Udnyt boligens energi og spar penge!

Den grønne teknologibølge er blevet værd at ride med på. I og med at der er penge at spare. Se 3 eksempler her!

BOLIG

Solstråler på varmeregningen

Solstråler på varmeregningen
Lavenergivinduer er varmekraftværkernes værste skræk. Trænger dine gamle vinduer til at blive skiftet, kan løsningen barbere dit energiforbrug ned med op til 25 procent.
Nye energieffektive vinduer er en af de største udskrivninger, du som boligejer kan komme ud for. Men det er sjældent en spejlblank investering. For det er også her, der kan være mest at komme efter, når kilowatt-timetælleren skal stilles i bero. Ikke mindst hvis vinduerne har et par årtier på bagen eller mere. Hos Anne-Cathrine Blegvad Gottlieb og hendes mand førte en totaludskiftning af alle vinduer til, at parrets kystnære Skodsborg-villa fra 1959 blev kanoniseret direkte op i energiklasse A. »Om morgenen mærkes vinduerne nu markant varmere indvendigt end udvendigt. Ja, vi begyndte faktisk først at skrue op for varmen i midten af november,« siger den 40-årige psykolog, hvis nye lavenergivinduer blev leveret og installeret i løbet af et par dage af Velfac. Vinduerne bidrager blandt andet til, at friværdien er steget, selv om købsaftalen blev underskrevet midt under finanskrisen.

 

Dyr effektivisering
Energieffektivisering gennem vinduerne er en dyr omgang i omegnen af 1-200.000 kroner. Prisen afhænger af, hvor mange kvadratmeter der skal udskiftes samt af kvaliteten. Det mest energieffektive træk er typisk at skifte alt ud - vinduesglas og rammer - til lavenergivinduer med såkaldt koblede rammer. Det koster 8-8.500 kroner pr. kvadratmeter. Inden da må du huske, at der kan sidde ældre som nyere vinduer i dit hus. Så begynd med glasset, og tjek, om det betaler sig at skifte rammerne. Ellers kan du risikere at smide penge ud med vinduet. Den risiko eksisterede ikke for familien i Skodsborg. »Huset er godt nok arkitekttegnet, men hverken vinduesglasset eller de nedslidte rammer var værd at samle på. Så jeg fokuserede mest på at finde nogle nye vinduer og rammer, der kunne komplementere og løfte husets arkitektoniske udtryk. Det var vigtigere for os end måske at spare nogle tusinde kroner,« siger Anne- Cathrine Blegvad Gottlieb.
Prioriteringen havde været vanskeligere, hvis husets ejermænd havde boet i en klassisk murermestervilla med bevaringsværdige vinduer fra før 1950erne. Her kan du få såkaldte forsatsvinduer med energiglas monteret foran dem til en pris på 5.500-6.500 kroner pr. kvadratmeter.
Ønsker du i stedet udelukkende at bevare vinduesrammer eller vinduesglas, kan det også lade sig gøre. Nye vinduesglas i eksisterende vinduesrammer står som regel i 4.500-5.500 kroner pr. kvadratmeter. Husk dog også på, at en energiløsning også kan have æstetisk karakter.
»Vi elsker udsigten til haven fra de nye store panoramavinduer, og så er stuen og spisestuen selvfølgelig blevet meget mere lyse at opholde sig i,« siger Anne-Cathrine Blegvad Gottlieb.

Broget marked
Ved en udskiftning af vinduerne køber håndværkeren som regel alle materialerne, men før det kommer så vidt, bør du høre, hvilke vinduer det drejer sig om. Der findes således en del mærkeordninger, du skal have styr på. Ligesom der findes et hav af håndværkere.
»Det tog noget tid at finde rundt i tilbuddene og begreberne. Men det er indsatsen værd, når man kan mærke, hvordan solen varmer rummet op,« siger Anne-Cathrine Blegvad Gottlieb.

