Stor uenighed om renteudviklingen

Der er stor uenighed blandt økonomerne i de danske pengeinstitutter om den lange rentes udvikling til næste år. Alligevel råder flere til at opkonvertere boliglånene, hvilket kan skære over 10 procent af restgælden. Falder renten i 2009, er gevinsten hjemme.

BOLIG

Forbrugerpriserne er steget kraftigt gennem det seneste år, men opbremsningen i priserne på energi og fødevarer har nu lagt en dæmper på den kraftige inflation.

Det åbner igen for spørgsmålet om, hvorvidt den lange rente vil falde yderligere, da lav inflation ofte går hånd i hånd med lav rente.

Har du et fastforrentet 4 eller 5 procents-lån i din bolig, kan du med fordel opkonvertere til et 6 eller 7 procents-lån og – såfremt renten falder de kommende år – så nedkonvertere igen.

Hvis de to transaktioner lykkes, vil du på den måde kunne reducere restgælden med 10 til 15 procent og samtidig opnå en lavere ydelse.

Måske fald i den lange rente allerede i år
Som al spekulation kræver en forestående opkonvertering, at du tør.

Du bliver nødt til at forholde dig til stigningen i den samlede ydelse, som kan blive på adskillige hundrede kroner dyrere om måneden.

For som bekendt er der ingen facitliste for udviklingen på finansmarkederne, og slet ikke i øjeblikket.

Blands de danske pengeinstitutter er der da også stor uenighed om rentens udvikling, viser en rundringning, som Penge.dk har foretaget.

Cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen, spår et fald på ét procentpoint på et år og tilskriver prognosen 80 procents sandsynlighed.

“Der er ingen tvivl om, at den generelle økonomiske afmatning – både i Danmark og på internationalt plan – såvel som det forhold, at inflationen er på vej ned, åbner op for, at den lange rente kan falde. Det er jeg helt overbevist om, kommer til at ske,” siger Helge Pedersen og forudsiger desuden et muligt rentefald allerede i år – i forbindelse med decembers møde i Den Europæiske Centralbank (ECB).

“Jeg tror, at presset på kronen herhjemme går i sig selv, så Nationalbanken næste år vil indsnævre rentespændet – måske allerede i år.”

Opkonverter – også, hvis renten stiger
I Jyske Bank mener rentestrateg Henning Jeppesen dog, at opkonverteringstoget har forladt perronen, og at markedet allerede har taget højde for, at inflationen er faldet.

“Rentespændet (forskellen mellem en realkredit- og en statsobligation) er blevet kraftigt udvidet, og usikkerheden er stor. Den forventning om, at inflationen aftager dramatisk, er allerede inde i markedet, og vi har den holdning til statsobligationer, at renterne kører efter, at inflationen falder. Så renten vil ikke komme meget under det niveau, vi har i dag – nærmere opad,” siger Henning Jeppesen.

Jyske Bank forventer en stigning i den lange rente på op mod et halv procentpoint – alligevel anbefaler banken kunderne at opkonvertere deres fastforrentede lån eller alternativt vælge et ét-årigt rentetilpasningslån med kurssikring for 2009.

Mange bolde i luften giver stor usikkerhed
Der er mange modsatrettede bolde i luften, som, ud over inflationen, har indflydelse på rentens udvikling.

Privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen, forklarer, at den økonomiske afmatning i sig selv trækker renten ned (og kurserne op), og at store udsving på aktiemarkedet og problemer på emergingmarkets får folk til at sætte penge i statsobligationer, hvilket også trækker renten ned.

“Men sikker havn-effekten går over på et tidspunkt, og finansmarkederne vil falde til ro og begynde at kigge endnu længere frem. Det trækker op i den lange rente,” siger Las Olsen og nævner desuden en voldsom stigning i de offentlige finansers underskud i en række lande, bl.a. i forbindelse med de finansielle hjælpepakker. Underskud der skal finansieres, hvilket igen vil trække renterne op.

“Bundlinien er, at det vil være oplagt, at renten kommer ned. Den kedelige konklusion er, at den kan lande omtrent der, hvor den er i øjeblikket. Der er store usikkerheder, der trækker hver sin vej, og vores forventning er i grove træk, at den 30-årige rente vil falde trekvart procentpoint over næste år.”

Det fald får Las Olsen til at anbefale 6 procents-lån frem for spekulation, hvis man tænker langsigtet.

“Hvis man derimod skal ud af lånet igen inden for seks år, bør man i stedet kigge nærmere på et 7 procents-lån, så man kan få glæde af den lavere rente -eller alternativt tage et flexlån. Men når vi snakker boliglån, skal man primært se på sin egen økonomi. Forventninger er usikre, og det handler om at sikre ens egen økonomi,” pointerer han.

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display