Derfor er dit afdragsfrie lån i fare

De afdragsfrie lån beskydes aktuelt fra mange sider i øjeblikket. Det peger i retning af, at det bliver dyrere at være boligejer med afdragsfrie lån.

BOLIG

Presset stiger på de danske realkreditobligationer. Danmark har brug for en lav rente, det kræver sikre realkreditobligationer. Skabes der usikkerhed om kreditkvaliteten, kan det blive dyrt for Danmark. Og derfor er der pres på realkreditsystemet for at justere reglerne, så den høje kreditvurdering af danske realkreditobligationer kan opretholdes.

Kan låntagerne betale?
På det seneste har fokus samlet sig om de afdragsfrie lån, fordi der nu begynder at være låntagere, hvor den afdragsfrie periode på 10 år udløber. Det rejser spørgsmålet, om låntagerne er i stand til at afdrage på deres realkreditlån, og om låntagerne har mulighed for at få forlænget den afdragsfrie periode.

I modsat fald vil der være større risiko for flere tvangsauktioner og prisfald. Lovgivningen på området kan ikke bare umiddelbart lempes for at løse problemet, da det vil rykke ved tilliden til det danske realkreditsystem og derved dansk økonomi.

”I værste fald risikerer Danmark at miste sin sikker havn status, og de danske renter vil stige kraftigt. Så det er et meget vigtigt emne for den danske økonomi, og derfor er regeringen også med i forhandlingerne om en mulig løsning,” siger kapitalforvalter Erik Bech fra Formuepleje.

Hvor stort er problemet?
56 procent af de samlede udlån i realkreditsektoren på i alt 1800 milliarder kroner er afdragsfrie realkreditlån. Et lån med afdragsfrihed betyder, at låntager typisk ikke betaler afdrag de første 10 år af lånet, men til gengæld afdrager hele lånet over de resterende 20 år.

Afdragsfrie lån blev introduceret i 2003, så allerede her i 2013 begynder enkelte låntagere at stå med et lån, hvor deres ydelse stiger kraftigt, da de nu skal begynde at afdrage på lånet.

Antallet af berørte låntagere stiger i 2015 til cirka 60.000, og tallet bliver liggende på det niveau indtil 2019, hvor den store pukkel af låntagere med afdragsfrihed ligger med godt 100.000 årligt ifølge Nationalbanken. Udfordringen er, om disse låntagere har råd til en markant stigning i ydelsen. Der er dog mulighed for, at låntagerne kan lægge lånet om til et nyt lån med afdragsfrihed, men kun hvis lånet udgør under 80 procent af ejendommens værdi. De seneste års faldende boligpriser kombineret med, at der ikke er afdraget på realkreditlånet, kan have medført, at lånet nu overstiger 80 procent.

Løsning medfører højere ydelse
En mulig løsning for Danmarks økonomi er fremadrettet at sænke grænsen for afdragsfrihed fra de nuværende 80 procent af ejendomsværdien til eksempelvis 60 procent for de boligejere, hvor afdragsfriheden udløber.

Disse boligejere vil da få mulighed for at lægge om til to nye lån, det ene er op til 60 procent og med en ny afdragsfri periode. Tilsvarende optages et andet lån for den del, der ligger over mellem 60 og 80 procent af værdien, og på det lån er der ikke mulighed for afdragsfrihed. Derved tvinges boligejerne til at afdrage på den del af lånet, der ligger over 60 procent. Derved vil færre låntagere blive teknisk insolvente, hvis boligpriserne falder, fordi der afdrages.

”Hensyn til kreditkvaliteten, sikringen af en forsat lav rente og ønsket om at holde tvangsaktioner og økonomisk ulykke på et minimum betyder, at vi her står med et problem, der skal løses effektivt og nænsomt. Processen er i gang, men bundlinjen er, at boligejerne fremadrettes skal vænne sig til at afdrage mere,” siger kapitalforvalter Erik Bech fra Formuepleje.

 

 

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display