3 mænd med store økonomiske risici

Lær om is i maven af iværksætteren, spekulanten og ejendomsudvikleren

GENERELT

Farvel til den faste løncheck

Du har kun et liv, og 28-årige Andreas Christensen vurderede, at det er for kort til en karriere bag andre skriveborde end hans eget.

Blå bog
Andreas Christensen
Civiløkonom
Direktør/ stifter af Lendino.
Bosiddende på Østerbro.

Andreas Christensen droppede en spirende karriere hos IT-virksomheden NNIT, og så satte den 28-årige iværksætter hele sin personlige opsparing på 300.000 kroner i spil for at stifte udlånsvirksomheden Lendino. Beslutningen kunne have kostet ham det meste på den privatøkonomiske front. Men han vurderede, at det var bedre at løbe risikoen, før den også omfattede hustru og børn.

»35.000 kroner om måneden for at være i et stort firma - resten af livet. Er det det værd?,« spurgte han sig selv før springet.

Der lyder intet ondt om NNIT eller jobbet som sådan. For Andreas Christensen trivedes der. Men med tryghed kom også kedsomhed. Sat på spidsen savnede han, at fejl fik personlige konsekvenser, og at der skulle kæmpes for føden. Derfor stiftede han Lendino, der er en markedsplads for lån, hvor private og professionelle kan låne direkte til kreditværdige virksomheder.

»Du kan godt sige, at jeg manglede spænding. Det er ikke ment negativt i forhold til mit daværende job. Det skal snarere tolkes positivt i forhold til det, jeg har givet mig i kast med,« konstaterer han.

300.000 kroner er til at overskue for de fleste. Men for Andreas Christensen repræsenterede beløbet alt, hvad han ejede. Dertil kom risikoen for arbejdsløshed, hvis han skulle fejle. Rationalet blev alligevel, at det var tid til at gamble. Hans status som single fungerede som et afgørende parameter i beslutningen.

»Jeg har ingen kone og børn. Ville en ansvarlig familiefar smide ungerne og konens økonomi på rouletten? Nej vel. Jeg kunne gøre det, og jeg kunne gøre det, uden andre hæftede for beslutningen. Det var vigtigt,« uddyber Andreas Christensen.

Nødvendigt valg
Beslutningen om at starte egen virksomhed blev ikke truffet blandt forkromede forretningsmodeller ved et skrivebord. Det skete på Library Bar i København:

»Jeg sad med min kammerat og en sjus i hånden. Det kunne kun gøre ondt på os selv. Så derfor gjorde vi det,« fortæller han.

Risikoen for at miste 300.000 kroner gled ret hurtigt i baggrunden. For hvor slemt er det egentlig at miste sådan et beløb i forhold til alternativet?

»Det ville forfølge mig resten af livet, hvis jeg ikke havde gjort det. Derfor tror jeg heller ikke, jeg vil fortryde beslutningen, hvis det går galt.«

Andreas Christensen har to gode råd til dem, der overvejer at bryde med de vante rammer og sætte tingene på højkant:

»Gør det, mens du har muligheden, og vær ikke bange for skrækscenariet. Det er som regel ikke så skræmmende, som du tror,« understreger iværksætteren.

 

Højspændt risiko på elmarkedet

Det kræver tillid at placere flere millioner kroner i hænderne på fremmede mennesker. 33-årige Kasper Thomsen tog chancen. 

Blå bog
Kasper Thomsen
MBA, business Angel
Partner i Ideal Development Aps, der udvikler unikke apps.
Bosiddende i Aarhus

Kasper Thomsen har opsøgt privatøkonomiske risikoer gennem hele sit voksenliv. Så den 33-årige århusianers CV tæller, foruden en MBA, allerede flere succesfulde start-up virksomheder. I slutningen af 2012 trak Kasper Thomson imidlertid i håndbremsen og skiftede fokus fra iværksætteri til hardcore investering. Han satsede en stor bid af opsparingen og kastede to millioner kroner efter virksomheden Aros Power Trading. Men det er nu ikke pengene, Kasper Thomsen er mest bange for at miste.

»At tabe ansigt må være det værste. At skulle sige til kammeraterne, til kæresten og til familien, at jeg smed to millioner kroner væk. På sigt vil det måske også få indvirkning på mig forretningsmæssigt. Folk ville stille spørgsmålstegn ved min dømmekraft,« ræsonnerer han.

Investeringen på to millioner kroner var en velovervejet handling. For Kasper Thomsen drejede det sig om at anbringe en del af formuen der, hvor afkastet højst sandsynligt ville være det bedste. Med sådan et potentiale følger risiko, og tankegangen lægger i det hele taget langt fra den gængse filosofi som business angel, hvor det oftest drejer sig om at starte en virksomhed, der sidenhen skal sælges for – rigtigt - mange penge:

»Det var min største risiko nogensinde. Jeg bed tænderne sammen. To millioner kroner ville ikke ruinere mig, men det ville være et hårdt slag for min økonomi,« understreger han.

