtefællers arveret

I Danmark er der efterhånden 350.000 ægtepar, der lever sammen med børn fra tidligere forhold. Papforældre og stedbørn er blevet normale titler i hverdagen. Det forhold afspejler den nuværende arvelov dog ikke.

GENERELT

Selv om det ofte giver problemer, så er længstlevende ægtefæller fx ikke beskyttet mod stedbørns arveret. Det gør den nye arvelov op med på flere punkter. Således får den bedre halvdel styrket sin retsstilling ved altid at få ret til at udtage op til 500.000 kroner af førstafdøde ægtefælles formue og krav på at arve mere: halvdelen af sin ægtefælles formue mod kun en tredjedel i dag. Samtidig bliver tvangsarven til livsarvinger reduceret, dvs. arven til børn og børnebørn. Den kan ved testamente beskæres til en fjerdedel af barnets arvelod fra en halvpart i dag.

Får kun en sekstendedel

Det betyder, at hvis et ægtepar, hvor den ene har et særbarn, tilsammen har en formue på 2,4 mio. kroner, får den efterladte uden særbarn først 1,2 mio. kroner (forudsat formuefællesskab) som sin boslod, dvs. som sin del af formuen, uafhængigt af arv. Herefter arver ægtefællen jf. de nye regler halvdelen af de resterende 1,2 mio. kroner, dvs. 600.000 kroner. Tilbage er 600.000 kroner. Det er barnets arvelod, dvs. den arv, som barnet vil få, hvis der ikke er oprettet testamente.

Tidligere var barnets tvangsarv halvdelen af denne arvelod. Nu er tvangsarven reduceret til en fjerdedel, altså 150.000 kroner. Dvs. at særbarnets arv ved et testamente kan reduceres til blot 150.000 kroner ud af den oprindelige formue på 2,4 mio. kroner, altså blot en 1/16. Resten kan ægtefællen stikke i lommerne, hvilket svarer til 2,25 mio. kroner. Ægtefællen vil altså kunne få 15/16 af den samlede formue.

Kan blive boende

Som reglerne er i dag, skal ægtefæller have samtykke fra førstafdødes særbørn til uskiftet bo med hele fællesformuen. Det kan særbørn afslå og i stedet kræve at få deres arv udbetalt med det samme. Det gælder, uanset om længstlevende har penge nok til at udrede arven eller ej. Et lignende krav kan fællesbørn i øvrigt også stille, hvis den længstlevende ønsker at gifte sig igen. Men sådan skal det ikke være fremover. Den nye arvelov har til hensigt at forhindre, at den længstlevende skal forlade hus og hjem for at have penge til at realisere børns arv.

ET GIFT PAR MED ET BARN

For ægtefæller med formuefællesskab og uden testamente får den længstlevende nu styrket sin retsstilling. Det får dog ikke den store betydning i forhold til egne børn. De må i første omgang acceptere uskiftet bo.

ET GIFT PAR MED ET SÆRBARN

Med den nye arvelov får særbørn mindre, og hvis parret med formuefællesskab samtidig opretter testamente, får de meget mindre. Det kan komme den efterlevende ægtefælle til gode.

ET GIFT PAR, DER HAR ET BARN SAMMEN

…OG MANDEN ET BARN FRA TIDLIGERE

Ægtefæller har ret til uskiftet bo med fællesbørn, men ikke med særbørn. Med den nye arvelov får ægtefællen ret til arvehenstand. Dermed må særbørn vente i op til 10 år, før de kan få deres arv fra afdøde. Inden da kan de få et pantebrev på deres arv, som de kan stille til sikkerhed for fx et banklån. Tallene viser, hvor meget børnenes arv kan reduceres til fordel for den efterladte kone, hvis der er skrevet testamente.

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display