Hvilke lån skal de vælge?

Det kan være svært at gennemskue, hvilken låntype man har størst fordel af at vælge. Vi har lavet fire eksempler, der kan hjælpe med at finde vej til den bedste løsning.

BOLIG

‘Side 1: Hvilke lån skal de vælge?’

Det midaldrende par optager et flexlån

Parrets situation:
Et vellønnet ægtepar sidst i 50’erne har købt et hus, som de dog planlægger at sælge igen allerede om 5 år, fordi de vil flytte til Murcia i Spanien som pensionister og lære at spille golf og dyrke transcendental meditation (dog ikke på samme tid). De er ikke trygge ved flexlån og har altid finansieret deres bolig med fastforrentet lån.

De bør vælge:
Et afdragsfrit F5-flexlån. Selv om familien normalt ikke bryder sig om flexlån, bør det alligevel være deres foretrukne valg. I deres tilfælde vil F5-flexlånet nemlig blot fungere som et fastforrentet lån til en billig rente, da det først skal refinansieres om 5 år, hvor de alligevel planlægger at sælge huset og dermed indfri lånet.

Samtidig vil kursrisikoen på salgstidspunktet være elimineret, hvorfor de kender værdien af deres restgæld på forhånd (hvilket ikke vil være tilfældet, hvis de optager et traditionelt fastforrentet lån).

Andre relevante forhold:
Da ægteparret er vellønnet og derfor betaler topskat, bør de overveje at gøre lånet afdragsfrit og indskyde de sparede afdrag på en ratepension eller livrenteordning. Det er i sig selv en god idé, men specielt i ægteparrets tilfælde er det en ekstra god idé, da udbetalingerne fra løbende pensionsordninger vil blive beskattet efter de lempeligere spanske skatteregler (dog bør ægteparret tage sig i agt for “skatteflugtspakken”, der sætter regler for, hvor meget man kan indbetale på pensionsordninger uden at blive strafbeskattet ved udflytning).

Skolelæreren på 40 vælger et T-lån

Mandens situation:
En folkeskolelærer på 40 år har et fastforrentet 6%-lån på rundt regnet 1 mio. kroner, som han har haft i tre år. Han har indfriet al anden gæld og føler ikke, at han har brug for større rådighedsbeløb i det daglige. Tværtimod er der overskud på den løbende konto, også efter hans årlige studietur til det klassiske Italien med hans en del yngre kunstinteresserede veninde. Han ønsker derfor at sætte lidt turbo på opsparingen, så han har råd til at gå på efterløn som 60-årig, og overvejer i den forbindelse at omlægge realkreditlånet.

Han bør vælge:
Et T-lån. Ved at vælge et flexlån af variant T med årlig rentetilpasning og med samme ydelse som på hans nuværende 6%-lån kan han skære omkring ni år af sin restgæld ved uændret renteniveau. Dermed kan han nå at have betalt lånet ud, inden han skal på efterløn. Og kan han øge den månedlige nettoydelse med blot 1000 kroner, kan han ved det nuværende renteniveau skære yderligere godt 5 år af. I så fald vil der også være plads til lidt rentestigninger, uden at det forpurrer planerne om at være helt gældfri som 60-årig.

Andre relevante forhold:
At spare op i boligen er umiddelbart meget fornuftigt i hans situation. Han betaler ikke nok i skat til for alvor at kunne udnytte skattefordelen ved eksempelvis at indbetale på en ratepension eller en livrente. Og da han ikke har anden højtforrentet gæld, som han alternativt kunne afdrage hurtigere på i stedet for at spare op i boligen, gælder det for ham om at afdrage så hurtigt som muligt på boliglånet.

Yderligere er der den fordel, at den sparede »husleje«, når gælden i boligen er indfriet, heller ikke vil føre til modregning i efterlønnen i efterlønsårene, som man risikerer ved visse pensionsudbetalinger.

‘Side 2: Hvilke lån skal de vælge?’

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display