Aros Power Trading køber og sælger strøm ved hjælp af finansielle kontrakter. De marginaler, der kan høstes ved at købe og sælge på de rigtige tidspunkter, skaber fortjenesten. Kasper Thomsen sidder i dag med i bestyrelsen for at følge sin investering tæt. Den største beslutning var dog at lægge pengene i andres hænder. Hos en direktion han ikke kendte personligt. For han kendte ikke elmarkedet.

»Vores direktion er dygtig, og jeg stoler 100 procent på den. Men, sagt med et glimt i øjet, de kunne jo have været nogle banditter uden rent mel i posen,« konstaterer Kasper Thomsen.

Bekymret familie
Beslutningen blev taget i november 2012, en weekend i hjemmet i Aarhus. Det skete, selv om både den nærmeste familie og vennerne var kritiske.

»Min mor mente, det allerede gik godt, og at det ikke var risikoen værd. Også vennerne var skeptiske. Det var jeg sådan set også selv,« fortæller han.

Kasper Thomsen involverede to autoriteter mere i beslutningen. En statsautoriseret revisor og en advokat. De afgjorde ikke hans valg, men skabte tryghed.

Overblikket var faktisk vigtigt og godt at få skitseret af fagfolk. Jeg kunne tabe to millioner kroner og ikke mere,« mindes han.

To år efter etableringen giver Aros Power Trading et årligt afkast på mellem 5 og 10 procent. Dermed slår investeringen for eksempel obligationer godt og grundigt. Kasper Thomsen vurderer, at han vil gøre det igen og har følgende råd til andre risikovillige investorer:

»Det er fornuftigt at tage en kalkuleret risiko. Men sørg for at gøre det med begrænset hæftelse. Så kan du forholde dig til det eventuelle tab og dermed risikoen. Og husk at tage et grundigt kig på teamet bag investeringen. De er ligeså vigtige som konceptet i sig selv,« slår Kasper Thomsen fast.

Ejendomsudvikling i overhalingssporet

41-årige Rasmus Friis gør en dyd ud af at se muligheder, hvor andre ser problemer. Han renoverer og udvikler især ældre bevaringsværdige ejendomme.

Blå bog:
Rasmus Friis
Partner og direktør i ejendomsudviklingsselskabet Tetris A/S
Uddannet Tømrer
Bosiddende i København

Ejendomme er trods finanskrisens eskapader en af de mest sikre investeringer, og det er generelt svært at tjene mange penge. Medmindre du er villig til at løbe en risiko. Det er den 41-årige ejendomsudvikler Rasmus Friis, der er partner og direktør i Tetris A/S. Han plejer gerne at skrue op for den.

»Jeg elsker risici. Jeg lever af dem, jeg kan imødekomme dem, og når jeg vinder på dem, var jeg bedre end dem, der ikke turde. Så risici har jeg det godt med. Rigtig godt,« understreger han.

Lige nu er ejendomsudviklerens risici til at tage og føle på. Hans hidtil største satsning er ved at blive realiseret. Nemlig kvarteret, Frikvarteret, i Københavns Nordhavn. Her har Rasmus Friis opkøbt en lang række ældre huse, som alle er ved at blive ombygget. Projektet skal stå færdigt i foråret 2016, og det forløber indtil videre ganske godt. Det skulle det helst også. En total fiasko vil koste mange millioner kroner.

»Jeg kunne lide det. Der var risiko, og dermed også penge at hente,« konstaterer Rasmus Friis.

Køb af ejendomme, uanset om det er boliger på Østerbro eller et håndværkertilbud på Lolland, drejer sig om at se de muligheder, juraen og området giver. Og netop de komplicerede regler, samt de udfordringer Frikvarterets placering på Nordhaven giver, er blevet det, som gør projektet til noget unikt,

»Hvis du bare kunne rive ned og bygge nyt, var alle bygninger jo firkantede. Reglerne har skabt de sjove huse. Lad for pokker de firkantede regler danne de skæve huse!,« udbryder han.

Professionelle risici
Beslutningen om at give sig i kast med Frikvarteret blev dog ikke taget med maven. Den inkluderede omfattende rådføring med de nærmeste og mest betroede medarbejdere. Derfor er Rasmus Friis heller ikke bange for eksempelvis at købe grunde, der er forurenede.

»Jeg vil så ikke råde en privat til at gøre det. Men hvis vi ved, hvad det koster at rydde op efter det - så ingen problemer. Men lige præcis den slags risici, er professionelle. Det skal private absolut ikke tro de kan gøre efter, når de står foran håndværkertilbuddet,« forklarer Rasmus Friis.

Direktøren har to råd til dem, der overvejer at købe en ejendom, andre tilsyneladende ikke vil røre med en ildtang. Det ene er meget konkret, og jordnært om man vil.

»Hold øje med om der er en nedgravet gammel olietank. Det er klassikeren over dem alle,« lyder det.

Derudover skal du holde et skarpt øje på husets fundament. Det koster en bondegård at rette op på. Rasmus Friis opfordrer afslutningsvist potentielle ejendomsudviklere til at søge juridisk rådgivning. Ikke mindst i forhold til de gældende lokalplaner.

»Det lyder frelst. Men hvad angår ejendomme holder klicheen om, at dem, der ser grænser, når intet. Dem der ser muligheder, vinder til gengæld alt,« siger Rasmus Friis.

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display