Høst havemuldens varme

Høst havemuldens varme
Med et jordvarmeanlæg høster slanger den varme, der gemmer sig i din græsplæne. Anlægget kan nedbringe op mod halvdelen af dit energiforbrug, hvis du bor i en energislugende villa.
Per Andersen er såvel fysisk som finansielt en lettet mand. Indtil for fire år siden måtte den 49-årige byggesagkyndige hvert år hente og kløve, hvad der svarer til tre Ford Transit-varevogne med brænde for at forsyne huset med energi.
I dag er det kun to brønde i haven, der vidner om, at det forurenende oliefyr og et supplerende brændefyr er blevet byttet ud med et miljøvenligt jordvarmeanlæg. Anlæggets slanger i jorden trækker energien ud af haven og kanaliserer den videre til lune stunder inden for de fire vægge. Teknologien betyder, at det årlige energiforbrug er faldet fra 22.000 kroner om året til cirka 10.000 kroner. Ganske godt gået i en almindelig Birkerød-villa på omkring 150 kvadratmeter
»Det er jo ikke sikkert, at jeg gider eller kan holde til at hente, kløve og stable brænde om 10 år. Så det virkede som det rigtige tidspunkt at lede efter et alternativ. Det har jeg absolut ikke fortrudt,« fortæller Per Andersen, der arbejder for Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S og har specialiseret sig inden for VVS. Jordvarmeanlægget dækker nu hele husstandens behov.

 

Immun over for olie
Med en pris på cirka 160.000 kroner for jordvarmeanlægget fra Vølund svarer det til, at det i bedste fald har tjent sig hjem omkring Per Andersens pensionsalder. Men sådan vrider husejeren ikke sit hoved omkring investeringen. For ham er det nu blevet en fornøjelse at slå op på erhvervssiderne og følge med i olieprisen. For den er kun gået op, siden han fik installeret sit jordvarmeanlæg. Derudover har han sparet 25.000 kroner ved at udnytte statens såkaldte »skrot-dit-oliefyr«-ordning, der udløb i 2011.
»Men jeg ville stadig vælge et jordvarmeanlæg i dag. Nu er min privatøkonomi i hvert fald immun over for oliepriserne, og jordvarmeanlægget er sandsynligvis også et plus, når huset engang skal sælges,« siger Per Andersen.

Vær parat til haverod
Per Andersens jordvarmeanlæg blev installeret på et par dage. Men det er absolut ikke for Søren Ryge-folket med sarte blomsterbede, for i Birkerød-villaen måtte Bp Jordvarme grave meget af haven op, da slangerne skulle graves ned. De fleste producenter lover, at slangerne holder i 40-50 år, mens kompressoren i varmepumpen forventes at fungere i 20-25 år. En udskiftning koster i omegnen af 20-25.000 nutidskroner. Du bør i den forbindelse være opmærksom på en række forhold, når den står på en sammenligning mellem de forskellige leverandører. Tilbuddene bør inkludere nedgravning af jordslanger, opstart og indregulering af varmepumpen samt diverse ydelser i forhold til betingelser og vilkår på din bopæl. Eksempelvis eventuel installering af supplerende radiatorer, hvis det er nødvendigt, og bortskaffelse
af det gamle olie- eller brændefyr. Helt lydfrit er jordvarmeanlægget heller ikke. Det larmer på niveau med et køleskab eller et gasfyr. Så tænk over placeringen.
»Den dyre del af projektet var nedgravningen af jordslangerne. For det kræver selvfølgelig en del løntimer. Men de holder jo også resten af min tid,« siger Per Andersen.

Hvornår investeringen tjener sig hjem, afhænger af dit nuværende varmeforbrug, og der er klart mest at komme efter, hvis du fyrer med olie eller gas. I så fald er det ikke urealistisk at opnå en halvering af din varmeregning. Derudover fungerer jordvarmeanlæg især godt - som i effektivt og billigt - i kombination med vandbåren gulvvarme. Husk derudover, at der kan være store prisrabatter at få på investeringsdelen, hvis du bygger nyt.

En pærelet ide?

