Energimærket i ord og tal

FAKTA: Sådan ser energiskalaen ud.

BOLIG

Energimærkningen af en bolig baserer sig på et såkaldt beregnet forbrug og ikke det faktiske forbrug.

Beregningen tager udgangspunkt i en række standarder, som sikrer køber et retvisende billede af energiforbruget - eksempelvis at boligen opvarmes til 20 grader året rundt. Holder du en højere temperatur, får du dermed også en højere energiregning end det beregnede forbrug.

Det er udelukkende boligens varmeforbrug og den strøm, der bruges til opvarmning, der har betydning for, hvor på energiskalaen en bolig lander. Beregningen foregår ved, at man tager det beregnede energiforbrug i kWh for et år brugt på opvarmning og dividerer med det opvarmede areal.

Mange boliger opvarmes med varmekilder, der ikke umiddelbart kan omsættes til kWh. Det er der taget øjde for ved at fastsætte, hvad eksempelvis én kubikmeter naturgas og ét tårn brænde svarer til i kWh.

Grænseværdier:

A: A1 < 35 + 1100/areal i m2 - A2 < 50 + 1600/areal i m2
(Energimærket A er inddelt i A1 og A2, hvor A1 er det optimale. m2 = kvadratmeter)

B: < 70 + 2200/areal i m2

C: < 110 + 3200/areal i m2

D: < 150 + 4200/areal i m2

E: < 190 + 5200/areal i m2

F: < 240 + 6500/areal i m2

G: > 240 + 6500/areal i m2

 

 

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display