Skal du forbedre din bolig?

Rigtigt mange boligejere overvejer en forbedring af deres bolig. Læs her, hvilke forfordringer, der står øverst på ønskesedlen, og hvordan de påtænker at finansiere udgiften.

  Foto: istockphoto.com  

BOLIG

Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danske boligejere, hvor mange der overvejer at lave forbedringer i deres bolig indenfor det kommende år. 

Hele 66 pct. tilkendegiver, at de overvejer at lave noget ved deres bolig. Fordelt på køn er der 3 pct.-point flere mænd end kvinder, der gerne vil lave boligforbedringer.

De har også spurgt, hvilke typer af forbedringer, der overvejes. På førstepladsen er nye døre og vinduer, som hele 14,7pct. har svaret ja til. Derefter er der 12,2 pct., som vil isolere og på tredjepladsen kommer ønsket om nyt badeværelse med 10 pct.. Færrest, nemlig 2 pct., ønsker at investere i solceller.

Forbedringer, der har betydning for den løbende husholdningsøkonomi, vægter tungt på ønskelisten. 

43 pct. af de boligejere, der ønsker at lave boligforbedringer, sætter deres kryds ved enten udskiftning af døre/vinduer, isolering, ny energikilde eller solceller. 

Alle forbedringer af en art, der sænker de løbende omkostninger til varme eller el.

Danske boligejere bor i gennemsnit i deres parcelhus i 10,3 år og i ejerlejligheder i 8,4 år - nogle kortere og andre længere tid - og dermed vil der naturligt opstå et behov for forbedring af den ene eller anden art i takt med, at familien vokser, ens behov ændrer sig, økonomen forbedres, eller simpelthen fordi boligen forældres og kræver vedligeholdelse. 

Forbedringer af ejerboliger øger deres værdien, hvilket selvsagt også er rart, såfremt du en dag skal sælge den.

34 pct. af boligejere, der ikke overvejer at lave boligforbedringer indenfor 12 måneder, begrunder det med, at de ikke har brug for det, og at boligen er i så god stand, at der ikke er brug for forbedringer. 

8,4 pct. af alle beboede boliger i Danmark er bygget i år 2000 eller derefter, og disse boliger har næppe brug for de store forbedringer endnu. 

Dertil kommer, at flere boliger gennem årene allerede er gennemgået en mindre eller større renovering - særligt 60'er og 70'er-boliger, som udgør 38,3 pct. af boligbestanden - og dermed vil der gå formentlig gå 10 til 15 år, før de behøver ændre noget ved boligen igen. 

Der er dog også andre grunde til, at boligejerne ikke planlægger forbedring af deres bolig indenfor de kommende 12 måneder. Den næst hyppigste årsag er, at der ikke er råd til boligforbedringer. En næsten lige så hyppig årsag er, at de overvejer at flytte, hvorfor de ikke vil lave forbedringer i boligen - det svarer 3,2 pct. af samtlige boligejere i undersøgelsen, eller 9,5 pct. af de, der svarede nej til boligforbedringer. 

Af andre årsager er blandt andet, at de hellere vil bruge penge på at rejse eller spare op, eller at ikke har taget stilling til, om de vil lave forbedringer

Det er især yngre mennesker uden børn der er mindst interesserede i boligforbedringer. Denne gruppe indeholder blandt andet rummer unge studerende, hvor indkomsten ikke er stor, så der er formentlig en del her, der ikke har råd til store forbedringer. Dertil kommer, at de fleste uge bor til leje eller ikke har en lang tidshorisont i boligen, hvorfor forbedringer er mindre interessant.

Der, hvor interessen for boligforbedringer er størst, er blandt de 35 til 54-årige, hvor 59,5 pct. overvejer forbedringer, samt blandt børnefamilierne. Når børnene er små, kan der være flere grunde til, at de ønsker at blive boende frem for måske at skifte boligen ud. Afstand til institution eller skole kan være altafgørende for mange børnefamilier, ligesom nogle familier - særligt i opstartsfasen - kan være presset på pengepungen grundet relative nye job, barsel, køb af bil, udgifter til børn osv. Her er det måske mere overkommeligt løbende at forbedre den eksisterende bolig end at købe nyt.

I takt med at man bliver ældre og børn flytter hjemmefra eller man går på pension, mindskes lysten til forbedringer også. Her vil flere måske foretrække at flytte til mindre frem for at lave om derhjemme, ellers også har man allerede været igennem nogle renoveringer og har ikke behov for flere foreløbig.

Det er primært familier eller personer med hjemmeboende børn, der vil lave forbedringer og ofte er der fokus på tiltag, der gavner husholdningsøkonomien. 

Hovedparten af de boligejerne, der skal forbedre boligen, planlægger at bruge af opsparingen til formålet. Dernæst vil 16 pct. tage lån i friværdien, mens 12 pct. vil skære ned i det daglige forbrug til at finansiere forbedringerne. Færrest, nemlig 3 pct., vil skære i rejsebudgettet for at få råd til forbedringerne.

At kun 16 pct. vil tage lån i friværdien, ses også i den relativt beskedne efterspørgsel efter realkreditlån til tillægsbelåning, og andre undersøgelser viser da også, at vi danskere i det store og hele bruger det, som vi tjener, og ikke mere. Med tanke på den høje gældsætning, der er i Danmark i forhold til andre lande, giver det god mening, at holde gældsætningen nede. Det er en mere selvbærende løsning på lang sigt.

 

 

 

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display