Det kan blive dyrt hvis din andelsboligforening går konkurs

Det kan blive rigtig dyrt for dig som andelshaver, hvis din forening erklæres konkurs. Ifølge en brancheorganisation sidder op mod 500 danske andelsboligforeninger fast i håbløs gæld, der kan ende med at koste andelshaverne indskud, højere omkostninger og mistede rettigheder.

  Foto: istockphoto.com  

BOLIG

Højesteret skal afgøre en tvist, som kan få stor indflydelse på din økonomi, hvis du er eller bliver andelshaver i en konkursramt forening. 

Det siger Niels Bjørnstrup, som er talsmand i Foreningen af andelsboligforeninger i krise - også kaldet AB i krise.

”Du mister ved en konkurs dit indskud, og banken vil konvertere dit boliglån til et forbrugslån, som kan have langt højere rentesatser,” siger han.

Indskuddet forsvinder sammen med resten af foreningen, når den ophører, og lånet vil blive ændret, fordi du ikke længere er medejer af de mursten, som bruges til at stille sikkerhed for et boliglån.

”Nogle indskud kan være rigtig høje og endda op til et par mio. kr.,” siger Niels Bjørnstrup.

Du mister også rettigheder – men skal stadig betale boligafgift

”Desuden mister du dine ejerbeføjelser og kan f.eks. ikke længere afholde generalforsamling,” siger han.

Hvis din forening erklæres konkurs, kan du som udgangspunkt blive boende, men vil ikke være beskyttet af lejeloven, da din status fortsat er andelshaver, indtil kurator har solgt ejendommen videre.

Det betyder, at du fortsat vil blive opkrævet boligafgift efter en konkursbegæring.

Det mener Niels Bjørnstrup ikke er rimeligt.

”Det giver ingen mening, at beboerne fortsat opkræves boligafgift, når de har mistet deres beføjelser som andelshavere og derved ejere af ejendommen,” siger han.

”Det er højest besynderligt og handler kun om, at kurator og dermed kreditorerne kan opkræve så mange penge som muligt fra de tidligere andelshavere.”

Og det er den tvist Højesteret skal tage stilling til næste år – om din statusændring fra andelshaver til lejer sker, når din forening erklæres konkurs, eller når kurator sælger ejendommen.

Den verserende sag drejer sig om eks-andelsboligforeningen Klostergården, som blev erklæret konkurs for nogle år siden af Nordea. Efter konkursen er andelshavernes status fortsat ikke blevet ændret til lejere, og derfor opkræves de ifølge Niels Bjørnstrup boligafgift for en andel, de ikke ejer.

Boligafgiften er ikke nødvendigvis højere end prisen for at bo til leje i boligen, for nogle vil der måske blive tale om en besparelse, men Niels Bjørnstrup mener, det er forkert at betale boligafgift, uanset om det bliver billigere eller dyrere.

”I de fleste tilfælde er det dyrere for beboerne, og jeg forventer, at Højesteret vil ændre By- og Landsrettens beslutning. Det er ikke rimeligt at opkræve boligafgift når man reelt bor til leje,” siger han.

”I Norge ændres beboernes status til lejer med det samme, når foreningen erklæres konkurs,” siger Niels Bjørnstrup, som ønsker den samme rettighed for danske andelshavere.

Når din status ændres til lejer, er du beskyttet af lejeloven.

Kan få betydning for rigtig mange andelshavere - 500 foreninger i klemme

Sagens udfald kan potentielt få betydning for rigtig mange nuværende andelshavere. Hvis By- og Landsrettens dom stadfæstes, kan afgørelsen danne præcedens for, hvordan kommende tvister bliver afgjort.

Ifølge Foreningen af Andelsboligforeninger i Krise drejer det sig om op mod 500 foreninger. Den vurdering kommer på baggrund af tal fra det daværende Ministerie for By-, Bolig og Landdistrikter. Danmarks største andelsboligforening gik konkurs for kort tid siden.

Ifølge Niels Bjørnstrup er det overbelåning og de såkaldte renteswaps, som er årsagen til de skrantende økonomier i andelsboligforeningerne.

”Oven i har mange af de berørte foreninger også rentetrapper også kendt som ”lokkelån”. Renten på lånet stiger over tid og er gift for foreningerne, idet det medfører en uendelig stigende boligafgift,” siger han.

Sagen er endnu ikke berammet, men Niels Bjørnstrup forventer, at Højesteret afsiger dom i løbet af 2017.

Krisen ligger uden for de store byer

De fleste af foreninger ligger i kommuner væk fra de mest folkerige byer og består ofte blot af 10-15 andele.

Ifølge den uafhængige analytiker, Tejs Volfsberg Carstensen, som har fokus på andelsboliger, er mange små foreninger uden for København og Aarhus i krise.

”Det er ofte ældre mennesker, der har købt andelene. Når en falder fra, hænger de andre på udgiften til en bolig, der er nul kroner værd og ikke kan sælges. Det bliver en slags last man standing," siger han til Politiken.

Flere end otte ud af ti af de mest forgældede foreninger er stiftet under den økonomiske fremgang før finanskrisen.

Tags

Anbefalede artikler