En pærelet ide?
At være energirigtig behøver ikke være så svært. Hos Michael Rytter Pedersen sponsorerer omkring 50 LED-pærer således et par fine restaurantmiddage om året.
Drej de gamle lyspærer ud af deres sokler. Indsæt i stedet LED-modeller, og skub efterfølgende tusindkronerne løbende ned i lommen. Så let kan energieffektiviseringer i hjemmet også være. 38-årige Michael Rytter Pedersen besluttede for tre år siden at udskifte samtlige halogenpærer i sin og hustruens hus i Odense. Det har de absolut ikke fortrudt.
»LED-pærerne har barberet 2.000 kroner af vores årlige elregning. Så det kan vist ikke gøres ret meget bedre,« siger Michael Rytter Pedersen, der arbejder med indkøb og salg hos Carl Ras A/S, som formidler værktøj og beslag til professionelle håndværkere.

Parrets 120 kvadratmeter store hus med et tilsvarende kælderareal blev totalrenoveret for fem år siden. Men der gik et par år, før Michael Rytter Pedersen så lyset i LED-pærer. En bekendt i branchen overbeviste ham imidlertid om, at der var noget at komme efter. For salgsmedarbejderens daværende halogenpærer forbrugte mellem 25 og 35 watt pr. styk pr. tændte time mod de cirka 5 watt, LED-pærerne sluger.
»Egentlig ønskede vi først og fremmest en mere balanceret lyssætning i vores hus. Så besparelsen kom oveni som en ekstra bonus,« fortæller han.

Mange bække små

Michael Rytter Pedersens pæreprojekt betød, at der måtte udskiftes 50 pærer indenfor og udenfor. Selv emhætten stod for skud. Han købte dem løbende på internettet hos Dansk LED Teknik. Energieffektivisering gennem nye pærer fungerer nemlig efter »mange bække små«-princippet, hvor en enkelt traditionel 40 watt glødepære eksempelvis forbruger otte gange så meget el pr. tændt time som en 5 watt LED-pære.
»Det bedste er næsten, at ikke en eneste af vores pærer er gået i stykker, siden vi skiftede til LED-pærer. Det skete jævnligt før,« siger Michael Rytter Pedersen om den forholdsvis lange levetid, LED-pærer er kendt for.

De fleste producenter lover i den forbindelse, at deres produkter kan holde i minimum 25.000 tændingstimer - altså godt 23 år, hvis pæren i gennemsnit er tændt 3 timer om dagen året rundt. Men det holder ikke altid stik. Derudover mister de fleste LED-pærer gradvis deres lysstyrke, hvorfor det alligevel kan komme på tale at udskifte dem, før de helt ryger. Der eksisterer i den forbindelse adskillige test på nettet, som kan guide dig uden om de dårligste modeller.

 

Levetiden afgørende

Din research foran computerskærmen kan hurtigt tjene sig hjem. For LED-pærer er absolut ikke billige. De koster som regel mellem 180 og 300 kroner pr. pære. Michael Rytter Pedersen anslår i den forbindelse, at han har betalt omkring 220 kroner pr. styk for de omkring 50 nye LED-pærer i Odense-villaen. Og det svarer rundt regnet til en samlet udgift på 11.000 kroner.
»Så pærerne skal selvfølgelig holde i en rum tid, før udgiften er hentet hjem igen. Men 25.000 timer og højst sandsynligt flere er jo også lang tid, når man tænker på, at lyset selvfølgelig ikke står tændt hele tiden,« ræsonnerer han.
LED-pærer er uden diskussion den mest energieffektive belysning, du kan vælge til dit hjem. Men de er, som eksemplet fra Odense også illustrerer, forholdsvis dyre. Så du skal være sikker på, at de kan nå at tjene sig selv hjem gennem deres levetid. Benytter du gammeldags glødepærer eller halogenlys, kan det som udgangspunkt altid økonomisk betale sig at skifte til LED-pærer.
Regnestykket ser mere tvivlsomt ud i forhold til såkaldte sparepærer i form af A-pærer. De koster typisk mellem en fjerde- eller femtedel af prisen for en LED-pære med en tilsvarende lysstyrke, men holder så til gengæld i noget kortere tid. Uanset hvad bør du kun købe et mindre parti LED-pærer eller sparepærer ad gangen, for det er jo ikke sikkert, at lyskvaliteten matcher dine behov. Adskillige hjemmesider fører i den forbindelse et forholdsvis bredt udvalg. Derudover gælder det om at udskifte de ældste pærer først. Så maksimerer du nemlig værdien af den udgift, pærerne i dit hus repræsenterer.

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display