Sådan binder en købsaftale dig

Når du køber eller sælger en bolig, skriver du under på en købsaftale. Det er vigtigt, at aftalen indeholder de rette forbehold. Læs her, hvad du præcist binder dig til som enten køber eller sælger i en hushandelsproces.

  Foto: istockphoto.com  

BOLIG

Artiklen er redigeret 6. april kl. 16.10. Kommentarer fra Ejendomsmæglerforeningen og link til en revideret ejendomsmæglerlov er tilføjet.

En købsaftale er en kontrakt mellem sælger og køber af en bolig. Den beskriver alle de vigtigste oplysninger som f.eks. vilkår for overtagelse, ejendomsdatarapport, salgsopstilling og den aftalte pris.

Købsaftalen er juridisk bindende, og det er derfor vigtigt, at dokumentet helt ned i detaljen beskriver de forhold, som gør sig gældende.

Først afgiver køber et tilbud

Indtil købsaftalen er underskrevet, er det egentlig blot et tilbud, som køber afgiver til sælger, men det er et juridisk bindende tilbud.

”Ifølge aftaleloven forpligter et tilbud, indtil du eventuelt kalder det tilbage,” siger Michael Christensen, der er partner i boligraadgiver.dk.

”I købsaftalen er standardbestemmelsen, at sælger skal acceptere tilbuddet inden for otte dage. Underskriver sælger inden for fristen, har man en aftale, ellers ikke,” siger han.

Selv om det rent formelt er køber, som afgiver tilbuddet til sælger, er det sælgers ansvar at udarbejde tilbuddet. Det vil ofte være ejendomsmægleren, der gør det.

Vigtigt: Husk forbehold

Det er ifølge Michael Christensen vigtigt, at der i tilbuddet tages eksplicitte forbehold for, at købers rådgiver og bank kan godkende handlen.

Hvis der er indskrevet forbehold, kan din rådgiver eller bank nemlig gøre indsigelse mod købsaftalen, og så koster det dig ikke noget at komme ud af aftalen igen.

” Det er mere reglen end undtagelsen, at køber underskriver en købsaftale hurtigt. Ofte presser ejendomsmæglerne på, for at køber skal underskrive tilbuddet, og så er det pludselig en gældende købsaftale,” siger han.

”Derfor er forbeholdene så vigtige.”

Rådgiver gør indsigelse i de fleste købsaftaler

Det er meget sjældent, at Michael Christensen kan godkende ejendomsmæglernes købstilbud.

”Jeg falder over alt muligt, og det er kun i hvert tiende tilfælde, at jeg ikke har indsigelser mod købsaftalens indhold,” siger Michael Christensen, der rådgiver købere. Han mener, at titlen ejendomsmægler er misvisende.

”Fra 1. januar 2015 blev mæglerne 100 pct. sælgers mand. Tidligere havde mæglerne loyal oplysningspligt, men det har de ikke mere, og de burde hedde ejendomssælgere,” siger han.

Ifølge Ejendomsmæglerforeningen er den loyale oplysningspligt fortsat gældende. Det er i den nye lov blot blevet præciseret, at mæglerne repræsenterer sælgerne, lyder det.

"Det er jo også boligsælgerne, der betaler udgifterne til mægler, så det er logisk nok," siger konsulent i Ejendomsmæglerforeningen, Simon Bay Nielsen.

"Med den nye lov er det blevet gjort helt klart, at mæglerene er sælgernes repræsentant, så mæglere må ikke længere varetage en rådgivende funktion for køber," siger han.

Bottom line er, at du skal være opmærksom på, at både en mægler og en uafhængig boligrådgiver har en dagsorden - de repræsenterer hver deres side i en bolighandel. Læs om lovændringerne her på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Når købsaftalen er underskrevet

Fra krussedullerne er sat på en købsaftale, træder to frister i kraft. Den ene er en ufravigelig fortrydelsesret på seks dage, mens den anden er en frist for indsigelser mod aftalen. De to frister løber sideløbende.

”Der er stor forskel på, hvor lang indsigelsesfristen er. På Sjælland er det ofte tre dage, mens det i Jylland tit er seks dage,” siger Michael Christensen.

”Hvis købsaftalen ikke godkendes af købers rådgiver eller bank, starter man forfra. Så skal tilbuddet laves igen, og der skal skrives under på en ny købsaftale.”

Hvis købers parter ikke har nogen grund til at gøre indsigelse, kan køber stadig benytte sig af fortrydelsesretten, men så koster det 1 pct. af købesummen, som skal betales til sælger, der så må forsøge at sælge sin bolig til en anden.

”Vi kan ikke gøre indsigelser på hvad som helst, så man kan ikke bare skrive under og forvente at kunne benytte rådgiver eller bank til at komme ud af en aftale igen, uden at skulle betale 1 pct. af købesummen,” siger Michael Christensen.

Fortrydelsesretten gælder kun køber. Sælger har som udgangspunkt ikke nogen mulighed for at løbe fra en købsaftale, oplyser Michael Christensen.

Når fortrydelsesfristen er udløbet

Først efter de seks dages fortrydelsesret er der tale om en handel, og det er et point of no return.

Sælger er forpligtet til at overdrage nøglerne og leve op til betingelserne i købsaftalen. Køber skal leve op til samme betingelser og så selvfølgelig sørge for at få betalt sælger for boligen.

Kan køber ikke betale, må denne forsøge at sælge til en anden.

”Det er meget sjældent, at en køber ikke kan betale. Der er jo oftest stillet en garanti af banken. Hvis det sker, at du som køber ikke kan betale, må du ud og sælge ejendommen igen, så sælger kan få sin betaling,” siger Michael Christensen.

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display